Indtil 1. januar kan alle afgive høringssvar om dåbskommissionens midtvejsrapport. Enhver kan gå ind på folkekirkens intranet og finde spørgeskemaet og besvare de over 20 spørgsmål, der stilles.
Det gjorde jeg selv forleden, og to ting sprang i øjnene.
For det første er der nogle bestemte spørgsmål, der glimrer ved deres fravær. Intet sted stilles spørgsmålet:
Ønsker du et nyt dåbsritual?
Eller:
Hvad synes du om det nuværende dåbsritual, og hvad savner du ved det?
Er dåbsændringerne allerede vedtaget?
Man får indtryk af, at det allerede er vedtaget, at dåbsritualet skal ændres. Det er ikke korrekt, som formanden for dåbskommissionen da også udtalte for nylig.
Det er derfor problematisk, at spørgeskemaet ikke stiller dette afgørende spørgsmål, og det afslører, at skemaet ikke er ganske neutralt udformet. Ligesom med de samtalekort om sagen, som alle menighedsråd har modtaget, trækker spørgsmålene i en bestemt retning. Nemlig i retning af flest mulige ændringer.
For det andet lægger spørgsmålene op til, at man har læst hele midtvejsrapporten fra start til slut. Det er lidt skævt. Det er trods alt dåbsritualets fremtid, der skal tages stilling til, ikke kun dåbskommissionens forskellige kæpheste og yndlingsformuleringer.
Alt dette skal ikke få nogen til at opgive at besvare spørgsmålene. Sagen er simpelthen for vigtig. Vi har lige nu en historisk mulighed for at give vores besyv med, og som én, der har deltaget i dåbsdebatten i adskillige år, opfatter jeg høringsrunden som den eneste reelle mulighed, vi har for at værne om dåbens sakramentale karakter.
Winkel Holms egne svar
Hvis dåbskommissionen ikke får modspil, udsættes dåbsritualet for en historisk stor ændring, der risikerer at føre til et teologisk brud med oldkirkens, Luthers og Grundtvigs dåbssyn. Meget står på spil.
I spørgeskemaet kan man da også, hvis man gør sig umage, finde et sted, hvor man kan udtrykke sin opbakning til det nuværende dåbsritual.
Her er hvad jeg selv svarede på de mest centrale spørgsmål. Spørgsmålene fra spørgeskemaet er inkluderet i kursiv.
Kommentarer og bemærkninger til kommissionens samlede arbejde som fremstillet i midtvejsrapporten
Det er spændende at forholde sig til dåbsritualets forskellige led og de refleksioner, der ligger bag dem. Midtvejsrapporten har været interessant læsning. Ingen af de forskellige forslag overgår imidlertid det ritual, vi har nu. Det er enkelt, smukt, og har samtidig den tyngde, som et sakramente i vores kirke skal have. Det er også en stor styrke, at vi er fælles om dette ritual fra Gedser til Skagen.
Selv model I, der bevarer flest elementer fra det nuværende ritual, rummer flere valgmuligheder og vil derfor medføre, at folkekirken ikke længere er fælles om ét dåbsritual. Indførelsen af en af de foreslåede modeller vil derfor være et stort tab og uddybe splittelsen i folkekirken.
Jeg ønsker derfor at bevare det nuværende ritual.
Om den indledende takkebøn
Kommissionen giver en række nye forslag til den indledende takkebøn. Forslagene har forskellig sprogtone og forskellig betoning af dåbens sammenhæng med skabelse, forsoning og forløsning. Kommissionen ønsker kommentarer og bemærkninger til både den nuværende og de nye forslag til indledende takkebøn.
Den nuværende takkebøn er smuk og indeholder samtidig de teologisk tunge og vigtige udsagn, der udfolder, hvad der sker ved dåben. Det gælder ikke mindst i indledningen:
"Vi takker dig, himmelske Fader,
fordi du ved din enbårne Søn har givet os den hellige dåb,
hvori du gør os til dine børn og skænker os Helligånden
med syndernes forladelse og det evige liv."
Her udtrykkes det, at det er en fantastisk gave, vi modtager i dåben: Løftet om, at vi er tilgivet af Gud og adopteres som hans egne børn. Hvis man fjerner den markante formulering "hvori du gør os til dine børn", sender man det signal, at det er uklart, hvad der sker i dåben:
Er dåben først og fremmest en velsignelse og en smuk familietradition lidt på linje med konfirmationen?
Eller er dåben en virkelig vigtig handling, der indebærer en ændring af mit forhold til Gud? Det sidste har den sjælesørgeriske betydning, at døbens løfte står fast, uanset hvor forkert jeg handler i mit liv.
Forstået på denne (lutherske) måde er dåben noget, som jeg kan vende tilbage til og finde trøst ved og "bade min sjæl og mit hjerte" i, sådan som Grundtvig formulerer det i sin berømte vugge- og dåbssalme (DDS 674).
Paulus udtrykker som den første den tanke, at vi i dåben og troen får status som Guds sønner/børn (hyiotesia, Galaterbrevet 4,4). Denne nytestamentlige tanke er blevet videreført indtil i dag.
