Vi danskere taler om vejret hele tiden! For i Danmark er vi så heldige at leve med årstider, som fylder os med kontraster – efterårets smukke farver, vinterens bidende kulde, forårets garanti om nyt liv og sommerens helende stråler. Vi røres af det.
Det samme gælder, hvis vi i en periode er afholdende overfor søde sager, vin eller andet ”usundt”. Så kan rødvinen eller chokoladen smage helt anderledes og ny.
Som organister har vi også mulighed for at arbejde med kontraster. Vi kan selvfølgelig tilpasse vores salmespil efter teksten, lave ledsagesatser, overstemmer, a capellavers og lignende. Men vi kan også – hvis vi har et – bruge klaveret.
Her tænker jeg ikke på hele højmesser med flygel eller jazzgudstjenester. Jeg bruger det selv på særligt udvalgte salmer, som jeg synes, i lyset af dagens tekst, kan få nyt liv ved at akkompagneres på flyglet. Det kan åbne ørerne og hjertet for en tekst, som vi måske i mange år har læst, sunget og analyseret på en og samme måde.
Der er de seneste år kommet nye tiltag til vores klassiske salmebog – blandt andet ”100 nye salmer” og ”Kirkesangbogen”, og her mener jeg, at nogle af salmerne er udtalt bedre på flygel end orgel.
Men hvornår og hvordan udfører man så disse kontraster i kirker med lange kirkeskibe og orglet placeret længst væk fra menighed og præst?
For gudstjenesten rummer, som os, følelser og vi kan, som organister, være med til at understrege pointer, røre hjerter og sætte stemningen for søndagens vigtige budskab.
Jeg har selv eksperimenteret med flere modeller, men en model er at placere salmen ledsaget af klaver efter motetten. Så kan koret gå med ned og stå foran menigheden og synge motet – det giver ejerskab både for kor og menighed, og efterfølgende kan salmen så synges.
Det er selvfølgelig vigtigt, at præsten herefter giver sig god tid til at nadverindledningen, så organist og kor kan nå tilbage til orglet. Alternativt kan salmen lægges som sidste salme, hvor koret så kan få mulighed for at synge exitus i stedet for postludium.
I den kirke, jeg er ansat ved, Brøndby Strand Kirke, er orglet placeret forrest i kirken, og der er en lille gang fra orglet til flyglets placering, så det er ingen sag at bevæge sig lydløst mellem de to instrumenter.
I kirker, hvor der er langt fra orgel til alter, sker den store kontrast ikke bare i mødet med klaverets klang, men også ved at koret pludselig bliver synligt. De står ikke længere bag menigheden, men foran og pludselig oplever menigheden, at det er medmennesker, der gang på gang leverer smukke motetter, salmesang med mere. Og bevægelsen går begge veje, for koret oplever en ny måde at være en del af det gudstjenestelige fællesskab på.
Responsen fra menigheden er ikke til at tage fejl af. Ikke bare, når jeg bruger flyglet, men også når jeg i det hele taget præsenterer dem for kontraster. Orglets uendelige muligheder og styrker fremmes i mødet med klaveret, og de to instrumenters forcer understreges i dette kontrastfyldte møde.
For gudstjenesten rummer, som os, følelser og vi kan, som organister, være med til at understrege pointer, røre hjerter og sætte stemningen for søndagens vigtige budskab.