Menighedsrådets administrative opgaver er blevet mange og komplicerede, og der er generel enighed om, at det i stigende grad er nødvendigt med professionel støtte for at løfte dem. Både menighedsråd og provstier har fokus på denne udvikling, og kommer med forskellige forslag til, hvor den øgede faglige rådgivning skal placeres.
Debatten er passioneret, for det handler om magt. Men magt må aldrig blive det primære emne for en indre folkekirkelig samtale.
I et debatindlæg argumenterer Otto Hemming Larsen for, at provstens administrative opgaver flyttes til provstiudvalget. Dette vil efter hans mening styrke demokratiet og fagligheden i provstierne, og sikre en klar adskillelse mellem den forkyndende og den administrative del af opgaverne. Otto Hemming Larsen foreslår, at provsten og en præst fortsat skal have plads i provstiudvalget for at sikre samspillet mellem det administrative og det forkyndende.
Det er et problematisk forslag, for administration bliver dermed til et formål i sig selv. Et formål som ganske vist skal spille sammen med et andet formål, nemlig forkyndelse. Ikke desto mindre vil det få betydning for kirkens selvforståelse.
Det vil grundlæggende ændre meningen
Alt hvad der sker i folkekirken, både i provsti og menighedsråd, har som formål at skabe anledning til, at mennesker kan forbinde sig med Gud. Vi laver ikke regnskaber og budgetter og fører tilsyn med bygninger, fordi det bærer et formål i sig selv. Derimod er provstiets og menighedsrådenes administrative og økonomiske opgaver altid redskaber for det, vi er her for: At være kirke.
Det er årsagen til, at vi har teologer som ledere af provstierne. Deres opgave er at føre teologisk ledelse, så alle beslutninger og prioriteringer tjener forkyndelsens formål. Hvis vi reducerer forkyndelse og provstens rolle i et provstiudvalg til et delformål, og tillader at administration, så stor og kompliceret den end må være, bliver et andet formål i sig selv, har vi smidt kirken ud af administrationen.
Det vil grundlæggende ændre meningen med en lang række af provstiudvalgs og menighedsråds opgaver. Derudover vil det svække kirkens muligheder for at være kirke, fordi forkyndelsen fratages et stærkt ledelsesværktøj.
Provstens opgave er at italesætte og motivere på en måde, så menighedsråd og præster kan lykkes med at fremme forkyndelsen i deres lokalområde. Ikke for kirkens skyld, men for de menneskers skyld, som bor der, og har brug for at have Gud med i deres liv. Her er økonomi og administration stærke redskaber, da de skaber vilkår for forkyndelsen. Vi vil svække kirkens formål, hvis provsten fratages muligheden for at bruge disse redskaber i forkyndelsens tjeneste.
Vi risikerer at gøre folkekirken til nationalmuseum
Vi har brug for mange fagligheder for at kunne løfte den opgave at være kulturbærende folkekirke, men provstiudvalg og menighedsråd har brug for en tydelig teologisk ledelse, med blik og evner for at skabe de bedst mulige vilkår for den lokale forkyndelse.
Det er derfor afgørende, at stærke ledelsesredskaber ikke lægges i hænderne på fagområder, som har andre formål som rettesnor. Hvis provsten fratages ledelsen af provstiet, for at opnå en klar adskillelse mellem den forkyndende og den administrative del af opgaverne, risikerer vi at gøre folkekirken til nationalmuseum, hvori der også kan foregå forkyndelse.
Og så er magten, efter min mening, købt for dyrt.