Birthe Rønn Hornbech har dedikeret sin klumme den 2. december til et angreb på undertegnedes indlæg i Kristeligt Dagblad den 26. november. Vi takker for opmærksomheden, men bliver nødt til at gøre følgende klart af hensyn til diskussionens lødighed.
For det første: ’Må’ man diskriminere?
Nej! Når en underviser i en undervisningssituation giver udtryk for diskriminerende synspunkter, er det diskrimination. Punktum.
Derfor skal udtalelserne behandles som et brud på diskriminationsforbuddet af de rette instanser. Dette handler ikke om bibelsyn, for man må ikke diskriminere, uanset hvilket bibelsyn man har.
Dette ved og anerkender Birthe Rønn Hornbech som tidligere vicepolitimester ganske sikkert. Formentlig havde de færreste været i tvivl, hvis en person foran teologistuderende med handicap havde sagt, at personer med handicap ikke kan være præster.
For det andet: ’Må’ man have en personlig tro, når man underviser på et dansk universitet?
Ja! Man må for så vidt tro på hvad som helst og for den sags skyld mene hvad som helst. Her gælder tros-, ånds- og ytringsfrihed. Men i videnskabelige sammenhænge skal man tage hensyn til det næste punkt.
For det tredje: ’Må’ man lægge sin personlige tro til grund for forskning og undervisning på universitetet?
Nej! Det gælder alle steder, at videnskabelige aktiviteter skal kunne efterprøves og diskuteres af enhver. Det kan de ikke, hvis de eksempelvis bygger på ”tillid til Bibelen”; for en sådan ”tillid” er ikke enhver beskåret.
Blandt andet af den grund tog den historisk-kritiske bibelvidenskab sin begyndelse for snart 250 år siden, da man løste Bibelen fra kristendommens tro på den og betragtede den som et historisk dokument ligesom alle andre historiske dokumenter.
Kun som sådan kan den gøres til genstand for videnskabelig forskning og undervisning på et dansk universitet.
Det hele er sagt mange gange før. Nu er det sagt igen.