Hvis man fjerner formuleringen, fordi man finder den "ekskluderende", signalerer man et opgør med den helt centrale forståelse af dåben i vores bekendelsesskrifter. Det vil betyde en fortynding af dåben.
Derfor er det meget vigtigt, at takkebønnen fra det nuværende ritual bevares.
Om kort tilspørgsel
Trosbekendelsen bruges i sin fulde længde i det nuværende dåbsritual som tilspørgsel til den, der bærer barnet (eller dåbskandidaten selv). I de tre forslag er der mulighed for at bruge en kort form af trosbekendelsen som tilspørgsel. Brug af kort tilspørgsel forudsætter, at menigheden sammen har sagt eller sunget trosbekendelsen lige inden korstegnelsen. I model III er der også mulighed for at bruge kort tilspørgsel uden forsagelsen. Til det videre arbejde ønsker kommissionen kommentarer og bemærkninger til muligheden for at bruge kort tilspørgsel og til den konkrete formulering af kort tilspørgsel, med eller uden forsagelse.
Dåben er en af vores kirkes to sakramenter og skal derfor forvaltes med stor omhu og respekt. Det er, grundtvigsk forstået, intet mindre end en pagt med Vorherre, der indgås, når faddere og forældre siger ja til trosbekendelsens forskellige led. Ved at lade faddere og forældre svare "ja" alle fem gange, tildeler man deres svar og dermed deres stillingtagen vægt. Man tager dem med andre ord alvorligt.
Den korte tilspørgsel giver kun mening, hvis man ønsker at spare tid. Indfører man den, sender man det signal, at kirken har travlt og skal have dåbshandlingerne overstået i en fart. Det er et meget uheldigt signal at sende, også til de mennesker, der vælger at lade deres børn døbe.
Forsagelsen udtrykker, at dåbskandidaten siger nej til og tager afskeden med de destruktive magter, der fremmedgør os fra Gud. På den måde viser forsagelsen, at den kristne tro tager alvorligt, at det onde og den onde eksisterer. Den onde forsvinder ikke, fordi man på rationalistisk vis fortrænger
Djævelen i et dåbsritual. Fjernelsen af forsagelsen vil derimod markere, at man tager et opgør med Grundtvigs dåbsteologi, for hvis der er én dansk teolog, der har kæmpet for at bevare forsagelsen i vores dåbsritual og i vores bekendelse, er det Grundtvig.
Forsagelsen skal derfor bevares.
Om dåbstilspørgslen
De tre modeller foreslår at ændre dåbstilspørgslen fra "Vil du døbes på denne tro?" til "Vil du døbes?". Til det videre arbejde ønskes refleksioner og bemærkninger til dette forslag.
Det giver god mening i dåbstilspørgslen at henvise til det, der svares ja til. Man døbes ikke på hvad som helst, men på den apostolske trosbekendelse, som man netop har forholdt sig til. Det ville være anderledes, hvis man altid i vores kirke havde anvendt tilspørgslen "Vil du døbes?".
Men når tilspørgslen i over 400 år (siden 1580) har lydt "Vil du døbes på denne tro?", sender en fjernelse af formuleringen "på denne tro" det signal, at tro ikke længere er en særlig vigtig del af dåbens sakramente. Mener man virkelig det?
I øvrigt er det en svaghed ved rapporten, at den argumenterer anekdotisk. Man har, skriver man, "lyttet til den kritik" af den nuværende dåbstilspørgsel, "der er fremsat fra forskellig side". Hvilken kritik? Og hvorfor regnes lige præcis denne (ikke navngivne) kritik af dåbstilspørgslen for så vigtig, at den skal medføre et brud med et 400 år gammelt led i ritualet, der ovenikøbet giver rigtig god mening?
Om dåbsbekræftelse med håndspålæggelse
Kommissionen fremlægger - sammen med den nuværende dåbsbekræftelse - to forslag (model II og model III) til revideret dåbsbekræftelse med håndspålæggelse. De to nye forslag har en anden sprogtone og en anden betoning af dåbens sammenhæng med skabelse, forsoning og forløsning. Til det videre arbejde ønsker kommissionen kommentarer og bemærkninger til såvel den gamle som de nye formuleringer.
Spørgsmålet er lidt ledende. De nye dåbsbekræftelser kvalificeres og fremhæves for sit indhold. Den nuværende omtales blot som "den gamle".
Forslaget må ses som udtryk for, at man regner præsterne på Frederiksberg for større teologer end biskop Ambrosius af Milano (340-397). Den foreslåede nye dåbsbekræftelse er nemlig en kopi af dåbserklæringen fra det såkaldte Frederiksberg-ritualet (kun et enkelt ord er ændret i midtvejsrapportens forslag).
Den nuværende dåbsbekræftelse går helt tilbage til Ambrosius, der beskriver den som en del af sit dåbsritual. Den forbinder os på den måde med den ældste kirke, herunder med den ældste kirke i Danmark.
Ordene har overlevet diverse liturgiske ændringer i både Reformationen og rationalismen og bør da også som noget helt selvfølgeligt bevare sin plads i ritualet. Frederiksberg-ritualets dåbsbekræftelse bør ikke erstatte biskop Ambrosius'.