Menighedsrådsformand Tom Ebbe Jakobsen er i et indlæg på Kirke.dk ude med riven efter provsters deltagelse i bispevalgkampen og formandskaber:
Provster er mellemledere i folkekirken og bør derfor holde sig neutrale i en bispevalgkamp, og det viste sig i Roskilde at være til Rasmus Nøjgaards bagdel "…at de fleste provster i Roskilde stift bakkede op bag hans kandidatur, ja, at de fleste sågar var stillere, og at domprovsten åbenlyst arbejdede for at fremme hans kandidatur" – ifølge Tom Ebbe Jakobsen.
Men det er provsters demokratiske ret at blande sig i et bispevalg. Desuden er provsterne nok den enkeltgruppe, som har størst personlig interesse i valg af biskop, og det er bedre, at de spiller med åbne kort i bispevalgene, end at de arbejder i det skjulte (hvilket der ellers nok blev klaget over i Roskilde).
Tom Ebbe Jakobsen mener heller ikke, at provsten skal kunne vælges som formand for provstiudvalget, "ligesom biskoppen ikke kan vælges som formand for stiftsrådene". Det er også holdningen hos Landsforeningen af Menighedsråd, som Tom Ebbe Jakobsen sidder i bestyrelsen for.
Provster skal naturligvis kunne være formænd for provstiudvalg. Læge medlemmer skal også kunne, hvis vi ellers kan finde villige og kvalificerede folk nok. Det virker i øvrigt akavet og faktisk småligt, at biskopper ikke må være formænd for deres egne stiftsråd.
I min optik er denne tiltagende "os-mod-dem" kløft mellem præster og menighedsråd, som landsforeningen desværre bidrager til, både deprimerende og en væsentlig årsag til vores vanskeligheder med at håndtere arbejdsmiljøproblemerne.