Direktør: Staten har skyld i lav provsteløn — ikke Præsteforeningen

Præsteforeningens direktør undrer sig over, hvorfor kritikken af den manglende lønudvikling for provster bliver rettet mod Præsteforeningen og ikke staten

Lars Qvistgaard er direktør for Præsteforeningen.
Lars Qvistgaard er direktør for Præsteforeningen. Foto: Leif Tuxen.

I et par artikler på Kirke.dk problematiserer nogle provster og en arbejdsmarkedsforsker den manglende udvikling i provsternes løn og gør Præsteforeningen til den primære årsag.

Påstanden er præget af ukendskab om løndannelsen for chefer i folkekirken og staten.

Hvorvidt provster skal oprykkes fra lønramme 36 til lønramme 37, bliver afgjort i en aftale mellem Akademikerne på lønmodtagersiden og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen på den statslige arbejdsgiverside.

Alle provster i lønramme 37

Virkeligheden er ret banal: Hvis den statslige arbejdsgiver siger nej til oprykning, så bliver det ikke til noget, uanset hvor mange og hvor berettigede argumenter, der bliver rejst fra lønmodtagerside.

Siden etableringen af den nuværende provstiordning har det været Præsteforeningens klare ambition, at alle provster skal indplaceres i lønramme 37.

Det er den klassiske aflønning af kontorchefer i staten, hvor ledelsesindholdet svarer til det, der er gældende for provster.

Har kæmpet for mere løn til provster

Af den årsag, og som Præsteforeningens formand Pernille Vigsø Bagge redegør for, har det været Præsteforeningens og Akademikernes krav lige siden midten af 1990’erne og måske endnu længere tilbage.

Ved overenskomstforhandlingerne i 2015 gav Finansministeriet kun sin accept til oprykning af to provster til lønramme 37. Ved de turbulente forhandlinger i 2018 rejste Præsteforeningen forslag om et helt nyt lønsystem for provster.

Forslaget var inspireret af lønsystemet for kontorcheferne i staten. Finansministeriet afviste Præsteforeningens forslag. Heller ikke ved forhandlingerne i 2021 ville arbejdsgiverne indgå lønramme 37 aftaler for nogen provster.

Kritikken bør rettes mod staten

Som ny direktør i Præsteforeningen kan jeg undre mig over, hvorfor kritikken af den manglende lønudvikling, med ovennævnte historik, bliver rettet mod Præsteforeningen.

Det er Finansministeriet og staten, der ikke vil indgå aftale. Ikke Præsteforeningen.

Lad mig i den henseende også udrykke undren over, hvorfor den kirkelige arbejdsgiver ikke larmer mere over, at der inden for stifter og på tværs af stifter er provster med identiske ledelsesopgaver, men med ulige aflønning i henholdsvis lønramme 36 og lønramme 37.

Det er det ledelsesmæssige ansvar at sikre at også cheferne har den rette aflønning.

Det er op til staten

I den lønpolitik, der her i efteråret blev indgået mellem Præsteforeningen og Kirkeministeriet, er tilkendegivet en fælles ambition om at oprykke de resterende provster til lønramme 37.

Indfrielsen af denne ambition beror alene på Kirkeministeriet og de statslige arbejdsgivere. Akademikerne og Præsteforeningen er klar til indgå en sådan aftale til hver en tid.