Jonas Jochumsen, som er en af de seks fra gruppen "Værn om Dåben", misforstår bevidst, hvad vi skriver i Kristeligt Dagblad. Jochumsen har ikke forstået, at der skal skelnes mellem dogmatiske diskussioner og dåbsritualet. Vi afviser ikke dogmatiske diskussioner, men vi advarer mod at bringe dem ind i ritualet.
Vi kritiserer de seks og andre for, at den rette dogmatik er blevet hovedsagen i dåbsdebatten med diskussionen af Peder Madsens indledende takkebøn. Han ændrede indledningen i det dengang eksisterende dåbsritual, som i hovedsagen gik tilbage til Luthers ritual fra 1526.
Vi ønsker en enkel evangelisk bøn til indledning i dåbsritualet, hvor reformationens hovedlærdomme selvfølgelig optræder. Disse lærdomme er vores evangelisk-lutherske udgangspunkt, men det er ikke det samme, som de seks og andre gør. De dogmatiserer takkebønnen ved at gøre den til færdig norm for hele dåbsritualet.
Vi har i al ringhed forsøgt at omskrive Luthers "syndflodsbøn". I den tidligere ritualkommission af 1970 (1970-1987) søgte professor Chr. Thodberg også tilbage til denne bøn. Lektor Hans Raun Iversen har tidligere været inde på det samme. Så vores forslag er ikke et nyt påfund.
Vi vover et forslag til modernisering af "syndflodsbønnen":
Herre, vor Gud!
Du frelste Noa og alle hans kære
i arken gennem syndflodens vande.
Du indstiftede dåben som en frelsende syndflod
og åbnede vejen til Himlen for os,
da din Søn, Jesus, lod sig døbe for vores skyld.
Vi beder dig, Herre! Send din Helligånd,
så NN bliver forenet med Jesus Kristus i dåbens pagt.
Giv ham i dette jordiske liv syndernes forladelse
og håbet om det evige liv i dit himmelske rige,
som du tilsiger ham i dåben, der nu skal finde sted!
Amen
Denne lutherske takkebøn er helt anderledes enkel og troværdig end Peder Madsens takkebøn.
"Syndflodsbønnen" er en forbøn for den, der skal døbes. I anråbelsen af Gud henvises der til, at Gud i fortiden har frelst sine troende gennem altødelæggende vand, mens de vantro blev udryddet. Det kan man mene om, hvad man vil, men det er en kendsgerning, at de ødelæggelsesmagter, som dåben i reformationens ritual er frelse fra, er synden og døden og Guds vrede.
Desuden henvises der til, at Gud har indstiftet den hellige dåb, da Jesus blev døbt af Johannes Døber, så det er virkelig Kristi dåb, den frelsende dåb, et ulykkeligt stedt menneske nu skal døbes med.
Så kommer endelig bønnen for dåbskandidaten, hvis navn allerede er nævnt, det er nemlig et bestemt menneske, der nu skal møde sin Frelser. Bønnen er ikke en generel takkekollekt, men en forbøn. Præsten (og menigheden) beder om én eneste ting for dåbskandidaten: "at Gud vil saliggøre ham med en ret tro i Ånden".
Dåbens nådegave er i den lutherske reformations dåbsbøn troens forhold til Gud, som Kristus skænker den, der bliver døbt. Dåben er med andre ord for Luther ikke til uden dåbspagten. Den er i hvert fald ikke til gavn uden dåbspagten.
