Forleden fik jeg i min e-boks et brev fra Colas. De ville lige fortælle, at der skulle lægges asfalt på en central vej ind til landsbyen. De oplyste dato og forventet tidsforbrug.
Smart. Således kunne vi her i landsbyen forsøge at finde andre veje.
Næsten i samme tankegang kom jeg til at tænke på menighedsrådsvalget. Hvorfor var det nu lige, at alle vi medlemmer af folkekirken ikke fik et brev fra kirkeministeren i vores e-boks med en påmindelse om valgforsamlingen den 17. september?
Der var ikke noget godt svar fra øverste sted, men det er ikke kun smart, det er også almindelig og høflig oplysning til borgerne. Lad os håbe, at ministeriet har sat det ind på to-do-listen inden næste valg til menighedsrådene.
Skal man sætte en hel aften af for at stemme?
Og nu vi er ved valget. I ugerne op til den 17. september fik jeg, vores næstformand i rådet og vores præst flere henvendelser fra folk i sognet. De ville lige høre, om det kunne passe, at de skulle deltage i hele mødet den 17. september for at sætte et kryds ved den eller de personer, de gerne så i rådet.
Vi havde nemlig i et opslag i vores lille lokale avis her på Stenderuphalvøen sydøst for Kolding skrevet med småt, at man skulle deltage i hele mødet for at kunne stemme.
Jeg tror, vi fik en snes henvendelser fra folk, der bare ville stemme. Det var jo sådan set rart, at der var sådan en interesse for at stemme. Man kan så tænke sit, når enkelte ikke vil ofre en strikke- eller badmintonaften hvert fjerde år for at være med til at vælge et nyt menighedsråd.
Mens vi gik og bryggede kaffe og fik teknikken til at virke, dukkede den første vælger op i sognehuset en halv time før valgforsamlingen blev indledt. Han ville bare gerne stemme. Jeg måtte fortælle om reglerne. Heldigvis kom han igen, da mødet begyndte, og mens vi stadig slæbte stole ind fra depotet.
Procedure præget af overkill
Disse henvendelser fra borgere, der bare gerne ville stemme, satte gang i en drøftelse i vort menighedsråd ved det efterfølgende rådsmøde. Vi talte om, at det kunne være lidt spændende at prøve at holde et valg på en ny måde. Et afstemningsvalg i stedet for en valgforsamling, hvor folk kan komme og stemme mellem klokken 16 og 21.
Den nye valglov er nemlig præget af lidt overkill. Vi har orienteringsmøde i maj, hvor vi skal fortælle om menighedsrådets hidtidige arbejde og ønsker for fremtiden. Ud over at gøre reklame for valgmødet/valgforsamlingen i september.
På selve valgmødet/valgforsamlingen skal vi igen orientere om vores arbejde, inden der er opstilling af kandidater og valg.
Det kan med fordel ændres, så vi for eksempel har et orienteringsmøde, hvor vi orienterer, og kandidater opstilles. Det følges op af en valgdag kort tid efter.
Vi melder os som forsøgssogn for ny valgform
Det ville også gøre kommunikationen bedre, for hvad kalder vi lige valget den 17. september? Det hedder valgforsamling, og det er da også et fint ord, men også tungt og svært lige at afkode. Det smager lidt af generalforsamling, og sådan er mødet sådan set også bygget op.
Derfor har jeg over for flere argumenteret med, at valgforsamlingen var at sammenligne med en generalforsamling. En generalforsamling går man jo heller ikke til og fra. Man deltager i hele mødet.
Nogle kalder valgforsamlingen for et valgmøde, og det helt oplagte er jo at kalde det et valg, hvilket naturligt nok bruges på plakater og i overskrifter. Men så tror folk netop, at de bare kan komme at stemme.
Med andre ord: Der er flere gode grunde til at tænke den nye valglov igennem og lave justeringer.
Måske man skulle prøve at køre et pilotprojekt i nogle sogne. Vi vil gerne række hånden op og byde os til som ét af de sogne, hvor vi næste gang prøver en anden form, hvor medlemmer kan komme og stemme i et tidsrum sidst på eftermiddagen/først på aftenen – et par uger efter orienterings- og opstillingsmødet.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning