Man holder da ikke op med at tænke, bare fordi man fylder 70

Når jeg læser Kirke.dk-artiklerne om "Mit sidste år som præst", tænker jeg: "Gys! Hvor kan de præster vide fra, at de skal dø, inden der er gået et år!".

Sådan lyder det! Hvem har dog fundet på, at præster, modsat alle andre, holder op med at tænke, tro og tale den dag, de fylder 70 og derfor har haft deres sidste år som præst?

I så fald burde der lyde vilde protester fra Sankt Lukas Stiftelsen, hvor jeg har fungeret i 10 år siden "udløbsdatoen". Og fra dejlige Lyderslev på Stevns og skønne Søborgmagle, hvor jeg begge steder vikarierede i et år hvert sted.

Og jeg har da også kunnet bruges som præst i måneder af menighederne i Vangede, Lillerød, Christians Lyngby, Ballerup, Gladsaxe, Hellerup og for tiden i Messiaskirken i Charlottenlund. For slet ikke at tale om, at jeg som præst har stået for bryllupper eller barnedåb så langt væk som på Barbados, i Iskirken i Kiruna, i London, i Sverige og i Uzbekistan i det tidsrum!

I alle årene – ja nu på 71. år – er jeg også aktiv FDF'er. Sådan kan jeg lide det. Vi præster er selvfølgelig forskelligt sat sammen, og jeg respekterer dem, der føler, at de vil holde op med at være aktive på grund af alder. Men at ens "sidste år som præst" automatisk er året, inden man bliver tvunget ud af permanent embede på grund af alder, er da ganske konkret at gøre grin med kaldstanken.

Ikke mindst, da vores folkekirke har god brug for erfarne hænder og stemmer – helt uanset deres alder. Man holder da ikke op med at tænke, bare fordi man fylder et bestemt antal år. Må man ikke godt konkludere med et lille smil, at kun Gud ved, hvornår det er ens sidste år som præst?

Men i anledning af, at jeg bliver 80 år den 10. december og foreløbig er i arbejde frem til 2026, sender jeg de bedste hilsener!