Gruppen "Værn dåben" beskylder os for at have et reformert syn på dåben, vi er ægte spiritualister, skriver de. For sagens skyld vil vi se bort fra den urimelige polemik. Vi er blot overbeviste om, at Grundtvig havde ret, når han brugte den lutherske reformation som en kritisk instans over for den senere lutherske tradition. På det grundlag bør der være mulighed for samtale.
Grundtvig pointerer igen og igen, at det ikke er teologernes dogmatik, baseret på den bibelske skrift, som gør dåben til sakramente og frelseshandling. Det er alene Herrens levende ord i dåben. Det skulle ikke være nødvendigt at dokumentere dette.
De seks skriver, at "dåben genføder kun, hvis pagten er med." Det er så sandt. Her er ingen uenighed os imellem. Alligevel går det galt i deres svar. Det ender i en redegørelse for en dåbsteologi, som de seks finder i Bibelen og i den teologiske tradition. De vil slå fast, at dåben er et sakramente. Vi takker for belæringen. Det er bare ikke det, debatten drejer sig om. Den drejer sig om dåbsritualet.
De seks mener tydeligvis, at det, der gør dåben til et sakramente, er Madsens takkebøn, der i den centrale formulering bygger på Paulus' teologi om, at vi i dåben bliver Guds børn. De forsvarer, at Madsens takkebøn skal lyde før dåben, forstået som en fortolkningsnøgle til, hvordan menigheden skal forstå dåben. Kristi ord er ikke nok.
Hvis Peder Madsens takkebøn skal stå som selve fortolkningsnøglen til hele dåbens ritual, så har de seks ligestillet denne indledende bøn med dåbsritualets kerneled, der er Kristi levende ord i forsagelse og trosbekendelse, døbeordene og fadervor. Hermed sætter de en hængelås på dåbsritualet, der hindrer "de små" i menigheden i umiddelbart og ligefremt at forholde sig til Herrens ord i og med dåbens vand.
Peder Madsens dåbsritual fra 1912 var et brud med luthersk-reformatorisk kristendom, som den først og fremmest kommer til udtryk i dåbsritualet af 1526. Menighederne må have fået et chok, da de hørte Madsens ritual. Men lederne af vækkelseskristendommens kirkelige retninger gik jo ind for det, så man fandt sig i det, og nu er det så gammelt, at ingen nulevende har kendt til andet, og derfor er menighederne lette ofre for teologernes ideligt gentagne påstande om, at de værner dåben ved at gøre Peder Madsens bøn til hovedsagen.
Vi vil foreslå et ritual, der stemmer bedre med den lutherske reformation:
Peter 1,3; korstegnelse; ny formulering af bede-banke-bønnen og syndflodsbønnen; Markus 10,13-16; fadervor; fuld tilspørgsel med forsagelsen og trosbekendelsen; dåb i den treenige Guds navn; dåbsbekræftelse (Den almægtige Gud ...); Fred være med dig!
Hvis de seks og deres tilhængere får deres vilje, bør der gives frihed til at bruge andre variationer, så de gammeldags troende kan benytte et dåbsritual, der er så tæt som muligt på det oprindelige reformatoriske. Det er nemlig klart nok. Vi håber på dåbskommissionens imødekommenhed.