Søren Kierkegaard skriver i "Kærlighedens Gerninger”, kapitlet ”Den Kjerlighedens Gerning at erindre en afdød” følgende om at gå en tur på en kirkegård en sommermorgen:
"Det vil da være dig, som var kommet til et fremmed Land, der var forblevet ukjendt med Livets Forvirring og Adskillelse, i Barnlighedens Tilstand, bestaaende af lutter smaae Familier. Herude er det nemlig naaet, hvad der forgjeves er eftertragtet i Livet: Den lige Fordeling. Hver Familie har et lille Stykke Jord for sig, omtrent lige stort. Udsigten er omtrent eens for dem alle; Solen kan ligeligt komme til at skinne over dem alle;"
Den lille kirkegårdsvandring i 1847 sammen med Søren Kierkegaard fortæller om kirkegårdens særlige karakter. Det er en bevægelse, ethvert menneske kan foretage sig, og derved bliver kirkegården også til noget alment, som enhver føler ejerskab til.
Det gælder enhver kirkegård, både de store bykirkegårde og de små landsbykirkegårde. Spørgsmålet kan stilles følelsesladet og retorisk: "Hvem tilhører kirkegården?", og med afsæt i blandt andet Søren Kierkegaards vandring, er svaret "Om ikke andre, så mig".
Særlige (og usærlige) kirkegårde
Mange af os har en tilknytning til en kirkegård, og det gør den pågældende kirkegård betydningsfuld, om ikke for andre, så for mig.
Det forekommer derfor ejendommeligt, at kirkegårdene i Danmark nu skal opdeles i kirkegårde, som er noget særligt og kirkegårde, som ikke er noget særligt. Det fremgår af følgende citat fra rapporten om forslag til forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet fra marts 2025:
"I forbindelse med afskaffelse af godkendelseskrav på kirkegårdsområdet ved stiftsøvrigheden og provstiudvalget foreslås det endvidere, at der sker en kategorisering af landets kirkegårde for at bevare stiftsøvrighedens godkendelse af salg af arealer og bygninger på kirkegården, opførelse, ombygning og nedrivning af bygninger på kirkegården, anlæggelse, udvidelse og nedlæggelse af kirkegårde og af parkeringspladser til brug for kirkegården, når der er tale om en kategoriseret umistelig kirkegård."
Citatet fortsætter med det konkrete forslag:
"Kirkegårdkonsulenterne, der er tilknyttet landets 10 stifter, skal screene og udpege de kirkegårde i stiftet, som vurderes at være umistelige. Disse udpegede kirkegårde skal herefter forelægges for udvalget om kirkegårde, som allerede i dag afgiver udtalelse i stiftsøvrighedens sager om eksempelvis nedlæggelse af kirkegårde. Kirkegårdskonsulentens indledende screening fremsendes til udvalget om kirkegårde via stiftet, som kvalitetssikrer screeningen."
Kategoriseringen af kirkegårde i umistelige, bevaringsværdige og andre er ikke ny. Den er indført i 2014 og fremgår af lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde §19.
Der har imidlertid ikke været gjort et nummer ud af dette anliggende, men med den nye rapport skal der åbenbart ske noget. Rapporten lægger op til, at alle kirkegårde i Danmark skal inddeles i rigtig gode, gode og i en tredje udefinerlig gruppe, der kaldes "andre".
Dette er efter min opfattelse en væsentlig ændring af synet på kirkegården, som det sted, der er væsentligt for enhver. En opdeling af kirkegårdene i et A-hold, et B-hold og et C-hold må betragtes som et forsøg på at skabe administrativ klarhed indenfor et område, der kræver skønsomhed frem for standarder.