Juraprofessor: Markant ændrede stiftsgrænser bør ske ved lov

Kirkeministeren kan ændre folkekirkens stiftsgrænser ved kongelig resolution. Det foreslåede Storstrøms Stift er dog så omfattende og principiel en ændring, at processen bør kræve en lov, mener juraprofessor Lisbeth Christoffersen

Juraprofessor Lisbeth Christoffersen mener, at forslaget om nye stiftsgrænser for det nuværende Lolland-Falsters Stift (hvor domkirken ligger i Maribo) og den sydlige del af Sjælland bør sendes i offentlig høring. Også selvom det ikke er nødvendigt.
Juraprofessor Lisbeth Christoffersen mener, at forslaget om nye stiftsgrænser for det nuværende Lolland-Falsters Stift (hvor domkirken ligger i Maribo) og den sydlige del af Sjælland bør sendes i offentlig høring. Også selvom det ikke er nødvendigt. Foto: Leif Tuxen.

Hvordan ændres stiftsgrænser? Da Kirke.dk spurgte, var mit svar fuldstændig klart og helt spontant: Det skal ske ved lov.

Helsingør, Haderslev og Ribe Stifter er oprettet ved lov, derfor.

Og det er rigtigt. Går jeg ud fra. At oprettelse og nedlæggelse af stifter sker ved lov. I hvert fald er de tre stifter, der er oprettet i det 20. århundrede, oprettet sådan.

Det giver også god mening, al den stund den øvrige administrative inddeling af landet også sker ved lov. Kommunalreformen i 1970. Strukturreformen i 2007.

I forbindelse med strukturreformen i 2007 skete der samtidig små ændringer af stiftsgrænserne. Jeg troede, det skete med hjemmel i lovgivningen om strukturreformen. Men nej.

Det viser sig, at administrativ praksis er, at ændringer af de administrative grænser i folkekirken sker ved kongelig resolution. Og at kongen har delegeret denne kompetence til kirkeministeren, helt tilbage i 1970.

Det har offentligheden fået at vide med SKR nr. 12003 af 24/06/1970. Også ændring af provstiernes navne har ministeren fået kompetence til, delegeret fra kongen.

Vedtag nye stiftsgrænser ved lov

Man kunne argumentere med, at kongen dermed også har kompetencen til at ændre stiftsgrænserne og ændre stifternes navne – så længe det antal stifter, der blev etableret i 1961 med udskillelsen af Helsingør Stift, bliver opretholdt.

Hvis det er tilfældet – så kan kongen på indstilling fra den kommende minister tage stilling til det forslag, ni ud af ti biskopper har fremlagt om, at grænsen mellem Roskilde og det hidtidige Lolland-Falsters Stift ændres, og at navnet på Lolland-Falsters Stift ændres til Storstrøms Stift. 

I så fald er det alene ændring i antallet af stifter – og dermed antallet af stiftsadministrationer og biskopper – der kræver lovgivningsmagtens medvirken. 

Årsagen kunne være, at biskopperne er lønnet af finansloven. Men hvis det er årsagen, så kunne man ændre på antallet af stifter via finansloven. Så havde man ikke behøvet en egentlig lov i 1961.

Formålet med, at ændringer af sogne- og provstigrænser og i enkelte tilfælde stiftsgrænser kan ændres administrativt, er imidlertid nok, at der ikke er grund til at forstyrre lovgiver (eller kongen), hver gang en lille sognegrænse skal ændres. Og at man benyttede denne hjemmel ved seneste ændring af stiftsgrænserne i 2007, hænger sammen med, at formålet var at opnå så stor en overensstemmelse mellem kirkelig og administrativ inddeling som muligt.

Skævheden kan ikke klares med lappeløsninger

En ændring af stiftsgrænserne mellem Roskilde og et kommende stift med nyt navn, der har domkirkeby i Maribo, er imidlertid ikke en ændring, der følger landets øvrige administrative inddeling. 

Tværtimod. Region Østdanmark går den modsatte vej. Og en lille, uproblematisk ændring er der heller ikke tale om.

De mange debattører, der allerede har meldt sig på banen, er enige om, at noget må gøres. Forholdet mellem stifterne, økonomisk, befolkningsmæssigt, størrelsesmæssigt med mere, er skævt, og så skævt, at det ikke kan klares med udligningsordninger og præstefordelingsmodeller alene.

Derimod er der stærk uenighed om, hvad der skal gøres. Og stærk uenighed om, hvordan man får processen til at blive så demokratisk som muligt. Her bør man anvende den model, der sikrer størst mulig demokratisk åbenhed. Og vi lever jo i et land med repræsentativt demokrati.

Lad os få et rigtigt lovforslag på bordet

Så mit forslag er, at man gør som ved andre store administrative reformer i dette land: udformer et lovforslag, der sendes i høring. Et lovforslag, der rummer hele den ændring af stiftsgrænser, der er behov for i Østdanmark. 

Lovforslaget kan naturligvis ikke sendes i høring, før vi har en regering – men den ændring af stiftsgrænserne, der er foreslået, kan heller ikke sættes i værk, før regeringen er på plads.

Argumentet imod kunne være, at det kan blive svært at nå både reguleringen af den ændrede stiftsgrænse og afholdelse af bispevalg før udgangen af året, hvor Marianne Gaarden går af.

Men så må domprovsten i Maribo passe stiftet, til der kommer en ny biskop. For at tidspunktet er velvalgt, er der ikke tvivl om.
 

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning