Meget hurtigt efter sognenes valgforsamlingerne den 17. september var kirkeminister Morten Dahlin på banen og sige, at arbejdsbyrden i menighedsrådene er skyld i at flere pladser i menighedsrådene står tomme fra den 1. søndag i advent 2024.
Resultatet dengang var, at der blev valgt 10.135 personer til de kommende menighedsråd, svarende til at 84 procent af alle pladser i menighedsrådene blev besat. Der blev samtidig valgt 3.252 stedfortrædere. Det vil sige, at i alt 13.387 blev valgt som enten fuldgyldige medlemmer af et menighedsråd eller som stedfortrædere.
Siden da har der den 8. oktober været afholdt ekstraordinær valgforsamling i de sogne, der ikke i første omgang fik valgt et fuldtalligt menighedsråd, og når man læser medierne, kan man se, at sogn efter sogn melder ud, at de nu har et fuldtalligt menighedsråd.
Efter den ordinære valgforsamling har vi ikke hørt et suk fra hverken Kirkeministeriet eller den ansvarlige minister Morten Dahlin. Der har simpelthen været radiotavshed om den succes, det er for menighedsrådene og for folkekirken, at – skønner jeg – over 95 procent af alle menighedsrådspladser er besat.
Hvad der har manglet af opfølgning om den anden valgrunde, har til gengæld ikke manglet i forbindelse med offentliggørelsen af den undersøgelse, som Kirkeministeriet har fået udarbejdet vedrørende ansvarsområderne i folkekirken: ”Analyse af mulighederne for at forenkle og bedre understøtte menighedsrådenes arbejde”.
Når man læser kirkeministerens konklusioner oven på denne undersøgelse, kan man nærmest få det indtryk, at menighedsrådene ønsker at få frataget ansvaret for byggeri, vedligehold af bygninger og arealer, økonomi og personaleledelse.
Menighedsråd vil aflastes, men bevare ansvaret
Men det er jo ikke det menighedsrådene, som jeg kender dem, ønsker. Nej, det menighedsrådene ønsker, er at få professionel hjælp og rådgivning, men fortsat bevare deres nuværende ansvar for bygninger, økonomi og personale.
Med den nye økonomilov, som folkekirken har fået, er der lukket op for, at menighedsrådene kan samarbejde om tingene.
I mange områder samarbejder menighedsrådene om en fælles personalekonsulent, altså en person, der hjælper menighedsrådene med håndtering af de løbende personalemæssige opgaver. Går tingene i hårdknude mellem menighedsrådet og den ansatte, kan menighedsrådene også hente hjælp hos Landsforeningen af Menighedsråds jurister. Det oplever jeg som en kæmpe aflastning af menighedsrådene. Desuden er der de fleste steder regnskabskontorer, der bistår menighedsrådene med løsning af løn- og regnskabsmæssige opgaver.
Med den nye økonomilov er det desuden blevet muligt at samarbejde om bygningsvedligehold, og på dette område vil det nok primært blive et samarbejde omkring drift af præsteboligerne.
Uagtet denne aflastning af menighedsrådene, er det fortsat – og skal det fortsat være – menighedsrådene, der har ansvaret for sognets bygninger, ansatte og økonomi, ligesom det selvfølgelig også er menighedsrådene, der er ansvarlige for aktiviteterne i sognet.
Jeg kender ikke Kirkeministeriets, endsige kirkeminister Morten Dahlins, bevæggrunde for ikke oplyse om status på valget til menighedsrådene efter de ekstra valgforsamlinger.
Men jeg kan frygte, at ministeren sammen med ministeriet har en agenda om at fremstille menighedsrådsarbejdet som belastende, så færre vil stille op – og at man så bruger dette til at fratage menighedsrådene deres nuværende ansvar. Jeg håber ikke, det er sådan det er.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.