Interviewet med den tiltrædende formand for Provsteforeningen, Esben Thusgård, i Kristeligt Dagblad den 27. februar illustrerer nogle af de problemer, der er med folkekirkens struktur. Det peger også på behovet for at få en nutidig struktur, der tager hensyn til de krav, der stilles til menighedsrådene.
Samlet set efterlader interviewet indtrykket af, at provster i dag har en central placering i forhold til menighedsrådenes arbejde. Der er da også provster, der ser det som deres opgave at "vejlede" og "retlede" eller føre tilsyn med menighedsrådene. Problemet med det er, at der ikke er noget i lovgivningen, der giver provsten en sådan myndighed.
"Provsten har ikke nogen selvstændig kompetence med hensyn til forvaltningstilsyn i forhold til menighedsrådene," fastslår Betænkning 1527 af oktober 2011 om provster og provsti. Eller som et af stifterne skriver i sin vejledning:
"Hverken menighedsrådsmedlemmer eller menighedsrådet er i noget almindeligt underordnelsesforhold til nogen anden myndighed. Andre myndigheder – herunder de kirkelige – kan dermed ikke give menighedsrådet eller dets medlemmer tjenstlige ordrer eller reagere med tjenstlige sanktioner."
Tydeligere kan det ikke siges.
Folkekirkens struktur er todelt og egentlig meget enkel: Forkyndelsesdelen og den administrative del. Forkyndelsen er præsternes ansvar, og provsten er chef for provstiets præster. Den administrative del er menighedsrådenes ansvar:
"Sognets kirkelige og administrative anliggender styres af menighedsrådet," som der står i menighedsrådsloven. Usikkerhed opstår, hvis denne opdeling ikke respekteres.
Menighedsrådene har beslutningsmyndigheden
"Omkring 80 procent af folkekirkens økonomi løber gennem provstiudvalgene, hvor provsten er forretningsfører og leder tilsynene," hedder det i interviewet. Det kunne lyde, som om provsten har hovedansvaret for økonomien og tilsynet med menighedsrådene. Sådan er det ikke. Provstiudvalgets medlemmer vælges af menighedsrådene og suppleres med provsten og en af præsterne.
Det er provstiudvalget, der sammen med menighedsrådene beslutter de økonomiske rammer for menighedsrådene, og det er provstiudvalget, der kontrollerer, at udgifterne følger loven. Men det er menighedsrådet, der træffer beslutninger om økonomi, personale, bygninger, aktiviteter med videre.
"Vi skal understøtte dem på en stærkere måde, især med rådgivning," siger provsten, men som nævnt har hverken provsten eller provstiudvalget adgang til at "understøtte" eller "rådgive" menighedsrådene. Som jeg kommer tilbage til, ville det heller ikke være nogen god idé.
"Der bliver flyttet opgaver opad i de her år," siger provsten videre. Men lovgivningen giver ikke adgang til, at menighedsrådenes opgaver "flyttes opad". Udfordringen er, at menighedsrådene med de mange og komplicerede opgaver, de i dag har ansvaret for, har brug for mere faglig bistand til at løse dem.
Gode grunde til, at provsten ikke skal have mere magt
Mange menighedsråd ansætter selv en administrationschef eller en forretningsfører, andre har samarbejdsaftaler med menighedsrådene i provstiet om ansættelse af faglig bistand. Endelig kan menighedsrådene søge råd og vejledning hos de faglige konsulenter ved stifterne.
"Sangen om, at alt løses bedst i menighedsrådet, svarer ikke til, hvad vi erfarer i virkelighedens verden," siger provsten.
Jeg kender ikke sangen, men sådan er det med demokrati: Det er ikke altid, vi synes, at de folkevalgte træffer de rigtige beslutninger. Men det betyder ikke, at vi skal nedlægge demokratiet eller fratage menighedsrådene deres opgaver.
Der er gode grunde til, at provsten ikke har eller skal have "magt" – som der refereres til flere gange i interviewet – eller rådgivningsfunktion:
- Provsten er teolog og har ikke de faglige kompetencer, der i dag er behov for.
- Provsterne er højt kvalificerede præster, som der er stærkt brug for i det forkyndende arbejde.
- Provstens rolle ved fastlæggelsen af de økonomiske rammer for menighedsrådene bør ikke kombineres med en rådgivningsfunktion på andre områder.
- Betænkning 1527 har som nævnt ikke overvejelser om øget kompetence til provsterne.
Flere præsteopgaver og mindre administration til provsten
Det fører til spørgsmålet om folkekirkens fremtidige struktur. Provsten vurderer, at provsterne vil få flere opgaver, deres ansvar vil blive større, og "magten" derved vil blive forøget.
Det er der dog ikke noget sagligt grundlag eller nødvendighed for. For det første er det ikke klogt at flytte opgaver væk fra menighedsrådene og dermed mindske engagementet hos de valgte. For det andet er det, som også provsten fremhæver, nødvendigt med øget faglighed, og den får man som netop nævnt ikke ved at give mere "magt" til provsterne.
Videre er der er intet sagligt grundlag for, at provsten, som det er nu, skal være forretningsfører for provstiudvalget, som i stedet skal have egne administrative medarbejdere. Provsten og en præst skal stadig have sæde i udvalget for at sikre samspillet mellem de to sider. De opgaver, provsten nu har ved bygningssyn med videre, overføres til provstiudvalget.
Resultatet vil være styrkelse af den faglige opbakning, så de valgte organer kan fungere, en overførsel af provstens administrative kapacitet til præsteopgaver og en klar adskillelse mellem den forkyndende og den administrative del.
Otto Hemming Larsen er tidligere menighedsrådsformand og provstiudvalgsmedlem.