Det store emne på Folkekirkens Digitaliseringskonference bærer i år overskriften ”Har kunstig intelligens en plads i folkekirken?” og netop spørgsmålsformen er en klog tilgang.
Af de mange etiske overvejelser ved AI, hvoraf nogle allerede nævnes på konferencens spiseseddel, er der nemlig også en afgørende overvejelse i at forholde sig til, om den nytteværdi, man mener at kunne få ud af generative AI-værktøjer, opvejer for de kollektive klima- og miljømæssige omkostninger ved brug af samme.
Der er en sort bagside af AI. Mens vores lokale oplevelse af onlinetjenesterne er let og luftig, tænker de færreste på, at internettets mange funktioner og tjenester er fysisk forankret i mange meget store vand- og energikrævende servere. Supercomputerne er placeret behørigt væk fra vores åsyn, mange i lande som eksempelvis USA, hvor over 80% af landets energiproduktion fortsat er baseret på sort energi.
Det betyder, at for de AI-tjenester, vi mere eller mindre gratis kan boltre os i, betaler vores klima og miljø en stor pris. Og der er ingen tvivl om, at udbredelsen af AI vil få energiforbruget til at accelerere. Ved hver eneste såkaldte prompt, hver forespørgsel der laves, sættes de enorme datacentre i sving med at frembringe et svar så hurtigt som muligt ud fra de svimlende datamængder, de trækker deres information på.
Bare ét spørgsmål til ChatGPT kan bruge samme mængde energi som op til 40 iPhone-opladninger, kan man læse i blandt andet Ingeniøren. Ét spørgsmål.
Når der dagligt sendes hundrede af millioner af forespørgsler afsted til chatbotten, svarer det — ifølge en lektor i datalogi ved University of Washington — til det daglige energiforbrug for cirka 33.000 husstande i USA. Derudover sluger AI flere milliarder liter vand årligt på at nedkøle de store supercomputere, så de ikke overopheder.
”Der hersker en misforståelse af, at kunstig intelligens bare er algoritmer i en sky. I virkeligheden er det enormt energi- og vandkrævende – og især generativ AI som ChatGPT” som Kate Crawford, der er professor ved UDC Annenberg og forsker i konsekvenser ved kunstig intelligens, udtaler til DR’s podcast Prompt, hvor hun også påpeger, at ét spørgsmål til ChatGPT kan være op til 50 gange værre end at google det. Derfor er det ifølge hende vigtigt, at offentligheden kender til omkostningerne ved systemerne.
AI og klimaregnskabet
I det nationale klimaregnskab er det blot Danmarks eget energiforbrug, vi med ambitiøse reduktionsmål skal nedbringe med 70 procent inden 2030. Heller ikke folkekirkens klimaregnskab vil påvirkes synligt ved en udrulning af AI-værktøjer i organisationen. Det medfølgende energiforbrug er nemlig ikke her i landet. Men klimaaftrykket er der stadig, for efterspørgslen er vi med til at stimulere.
Løfter man blikket og ser på verdens CO2-udledning og de klimaforandringer, der allerede er ved at gribe om sig, blegner de forkromede klimaregnskaber og virker omtrent lige så kunstige som den kunstige intelligens. For klimaforandringerne og temperaturstigningerne i sig selv er komplet ligeglade med både landegrænser og udregningsmetoder.
Så for folkekirken, som for andre danskere er spørgsmålet, om AI har en plads, mest af alt et etisk og værdimæssigt spørgsmål. Anvendelsen har konsekvenser, som man bør forholde sig til med åbne øjne, når man vil træffe både ansvarlige og forsvarlige beslutninger om, hvorvidt AI skal implementeres, og hvilken politik for brugen af det, det i så fald bør ledsages af.
Det velkendte ”AI er kommet for at blive” kan ikke være et tilstrækkeligt argument i sig selv for at implementere og opfordre til brug af værktøjerne. For det er er så meget, der er, og det er ikke alt, man behøver omfavne.
Folkekirkens grønne indsatser
Folkekirken har som samlet organisation i 2022 iværksat Folkekirkens Grønne Omstilling, en indsats, som skal understøtte folkekirkens organisation, herunder landets mange menighedsråd i at omlægge til en grønnere drift og sammen tage ansvar for klima, natur og miljø.
Også Folkekirkens IT gør en indsats på området og har blandt andet forlænget levetiden på Kirkenet-pc’erne fra fire til seks år. Det er et tiltag, som heller ikke er synligt i forhold til et 70 procents reduktionsmål, men som bestemt har en vigtig indflydelse på klimaaftrykket, der netop fra hele indkøbskategorien fylder meget og er vigtig at tage hånd om.
Ved brug af AI påvirkes folkekirkens klimaregnskab som sagt heller ikke direkte, men klimaaftrykket vil være der uanset. Med den acceleration i energiforbruget, der vil ske de kommende år, også forstærket af udbredelsen af elbiler, kan vi ikke antage, at produktionen af grøn strøm vil følge med, eller at den positive klimaeffekt af de skove, der i disse år plantes af mange hårdtarbejdende menighedsråd, ikke hurtigt er slugt af det enorme og stigende energiforbrug i de store datacentre.
AI kan også tjene til vigtige formål for eksempel i medicinsk øjemed, men bruges måske lidt for ofte til småtterier uden en værdi, der opvejer for de reelle klimamæssige – og dermed i sidste ende menneskelige – omkostninger. Så det er helt på sin plads at spørge: Er det faktisk noget, folkekirken har brug for? Er værdien afstemt med omkostningerne?
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.