Kirkeministerens styregruppe om ændringer af menighedsrådenes opgaver i fremtiden har fremlagt en endog særdeles grundig og velskrevet rapport med mange forslag, der bør blive debatteret over det ganske land, og som givet vil føre til lovforslag i høring inden længe.
Her vil jeg tage fat i et forslag, der bliver helt centralt i fremtidens menighedsrådsarbejde, ligesom det er helt centralt i forståelsen af præsternes opgaver: Forslaget om at klargøre menighedsrådets rolle i forhold til selve gudstjenesten.
Ikke, at man foreslår, at menighedsrådet skal være aktører i gudstjenesten. Men man foreslår en ændring af menighedsrådslovens paragraf 38, så det bliver tydeligt, at hele menighedsrådet kan sætte emner om forløbet i gudstjenesten – valg af liturgiske former – på dagsordenen i menighedsrådet.
Forslaget er kort omtalt i pixi-udgaven af rapporten, boks 7. Her nævnes, at det skal "tydeliggøres i menighedsrådsloven, at både valgte medlemmer og præster kan sætte spørgsmål om indsamlinger og ændringer i liturgi med mere på dagsordenen".
Helt konkret foreslår styregruppen, at der kommer en tilføjelse til menighedsrådslovens paragraf 38. I hovedrapporten er dette forslag omtalt side 80-82.
Den hidtidige bestemmelse
I dag fremgår det af lovens paragraf 38, at præsten skal have menighedsrådets samtykke til anvendelse af en anden autoriseret liturgi eller andre autoriserede ritualer end dem, der hidtil har været anvendt i menigheden ved de faste gudstjenester.
Reglen indeholder en initiativret og initiativpligt for præsten, når det gælder liturgiske spørgsmål. Men også en begrænsning på præstens initiativer.
Præsten kan ikke tvinge menigheden og menighedsrådet til liturgiske valg, man ikke hidtil har anvendt, og som man ikke ønsker indført i sognet. Men præsten har ret til at bede menighedsrådet om at forholde sig til de forslag, han/hun kommer med – så kan menighedsrådet forkaste dem, og så fortsætter man som hidtil.
Det er jo også en regel, der binder nye præster i sognet: Man følger hidtidig praksis, indtil man har fået menighedsrådet med på ændringer.
Fremtidig kompetencestrid og bøvl
Men kan menighedsrådet selv sætte et ønske om liturgiske ændringer på dagsordenen?
En genstridig præst kunne argumentere for, at det alene er præsten, der har initiativret. Så styregruppen foreslår, at menighedsrådets initiativret præciseres i et nyt stykke 2, så det bliver tydeligt, at både præsten og valgte menighedsrådsmedlemmer har adgang til at sætte spørgsmål om indsamling og brug af anden liturgi med videre på dagsordenen for et menighedsrådsmøde.
Det er et forslag, der nok kan få hårene til at rejse sig på hovedet hos dem, der har nikket genkendende til rapportens overvejelser om, at klarhed over kompetenceforhold i sig selv er med til at skabe bedre samarbejde.
Man frygter, at menighedsrådets flertal fremover skal kunne tvinge præsterne til liturgiske ændringer og dermed tvinge dem fagligt og teologisk til en gudstjeneste, de ikke selv går ind for.
Men det er ikke meningen.
Rapporten tager i en lille, upåagtet sætning nederst side 80 højde for denne mulige konflikt. Sætningen lyder: "Beslutning om de i paragraf 38 nævnte spørgsmål vil fortsat kræve enighed mellem præsten og et flertal af de valgte medlemmer af menighedsrådet."
Det vil sige, at præsten fortsat har liturgisk veto over for ændringer. Sådan må det være.
Det fremgår også af de mange gode overvejelser om forholdet mellem samvirke, fælles arbejdsplads og præstens beskyttede frihedsrum til selvstændigt at tilrettelægge det faglige indhold i sit arbejde, der fremgår af menighedsrådslovens paragraf 37.
Men det er ikke tilstrækkeligt, at det står i lovforarbejdet og rapporten, for hvem læser dem? Hvis der er behov for klarhed over menighedsrådets kompetence, så er der sandelig også behov for tilsvarende klarhed over grænserne for denne kompetence.
Det konkrete forslag
Jeg foreslår derfor, at grænserne for menighedsrådets kompetence i forhold til liturgiske spørgsmål og indsamlinger også kommer til at fremgå af loven.
Jeg foreslår, at sætningen fra rapportens side 80 nederst helt enkelt kommer ind som stykke 3 i menighedsrådslovens paragraf 38.
Det skal stå i loven, at "beslutning om disse spørgsmål vil fortsat kræve enighed mellem præsten og et flertal af valgte medlemmer af menighedsrådet".