Drop in-dåb er i vælten for tiden. I et nyhedsbrev fra Odense Domkirke gøres der reklame for et arrangement kaldet "Store Dåbsdag", der i realiteten er en dag afsat på kirkens kalender til drop in-dåb.
Arrangementet henvender sig til voksne mennesker, der måtte savne den dåb, de gik glip af som små, og som nu går med overvejelser om at lade sig døbe med den kristne dåb, hvis det ellers bare kunne foregå på lempelig vis.
"Ved Store Dåbsdag i Odense Domkirke kan du komme ind fra gaden og blive døbt uden tilmelding", hedder det i nyhedsbrevet, som pointerer, at "dåben foregår efter det almindelige dåbsritual og er lige så gyldig som en dåb ved en søndagsgudstjeneste."
Nu er drop in-dåb jo ikke nogen helt ny foreteelse. I det liturgiske fagudvalgs rapport om dåb og nadver oplyses det, at drop in-dåb kom til Danmark i 2017 inspireret af drop in-dåb i Sverige (2012) og Norge (2015). Rapporten konstaterer i forlængelse heraf, at "noget tyder på, at befolkningen har taget den nye dåbsform til sig."
Desværre mangler fra officielt hold en gennemtænkning af, hvad det er for et dåbssyn, folkekirken lader sig binde op på med den nye dåbsform. Én ting er nemlig, at ordningen med drop in-dåb formentlig kan skaffe folkekirken en del nye medlemmer – det er bestemt et legitimt formål – noget andet er, hvad der sker med forståelsen af dåben som hellig handling, hvis folk kan komme ind fra gaden og blive døbt uden nogen form for åndelig forberedelse.
Når man sammenholder betingelserne for drop in-dåb med betingelserne for at blive konfirmeret, falder det i øjnene, at hvor konfirmander trods alt skal fremvise et mindstemål af kirkegang for at være beredt til konfirmation, dér tilbydes drop in-dåb uden nogen som helst forberedelsesperiode og uden fremvisning af et mindstemål af kirkegang.
Det liturgiske fagudvalgs rapport om dåb og nadver røber en vis forlegenhed ved den nye praksis med drop in-dåb. Lad mig referere fra rapporten:
Indledningsvis konstateres det, at "ved voksendåb har præsten hidtil været henstillet til at yde dåbsforberedelse i form af bibellæsning, indføring i den kirkelige tradition og kristne lære, før dåben kunne finde sted".
Med erkendt betænkelighed hedder det videre: "Uden den indledende dåbsforberedelse kan ønsket om dåb opstå som en spontan og måske ikke helt gennemtænkt indskydelse. Dåben er et sakramente, der har afgørende betydning i den døbtes liv, og dåben bør derfor tales op og ikke ned."
Bortfaldet af dåbsforberedelsen forsvares dog straks efter med en noget luftig påstand om, "at den kristne kultur bidrager til et alment kendskab til den kristne tros indhold".
Endelig sætter rapporten trumf på med henvisning til den lutherske dåbsforståelse, ifølge hvilken "der ikke stilles krav til dåbskandidaten om en bestemt indsigt eller overbevisning som forudsætning for dåb."
Dåbens sakramentale alvor
Jeg har nu svært ved at se, hvordan en luthersk dåbsforståelse kan tages til indtægt for den nye praksis med drop in-dåb. Jeg går her ud fra, at folkekirkens dåbsforståelse, som den kommer til udtryk i det autoriserede dåbsritual, er dækket ind med prædikatet "luthersk".
Efter det autoriserede ritual at dømme er dåben en skelsættende handling af allerstørste betydning. Som det fremgår af ritualet, udvirker dåben, at vi gøres til Guds børn, og at vi får skænket Helligånden med syndernes forladelse og det evige liv.
Efter kirkens lære er dåben et sakramente, men i de senere år er biskopperne også begyndt at bruge ordet "frelseshandling" om dåben. Den nye sprogbrug skal formentlig understrege, at det er Gud selv, som handler i dåben. Men netop på baggrund af Guds suveræne handlen i dåben virker det grotesk, at folk kan komme ind fra gaden og uden videre anmode om at være genstand for denne skelsættende frelseshandling.
Man må undskylde mig, men jeg synes, at kirkens praksis med drop in-dåb anfægter dåbens værdighed som hellig handling. Jeg kan godt forstå, at kirken af sjælesørgeriske grunde ønsker at komme de udøbte mennesker i møde, der banker på kirkens dør, men i så fald bør man komme dem i møde på en anden måde end ved at tilbyde drop in-dåb.
En gammel praksis som alternativ
Jeg opfordrer biskopperne til at overveje, om man kunne genoptage en ældgammel sjælesørgerisk praksis knyttet til begrebet "primsigning". På vikingetiden kunne en person modtage korsets tegn som en foreløbig indvielse til at være et kristent menneske. Selve dåbshandlingen kunne udskydes på ubestemt tid, indtil den primsignede person var rede til at modtage den fulde indvielse til at være et kristent menneske.
Jeg foreslår, at folkekirken holder pause med drop in-dåben og i stedet tilbyder primsigning som ritualhandling. Denne primsigning må gerne finde sted som drop in-handling, da primsigning ikke har den skelsættende, sakramentale tyngde, som den kristne dåb immervæk har ifølge kirkens lære.
Ritualet til primsigning kan være ret kortfattet. Følgende ritualforslag kan tages som et hastigt skud fra hoften:
Ritual for primsigning
Primsigning foregår et egnet sted i kirken. N.N. knæler. Præsten siger:
N.N. Jeg tegner dig med korsets tegn på din pande og på dit bryst til vidnesbyrd om, at du af hjertet ønsker at dele kristentroen med den kristne menighed.
Så hør da de ord, som vor Herre Jesus Kristus taler:
Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. For enhver, som beder, får; og den, som søger, finder; og den, som banker på, skal der lukkes op for.
Lad os derfor bede sammen [Fadervor].
Modtag Herrens velsignelse [den aronitiske velsignelse].
Fred være med dig! Amen.
Jeg forestiller mig, at der i tilknytning til primsigningen kan berammes en dåbshandling, der skal finde sted senere, og som kan foretages enten ved en søndagsgudstjeneste eller ved en hverdagshandling.
Af respekt for dåbens alvor er det vigtigt, at der er en tilpas lang betænkningstid mellem primsigningen og dåbshandlingen. Hvor lang den betænkningstid skal være, kan diskuteres.
I tiden indtil dåben bør den primsignede opmuntres til at gå i kirke. Gerne i den lokale kirke, hvor den primsignede bor. Den primsignede bør også tilbydes elementær undervisning i den kristne tro.