Folketingsåret begynder tirsdag med den traditionsrige gudstjeneste i Christiansborg Slotskirke og statsministerens åbningstale i folketingssalen. Jeg vil lytte med frygt og bæven.
Hvilke foranstaltninger vil mon statsministeren træffe for at gennemføre den bebudede åndelige oprustning? Mon statsministerens hoved er så fyldt af krigsretorik, at statsministeren ikke kan skelne mellem oprustning af det militære forsvar og dronekrig på den ene side og borgernes åndelige liv på den anden side?
Men måske statsministeren ender med at overgive opgaven til kirkeministeren, der jo mener, at Danmark skal føre krige med danske soldater i udlandet for at forsvare, hvad ministeren kalder kristne værdier, som om kristendom er en ideologi.
Det er vist på tide, at der sker en åndelig oprustning i regeringen. Og den er let at gå til. Den bedste kilde er den for længst afdøde folketingskollega, N.F.S. Grundtvig. Om Grundtvig stod på Folketingets talerstol eller på prædikestolen i Vartov, var det grundlæggende budskab til det danske folk og dets valgte repræsentanter altid det samme: Ånden kræver frihed. Med hjertesager har staten intet at gøre.
Bededags-overgrebet
Det er svært at tro på, at ret mange folketingsmedlemmer ønsker at give ånden frit løb ved at holde sig væk fra borgernes og trossamfundenes hjertesager. Selvom man et øjeblik nøjes med at fokusere på det kirkepolitiske og forsøger at glemme indfødsretsudvalgets skændige samvittighedskontrol af mennesker, der søger statsborgerskab, er det meget vanskeligt at tro, at de folkevalgte i det kommende folketingsår vil stoppe deres indtrængen i hjertesager. Fejden om bededag bør ikke glemmes. Der var i den grad tale om åndelig nedrustning i Folketinget og i regeringen.
Indgrebet var et overgreb, som fik Københavns biskop til at protestere med henvisning til bekendelsen, som den er nedfældet i den Den Augsburgske Bekendelse. Det var et overgreb på folkekirkens frihed og demonstrerede med al tydelighed, at regeringen og et flertal i Folketinget med loven som våben foretog en åndelig nedrustning med åndens frihed som offer.
Intet tyder på, at regering og Folketing i det kommende folketingsår vil sadle totalt om og respektere, at mennesket er et åndeligt væsen, der har krav på samvittigheds-, tanke-, religions- og ytringsfrihed.
Så sent som ved Venstres landsmøde gav vicestatsminister Troels Lund Poulsen under stort bifald udtryk for, at der ikke er plads til dansk statsborgerskab til dem, der ikke lever efter danske værdier. Det er altså for regeringen en dansk værdi at ekskludere dem, der har andre værdier end dem, som regeringen betragter som danske.
Grundtvigs rigsdagsprædiken
I 1856 prædikede Grundtvig ved gudstjenesten før rigsdagsårets begyndelse. Grundtvig var fyldt 73 år, og der var stadig kampånd i den gamle.
Anliggendet var stadig frihed og opgør med autoriteterne. Kristendom eller politik, altid drejede det sig om den ånd, der må have råderum for at kunne virke. Åndens virke kan ikke henvises til en bestemt plads.
Grundtvig lægger det danske folks tillidsmænd på sinde, at de aldrig må glemme menneskehjertets trang og ret til frihed i sine egne åndelige anliggender.
"Over alt derfor, hvor man giver borgerlige Love for Hjærtet, hvad det skal tro, eller hvad det skal føle sig lykkelig eller ulykkelig ved, der gjør man kun Vold på Hjærtet, uden dermed at kunne i mindste Maade forandre det, ja uden dermed at kunne udrette andet end at saare Hjærtet og, saa vidt muligt, gjøre Mennesker ulykkelige."
Dertil er kun at tilføje et ja og amen.