Vi er i fuld gang med at afbureaukratisere den offentlige sektor.
Det gælder også forholdet mellem folkekirken og Kirkeministeriet, hvilket er meget fornuftigt. Vi synes, det er positivt, at man ønsker at uddelegere yderligere kompetence fra staten og ud til de folkekirkelige institutioner.
Dog går frihed hånd i hånd med ansvar. For os i Liberal Alliance er det nemlig vigtigt at lægge vægt på, at det er folkets kirke og ikke statens eller biskoppernes kirke.
Uheldig magtkoncentration hos biskopperne
Netop derfor hæfter jeg mig også ved en række udtalelser fra bland andet Præsteforeningen og Landsforeningen af Menighedsråd, der problematiserer, at man med regeringens lovforslag kan komme til at stå i en situation, hvor de enkelte menighedsråds, provsters og præsters rettigheder bliver uhensigtsmæssigt forskubbet i forhold til biskoppernes magt.
Blandt andet frygter man en betydelig magtkoncentration hos biskopperne, hvilket vurderes at kunne have uoverskuelige konsekvenser, da det jævnligt sker, at præster og biskopper kommer på kant med hinanden.
I disse tilfælde mener disse vigtige folkekirkelige aktører, at det er væsentligt, at der er én instans, der kan varetage disse forhold. Det problematiseres også af, at det nuværende lovforslag kan resultere i en uhensigtsmæssig ansættelsesproces, da biskoppen i forvejen spiller en ikke ubetydelig rolle i den henseende.
Kirkeministeriet skal stadig være klageinstans
Efter samtaler med flere præster er jeg kommet til den konklusion, at det faktum, at Kirkeministeriet er højeste ansættelsesmyndighed, og at der i dag findes en formaliseret klagemulighed, har en disciplinerende effekt på magtforholdet mellem særligt præster og biskopper.
Flere præster udtrykker bekymring over at blive for afhængige – rent forkyndelsesmæssigt – af det syn, deres biskop måtte have, for at undgå problemer.
Det har jeg reageret på i lovgivningsarbejdet. Det er nemlig for mig afgørende, at vi sikrer os en fortsat høj grad af forkyndelsesmæssig frihed blandt præsterne i folkekirken, samt at de menighedsråd, som de er udpeget af, ikke i unødvendig grad afskæres fra rimelige indsigelser.
Derfor er jeg glad for at have samlet samtlige partier udenom regeringen bag et ændringsforslag, som skal sikre en lovfastsat klageadgang til Kirkeministeriet i forbindelse med ansættelse og afskedigelse af præster i den danske folkekirke.
Regeringens nuværende lovforslag udskriver nemlig en blankocheck til den til enhver tid siddende kirkeminister i forhold til, hvad der skal kunne klages over – uden at det er klart, hvad konsekvenserne bliver på sigt.
Nu har jeg faktisk stor tiltro til kirkeministerens forståelse af folkets betydning i folkekirken, men man skal aldrig give den bedste mere magt, end man ville give til den værste. Derfor ønsker vi fornuftige hegnspæle, der understøtter den frie forkyndelse.
Vi skal nemlig værne om, at det er folkets kirke.