For eller imod? I denne serie beder vi to personer levere argumenterne for eller imod aktuelle forslag og synspunkter i den kirkelige debat. 

For eller imod: Bedømmelse af bispekandidater

Bør et udvalg bedømme bispekandidaters kompetencer forud for valgkampen? Ja, mener sognepræst og tidligere medlem af Folketinget for de konservative Charlotte Dyremose. Nej, mener leder af Menighedsfakultetet Thomas Bjerg Mikkelsen

Foto: Privatfoto

Ulla Morre Bidstrup, uddannelsesleder ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, foreslår i et indlæg på Kirke.dk, at fremtidens bispekandidater skal bedømmes forud for et bispevalg. 

Charlotte Dyremose: Et godt demokratisk valg forudsætter et oplyst og kvalificeret grundlag.

Når vi stemmer til Folketinget, er kandidaterne opstillet for partier, så vi på forhånd har en fornemmelse af, hvilke holdninger, de repræsenterer. Sådan er det ikke med bispekandidater. Hvis ikke vi kender dem på forhånd, så starter vi på helt bar bund.

Bliver man valgt til Folketinget, skal man udstikke en kurs og skabe rammer, som professionelle embedsmænd og fagfolk fører ud i livet. Bliver man valgt som biskop, skal man både være den, der udstikker kursen og i mange situationer også embedsmanden og den fagprofessionelle part, som for eksempel skal føre teologisk tilsyn, rådgive om ansættelser, afgøre tvister med mere.

Af begge grunde kræver det faktisk mere kendskab ikke bare til kandidaternes holdninger, men også til deres faglige kompetencer at afgive en kvalificeret stemme på en bispekandidat end på en folketingskandidat.

Da bispevalg samtidig foregår som den anglikanske ”first past the post” model, hvor kun majoriteten bliver repræsenteret (modsat den danske valgmodel, som sikrer mindretalsrepræsentation), vil det være strategisk fordelagtigt for kandidaterne at søge mod den holdningsmæssige midte og ikke stikke for meget ud. Dette gør det sværere for vælgerne at gennemskue nuancerne i kandidaternes holdninger.

Det vil derfor være gavnligt med en sammenlignelig tydeliggørelse af bispekandidaternes teologiske og kirkepolitiske ståsted samt deres faglighed som henholdsvis embedsmænd og fagspecialister, så vi som vælgere kan træffe vores afgørelse på et oplyst og kvalificeret grundlag.

Thomas Bjerg Mikkelsen: Det vil centralisere folkekirken og trække bispeembedet i en koncernlignende retning

Jeg forstår hensigten og er enig i, at folkekirken selvfølgelig har brug for kompetente ledere. Til gengæld går jeg ikke ind for Ulla Morre Bidstrups forslag. Det er der fire grunde til:

  1. Et bedømmelsesudvalg vil trække bispeembedet i en koncernkirkelig retning, hvor Folkekirken med stort ’F’ vælger sine ledere. Sådan, som det mere er tilfældet i både Norge og Sverige, hvor menighedsrådene i dag har begrænset indflydelse. Det gælder om at bevare en bred folkekirke, hvor beslutningerne træffes decentralt.
  2. Der finder allerede en screening sted, idet mindst 75 stemmeberettigede skal stå bag kandidaten som stillere. Et bedømmelsesudvalg repræsenterer reelt en udvanding af deres vurdering og stillingtagen. 
  3. Det vil bidrage yderligere til, at bispevalget kommer til at handle mere om personbedømmelse frem for teologi og kirkens muligheder og udfordringer i det stift, hvor der er valg.
  4. Der vil blive endeløse diskussioner om, hvem der retteligt bør sidde i et sådant bedømmelsesudvalg. Hvis det er provsterne, så er det personer, afgående biskopper selv har været med til at vælge og så indsnævrer det. Hvis det er de andre biskopper, så kommer den næste til at ligne forgængeren.

Frem for at indføre et nyt mellemled mellem de stemmeberettigede og kandidaten, vil jeg foreslå, at man bruger valgkampen til systematisk at spørge ind til kandidaternes erfaringer og kompetencer. Hvad har de af relevant efteruddannelse? Har de provsteerfaring eller anden ledelseserfaring fra en organisation af en vis størrelse og så videre?

Og så skal man passe på med en for overdreven tro på, at ledelse først og fremmest er en videnskab eller et fag. Det er en praksis, som primært læres gennem erfaring, og som har rod i sin kontekst. Det kan betragtes som et håndværk, der fordrer dømmekraft, intuition, erfaring, klogskab og menneskelighed.