"Menighedsrådsvalget er noget af det bedste demokrati, vi har," skriver Hans Raun Iversen i et debatindlæg på Kirke.dk i september.
Han henviser til Hvalsø og Særløse sogne, hvor han selv bor. Et interessant spørgsmål: Er det demokrati, når 36 fremmødte – godt 1 procent af de stemmeberettigede – til valgforsamlingen vælger 9 medlemmer – ud af 9 kandidater – til det nye menighedsråd?
Ja, mener Hans Raun Iversen selv.
Menighedsrådsformand Tom Ebbe Jakobsen anklager i et debatindlæg i november kirkeministeren for ikke at anerkende "den succes, det er for menighedsrådene og for folkekirken, at – skønner jeg – over 95 procent af alle menighedsrådspladser er besat."
Skal demokrati bedømmes efter en anden målestok i folkekirken end i resten af samfundet? Kan "det skjulte nærvær" påberåbes som en demokratisk landvinding? Er det demokrati, når man stiller op og bliver valgt blot med sin egen stemme? Er kvalifikationer, viden, engagement med videre så ligegyldigt, at resultatet ville blive det samme, om der er 9 eller 27 kandidater at vælge imellem?
"Demokratiet i Folkekirken er stendødt," vurderede professor i organisationsteori og ledelse Kurt Klaudi Klausen i DR's program "4. division" lige efter valget.
Ingen tvivl: Dette valg har frataget folkekirken enhver demokratisk legitimitet. Efter mange tilløb og reelt uden andet end slet behjertede forsøg på at gøre noget ved det er bunden nået.
Nu er de nye menighedsråd i gang med arbejdet, men reelt uden demokratisk mandat. Det smukke ord i Betænkning 1544 i 2014, "at menighedsrådene fortsat vil og bør have en position som de væsentligste demokratisk baserede organer i folkekirken", er gjort illusoriske.
Kommende kandidater skal rekrutteres nu
Nu afventes så et helt nødvendigt udspil fra kirkeministeren, et udspil som vel satser på at lette arbejdet og gøre det mere attraktivt at være menighedsrådsmedlem. Håbet må være, at det kan give en demokratisk indsprøjtning.
Men her og nu ligger udfordringen hos de nye menighedsråd, der som folkekirkens lokale repræsentant bærer ansvaret for det lokale demokrati:
Hvordan skaber vi interesse for rådets arbejde? Hvordan får vi rekrutteret kandidater til næste valg? Det er ikke noget, der kan vente til et par måneder inden valget.
Det afgørende nye vil være, at der bliver penge til professionel PR-bistand. Det lille første skridt vil være, at rådet får permanent plads på forsiden af sognets hjemmeside.
Hans Raus Iversen kritiserer Kirkeministeriet for ikke at have sendt e-malis ud til alle folkekirkemedlemmer om valget. Men hvorfor ikke give menighedsrådene selv mulighed for sådan direkte markedsføring?
Gejstliges involvering i demokratiet er ubegrundet
Menighedsrådet er en valgt bestyrelse, som har ansvar for de områder, der er fastlagt i lovgivningen. Intet over og intet ved siden af menighedsrådet.
Det er egentlig meget enkelt, men kompliceres af en struktur, som stammer fra en tid, hvor opgaverne var få, og hvor overgangen fra gejstlig dominans til verdsligt styre var svær at kapere. Derfor er der også i dag gejstlig involvering, som ikke er fagligt begrundet:
Biskoppen, en teolog, fører juridisk tilsyn med menighedsrådene.
Provsten er ofte formand for provstiudvalget og er født forretningsfører, altså en teolog med stor indflydelse på sognenes økonomi. I sig selv absurd, at samme person er både formand og forretningsfører, og altså skal overvåge sit eget arbejde!
Præsten, som ikke er demokratisk valgt, kan stadig være formand for menighedsrådet, altså en opgave som i høj grad influerer på præstens eget arbejdsområde.
Det bidrager ikke til klarheden, at for eksempel Kirkeministeriets hjemmeside oplyser, at provstiet er "ramme om tilsyn med menighedsråd" og kristendom.dk, at en "provst er en præst, som leder et provsti i samarbejde med provstiudvalget."
Det korrekte er, at provsten leder og fører tilsyn med præsterne, men ikke har ledelsesopgaver over for menighedsrådene.
Menighedsrådene har brug assistance til opgaverne
Situationen i dag er, at menighedsrådenes ansvar og opgaver er så omfattende, at det er uforsvarligt, at de både skal være bestyrelse og klare arbejdet selv.
De skal fortsat som demokratisk valgte råd fastholdes på deres ansvar, men de må tilføres assistance fra fagligt kvalificerede medarbejdere både til rådgivning og til udførelse af opgaverne.
I DR's "4. division" vurderede professoren også, at "folkekirkens ledelsesstruktur er ude af trit med resten af samfundet og menighedsrådene er pålagt ansvar for drift, personale, økonomi, som de ikke er klædt på til. Det hele må gentænkes på ny!"
Der er nok at tage fat på, og det er en stor udfordring for et så konservativt system som det folkekirkelige, men det er nødvendigt – for folkekirkens skyld.