Obligatorisk uddannelse for menighedsrådsmedlemmer bryder med dansk demokratiopfattelse

Den 5. oktober 1848 blev det første folkestyrevalg afholdt i Danmark. Det var valget til Den Grundlovgivende Rigsforsamling, det vil sige den forsamling af mænd, der skulle blive enige om at foreslå en grundlov til kong Frederik 7. Når kongen så havde underskrevet den, var det enevældige monarki afskaffet.

Rundt omkring i Danmark skulle de stemmeberettigede finde frem til, hvem de havde tillid til og helst ville have til at sidde i dette første folkevalgte organ. Siden dengang har sådanne valg gentaget sig ved valg til Folketinget, landsting, amtsråd, regionsråd, sogneråd, byråd og menighedsråd.

K.E. Løgstrup har i det posthumt udgivne essay "Den offentlige forvaltning og magtstrukturen i samfundet" (System og Symbol, 1982 s. 61) gjort sig overvejelser om magt og demokrati. I de afsluttende teser siger han: 

"I: Den enkelte har med den offentlige forvaltning at gøre på to niveauer, på egne vegne og på samfundets vegne. II: Med demokratiet er der til den administrerende relation, der går oppe fra statens institutioner til den enkelte, kommet den politiske relation, der går nede fra den enkelte til statsmagtens institutioner. III: Demokrati består ikke i afvikling af herredømme, men i at være med ved udformningen af det uundgåelige herredømme. IV: Der er steder hvor der findes tre grupper, politikerne, forvaltningen og specialisterne, og der er steder, hvor forvaltningen består af specialister, så der kun findes to grupper, politikerne og teknikerne."

Vi ser således her, at de folkevalgte er i en kategori, der ikke blandes sammen med specialister eller teknikerne, men netop er folkevalgte, fordi de skal være med til at udforme herredømmet. Dette gælder også i folkekirkens menighedsråd.

Valgret til menighed har ethvert medlem af folkekirken, der er fyldt 18 år og har dansk indfødsret eller har haft fast bopæl i riget uafbrudt i et år forud for valgdagen. Dette samme gælder valgbarheden til menighedsrådet. Her er der dog nogle indskrænkninger blandt andet dersom et folkekirkemedlem er straffet.

Det er således som udgangspunkt, at jeg som folkekirkemedlem ved valg til menighedsrådet kan stemme på et andet folkekirkemedlem, som jeg har tillid til. Dette synes imidlertid at være anfægtet i de nye forenklingsforslag ved menighedsrådsarbejdet.

Her er det ikke nok, at det folkevalgte medlem af menighedsrådet skal have tillid fra vælgerne. Det valgte medlem skal uddannes, det valgte medlem skal gøres til specialist eller tekniker, for at anvende K.E. Løgstrups terminologi. Der er ifølge den udgivne rapport tale om differentierede, men obligatoriske uddannelsesforløb for formænd, kasserere og personaleansvarlige. Dette forekommer at være et voldsomt brud med den demokratiopfattelse, der hidtil har hersket i Danmark.

Såvidt jeg er underrettet, findes der ikke tilsvarende obligatoriske uddannelsesforløb for folkevalgte i kommunalbestyrelser og Folketinget. Men det kan jo komme. Så vælger vi de folkevalgte, og i samme hug vælger vi også det administrative led, ganske som i USA. Det kan være, det er fornuftigt, det kan være, at demokratiet er i en nødvendig forandringsproces. Men vi skal i det mindste vide, hvad det er, vi gør.