Jeg deltog både i folkekirkens høring om midtvejsrapporten og i konferencen om fremtidens dåbsritual lørdag den 7. marts i Fredericia. Siden har jeg fulgt den debat, der har udspillet sig her på Kirke.dk.
Ved konferencen fortalte kommissionens formand, at høringssvarene viste, at kun få præster følger hele det autoriserede ritual til punkt og prikke. Det fremgik, at en væsentlig årsag er, at de fleste præster udelader spørgsmålet, om barnet er hjemmedøbt. Vi fik også at vide, at et flertal til gengæld bakker op om nogle af de vigtige, betydningsbærende led i det nuværende ritual, for eksempel den omstridte indledende takkebøn.
Derfor må det siges at være grov manipulation, når Peter Skov-Jakobsen i sit indlæg antager, at det forhold, at meget få præster anvender det fulde ritual, kan danne baggrund for netop at ændre den indledende takkebøn, så dåben ikke mere er Guds afgørende nådemiddel, men en livslang belæring om Guds kærlighed.
Også Hans Raun Iversen i sit indlæg bruger vores sparsomme viden om høringsresultaterne manipulerende, for det afgørende er jo ikke, om der de fleste steder er ligegyldige variationer, men om man vil ændre på de ord og handlinger i ritualet, der bærer på dåbens egentlige mening.
Hemmelige høringssvar
Men det skal så også siges, at vi ikke har et virkeligt kendskab til disse høringssvar. Konferencen orienterede om forskellige fløje, forskellige holdninger og synspunkter i folkekirken, men det vidste vi i forvejen. Vi fik meget lidt at vide om, hvordan de enkelte høringssvar begrunder deres standpunkt. Vi fik kun de nævnte korte bemærkninger om størrelsesforholdene mellem de forskellige synspunkter, og det er jo altsammen andenhånds.
Så fik vi også at vide, at der var juridiske hindringer for ganske enkelt at offentliggøre alle høringssvarene. Nu kan der vist ikke være tvivl om, at resultaterne af høringen er i offentlighedens interesse, så vi må håbe, at kommissionen meget hurtigt giver omfattende oplysning om disse resultater, for ellers vil dens motiver blive draget i tvivl, og den offentlige diskussion vil ikke kunne føres på et oplyst grundlag.
Et andet problem er, at kommissoriet og dåbskommissionen aldrig har fortalt, hvordan de vil bruge høringen. De har sat et stort projekt i gang og involveret masser af mennesker i næsten et år. Det er en officiel høring og ikke bare en postkasse, som Raun Iversen misforstår det. Kommissionen kan ikke bare ignorere resultaterne eller manipulere med dem. De må ikke anvendes vilkårligt.
Her ligger der også et andet problem, for teologi handler om sandhed, ikke om hvad der eventuelt er flertal for. Derfor burde høringen fra begyndelsen have haft en anden form og for eksempel ikke rummet tre modeller, der – trods kommissionens forsikringer om det modsatte – udtrykker forskellige teologier.
Skævt sammensat kommission
Kommissionen må ud i en svær balancegang, hvor den lægger størst vægt på svarenes indholdsmæssige kvalitet, men også må skele til, om der ikke kan være et ægte anliggende, hvis nogle høringssvar for eksempel udtrykker, at man har det bedst med de ritualord, som man i forvejen kender. I sådan en formulering kan der jo ligge en dybere forståelse af, at ritualet skal formidle det samme grundlag, som det altid har gjort.
Det er betænkeligt, at hverken kommissoriet eller kommissionen har antydet, hvordan høringssvarene skal bruges. Men der findes i hvert fald god forvaltningsskik i Danmark: Vi må gå ud fra, at kommissionen læser og vurderer svarene og dokumenterer, at den har gjort det. Og så må høringssvarene også ideelt kunne påvirke resultatet.
Dette gælder så meget des mere, som kommissionens faglige og kirkelige sammensætning er skæv. Der er for eksempel en voldsom overvægt af systematiske teologer. Min formodning er, at hvis kommissionen havde rummet flere kirke- og liturgihistorikere, ville man ikke bare have købt kommissoriets forvrængede spørgsmål om "vægtningen af de tre trosartikler" i dåbsritualet.
Ritualet er jo ikke en lærebog i dogmatik; det udtrykker noget, der sker, og derfor skal det ikke belastes med en masse overvejelser om skabelsesteologi og det, der følger efter dåben.