I forbindelse med dette års overenskomstforhandlinger opnåede forhandlingsparterne enighed om at omfatte alle ansatte i Den Danske Folkekirke af den indgåede overenskomst, hvilket kirkefunktionærernes faglige organisationer kun kan være tilfredse med. Dog er det en sandhed med modifikationer.
Efterladt på perronen er kirkekorssangerne. De er fortsat ansat på et cirkulære, der giver arbejdsgiver ret og frihed til at aflønne dem fuldstændigt vilkårligt – uden alle eller dele af de rettigheder, som alle andre kirkefunktionærer, uagtet antal timer, nu har.
Kirkesanger eller kirkekorssanger?
Det er en ejendommelighed, at man stadigvæk insisterer på at have dygtige medarbejdere ansat i landets kirker uden at ville anerkende deres faglighed og tildele dem rimelige vilkår, som er en af kerneværdierne i den såkaldte “danske model”. Der er igennem de sidste årtier oprettet professionelt arbejdende kantorier med højt uddannede sangere, hvis ansættelser i stor udstrækning minder om fortidens daglejervilkår og -betingelser.
Dertil kommer, at enkelte af landets menighedsråd og provstier nu udviser kreativitet ved at flytte lønmodtagere ansat som kirkesangere over på korsanger-ansættelse og derved undgå at skulle overholde de førnævnte rettigheder, jævnfør den indgåede overenskomst. Det kan ikke tolkes som andet end forringelse af den ansattes vilkår og et ønske om at spare penge.
Dertil kommer kortsigtet tankegang uden realistisk fremtidsperspektiv med et rekrutteringsproblem for øje. I den forbindelse er det vigtigt at erindre arbejdsgiver om den aftalte grænsedragning, der er mellem ansættelse som kirkesanger og kirkekorsanger:
- En kirkesanger har kontaktpersonen som sin overordnede.
- En kirkekorsanger har organisten som sin overordnede.
- En kirkesanger forbereder sig selvstændigt og forventes at vedligeholde sine
stemmefærdigheder som en del af sin forberedelse. - En kirkekorsanger forbereder sig ikke selvstændigt, men møder til korprøver.
Denne grænsedragning bør arbejdsgiver overholde. I store kirkerum har man mange steder valgt at have to sangere på til kirkelige handlinger. Men det gør ikke dem ikke til kirkekorsangere. En forudsætning for et kor må være muligheden for at kunne afsynge flerstemmige korsatser med mere end to stemmer.
Det er Dansk Kirkemusiker Forenings agt, i forbindelse med de næste overenskomstforhandlinger i 2026, at fremsætte krav omhandlende overenskomstdækning af kirkekorsangere. Vi opfordrer derfor de nyvalgte menighedsråd allerede nu til at udarbejde budgetter, der imødekommer denne forventede imødekommelse fra arbejdsgiversiden.