Bispevalget i Aarhus er skudt i gang, og nu skal vi igen til at tale om, hvad man kan forvente af en biskop i dag. En af mine forventninger er en modig biskop, der både i forkyndelse og forvaltning vil stå vagt om folkekirkens evangelisk-lutherske bekendelse, også i modgang.
Det lyder som en selvfølge, men så længe forslaget om dobbelt medlemskab af folkekirken stadig er på bordet, kan man godt komme i tvivl.
Biskoppernes vidtgående model
Status er, at Kirkeministeriet er gået i tænkeboks, efter at have sendt fire modeller for et eventuelt lovforslag om dobbelt medlemskab til høring blandt folkekirkens parter og modtaget meget modsatrettede tilbagemeldinger.
Som bestyrelsesmedlem af Landsforeningen af Menighedsråd var jeg i august med til at træffe den beslutning, at Landsforeningen anbefaler den mindst vidtgående model af de fire modeller, Kirkeministeriet har opstillet for en eventuel lov om dobbelt medlemskab af folkekirken. Vi valgte model 4, hvor medlemmer af andre evangelisk-lutherske trossamfund, både her eller i udlandet, kan blive medlemmer af folkekirken, hvis de ønsker det.
Ni ud af ti biskopper har derimod anbefalet den mest vidtgående model, nemlig model 1. Den model åbner for fuldt medlemskab til alle herboende medlemmer af andre kristne trossamfund. Det vil sige, at man både som medlem af forskellige danske frikirker, og som ortodoks eller katolsk kristen, også kan blive fuldt medlem af folkekirken uden at træde ud af sin kirke derhjemme i Ukraine, Armenien, Filippinerne eller Nigeria.
Med andre ord kan man blive medlem af folkekirken uden at bryde sin troskab mod den katolske eller ortodokse kirke.
Hasardspil med den økumeniske tillid
Det er ikke nogen god situation, at biskopperne og Landsforeningen står så langt fra hinanden i så vigtig en sag. Måske ingen skulle have sagt noget, før man havde talt sammen? I Landsforeningen kom biskoppernes udmelding meget overraskende, og for vores vedkommende er der mange problematiske forhold, vi slet ikke er færdige med at tale om.
Når man er medlem af folkekirken, kan man stille op til menighedsrådsvalg og derigennem få stor indflydelse og være med til at sætte retningen i den lokale kirke. Menighedsrådene vælger præsterne og biskopperne. De ansætter kirkens medarbejdere og bestemmer, hvordan man skal holde gudstjeneste, og hvilken nadverliturgi de enkelte kirker bruger.
Er de ni biskopper, der ønsker at byde mange andre teologiske og kirkelige traditioner ind i folkekirkens ledelsesrum, slet ikke anfægtede af, hvad det kan betyde for den lokale sognekirke?
Som andre end mig, blandt andet biskop Ulla Thorbjørn Hansen, der som den eneste i bispekollegiet ikke kunne tilslutte model 1 om fuldt åbent medlemskab, er også jeg utryg ved, at hele spørgsmålet om kvindelige præster og vielse af par af samme køn modtages med et skuldertræk af ni danske biskopper. For vores ortodokse og katolske medkristne er det ikke til debat, at begge dele er helt uacceptable for en kristen kirke.
Jeg undrer mig også over, at det ikke fremtvinger mere respekt, når hverken den ortodokse eller katolske kirke anerkender dobbelt medlemskab. Begrebet findes ganske enkelt ikke, siger de danske katolikkers biskop Czesław Kozon.
At lokke herboende katolikker ind i folkekirken med et løfte om dobbelt medlemskab, er altså et løfte uden dækning. Og det er jo egentlig ikke særligt omsorgsfuldt, hvis man i forvejen har måtte forlade sit land og nu risikerer også at blive smidt ud af sin hjemkirke. Mon der er nogen, der fortæller dem det?
Endelig er det ud fra et økumenisk synspunkt forbavsende naivt at forestille sig, at de andre kirker vil klappe i hænderne af begejstring og sige tak. Tværtimod spilles der hasard med den møjsommeligt opbyggede gensidige respekt mellem kirkerne, hvis folkekirken begynder at gå på strandhugst i de andre kristne trossamfund med sådan en pragmatisk pakkeløsning.
Pragmatisme, så det driver
Men hvorfor overhovedet tale om dobbelt medlemskab? Kim Aas, der er socialdemokratiets kirkeordfører, siger ligeud, at det kan være en meget god idé med dobbelt medlemskab, når nu folkekirken oplever faldende medlemstal. Det er jo pragmatisme, så det driver.
Men så direkte er der ikke nogen biskopper, der udtrykker sig. Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen argumenterer mere med begreber som rummelighed og fordomsfrihed (Kirke.dk den 15. september 2025), og at det særlige ved en luthersk kirke er at være åben og imødekommende. Derfor ønsker han at tilbyde dobbelt medlemskab som en håndsrækning til fællesskabet på tværs af de mange forskellige identiteter og kulturer og er stolt af de mange folkekirkelige tilbud, der er åbne for alle og ikke kræver adgangstegn.
Det er jeg enig med Peter Skov-Jakobsen i, og netop derfor kan jeg ikke se problemet? Folkekirken er jo netop åben for alle, medlemmer og ikke-medlemmer, pinsekristne, ortodokse og katolikker. Og modsat den katolske kirke, deler vi også gerne nadver med alle, der ønsker at være med omkring Herrens bord.
Grundlæggende mener vi, at der kun er én kristen kirke i verden, men det mener de andre ikke. Og derfor er forskellene imellem os ikke ligegyldige. Og derfor kan man ikke både være medlem af den ene og den anden kirke, med fuld ret til at flytte nogle grænser, vi ikke ønsker at flytte.
Det er ikke lige meget, om vi tror på nadverfællesskab eller ikke. Det er heller ikke lige meget, om vi går ind for gendåb eller ikke. Og de ni biskopper kan tale nok så meget om den lutherske kirkes frie, fordomsfri og imødekommende nådestrøm. Men i den katolske og ortodokse kirke skal Guds nåde kanaliseres gennem det romersk-katolske paveembede eller de forskellige østlige patriarkater. Det er altså ikke bare forstokkede fordomme, som den københavnske biskop kalder det. Jeg vil kalde det kirkelige realiteter.
Når udfordringen med faldende medlemstal formodentlig bliver et tema i det kommende bispevalg i Aarhus, så håber jeg at høre noget andet, end at vi bare kan pumpe folkekirken op med medlemmer fra andre trossamfund. Vi vinder ingenting ved at blive et utydeligt sammensurium af naiv velvilje. Tværtimod risikerer vi at tabe den evangeliske klarhed, som folkekirken bygger på.