Bispekandidat: Økonomisk udligning kan hjælpe Lolland-Falsters Stift

Det ville måske være oplagt, at det sydlige stift, Lolland-Falster, blev lagt ind under Roskilde Stift, der derved ville blive på størrelse med Helsingør Stift. Men det strider mod tidens decentralisering, mener bispekandidat Rasmus Nøjgaard

"Derimod vil jeg sammen med sognene og provstierne finde veje til at styrke sammenhængen i hele stiftet. Besøg og åben dialog skal åbne for flere samarbejder, og der bør være plads til fælles stiftsarrangementer, der ligger lokalt i provstierne," siger bispekandidat Rasmus Nøjgaard. Foto: Jacob Crawfurd

Kirke.dk's spørgsmål til bispekandidaterne i Roskilde Stift

Den 20. april åbnede afstemningen om, hvem der skal være den næste biskop over Roskilde Stift. I løbet af afstemningsperioden beder Kirke.dk de fire kandidater svare på tre spørgsmål.

Det tredje spørgsmål lyder: 

Demografiske ændringer betyder voksende forskel på befolkningstallet i Helsingør Stift og Lolland-Falsters Stift. Bør Roskilde Stift bidrage til en løsning, der ændrer stiftsgrænserne? Hvis nej, hvorfor ikke? Hvis ja, hvordan?

Roskilde Stift fejrer i år 1000års jubilæum, og det er en fest, der giver genlyd i alle egne af Roskilde Stift. Jeg besøgte i vinter Vordingborg Kirke og talte med en af de lokale sognepræster om jubilæet og tilhørsforholdet til Roskilde Stift, og hun udtrykte klart og tydeligt, at tilknytningen ligger højt på dagsordenen.

Derfor er der også en forventning om bispekandidaternes tydelige stillingtagen. Uanset hvilke sogne, jeg har besøgt i Roskilde Stift, så er det slående, hvor stærke bånd der er til bispestolen i Roskilde. Det er åbenlyst, at tusind år ikke går upåagtet hen.

Tilhørsforholdet er udtryk for en fasttømret identitet. Det kommer jeg ikke til at røre ved, og jeg vil arbejde for at bevare stiftsgrænserne for Roskilde Stifts vedkommende.

Flere samarbejder

Derimod vil jeg sammen med sognene og provstierne finde veje til at styrke sammenhængen i hele stiftet. Besøg og åben dialog skal åbne for flere samarbejder, og der bør være plads til fælles stiftsarrangementer, der ligger lokalt i provstierne.

Et oplagt samarbejde på tværs af provstierne er en fælles kirkehøjskole, som lige nu efterspørges af mange. En kirkehøjskole kunne ligge forskellige steder rundt om i stiftet, enten på skift eller mere fast knyttet til lokale knudepunkter. Vores samfund arbejder på at decentralisere, og her fungerer folkekirken allerede som en god rollemodel.

Stiftsgrænserne bliver med jævne mellemrum sat på dagsordenen, så jeg forstår godt Stege-Vordingborg, Tryggevælde og Næstved provstiers bekymring, når de nævnes af skiftende ministre og bisper. Men det er min klare fornemmelse, at tiden er løbet fra denne overvejelse. Sjælland har tre befolkningstunge stifter i Helsingør, København og Roskilde, mens Lolland-Falster er en lilleput på størrelse med Næstved provsti.

Vi skal huske decentraliseringen

Især Helsingør Stift har oplevet en stor befolkningstilvækst, men også København og Roskilde vokser. På den baggrund ville det være mere oplagt, at det sydlige stift, Lolland-Falster, blev lagt ind under Roskilde Stift, der derved ville blive på størrelse med Helsingør Stift. Men en sådan sammenlægning strider også mod tidens decentralisering.

Det er langt mere oplagt at opretholde de eksisterende grænser, og i stedet arbejde videre med udviklingen af kirken på landet. Her står Lolland-Falster Stift med gode muligheder for at holde fokus på denne udfordring, idet der på grund af den lille størrelse er en helt anden nærhed mellem biskop, provst, menighedsråd og præst.

Økonomien er oplagt afgørende, og derfor er det naturligt, at folkekirken og Kirkeministeriet fortsat justerer sine udligningsordninger, så stifter med gennemsnitlig lav indkomst som for eksempel Lolland-Falster, kan opretholde et tidssvarende kirkeliv.

Oprethold præstenormering på landet

Den seneste forhandling af præstenormeringen var et nybrud med tidligere tider, idet bispekollegiet enedes om at små sogne med lavt indbyggertal normeres med en faktor gange to.

Et indbyggertal på 750 sjæle normeres således med 1500. På den måde bremses den faldende præstenormering i de tyndest befolkede områder. Det vil også i fremtiden være nødvendigt at have fokus på at opretholde en rimelig økonomi og præstenormering på landet.

Tilsvarende skal der findes løsninger, der tilgodeser de kystvendte områder med mange sommerhusgæster, der i vid udstrækning betjenes i sommerlandet, men lægger deres kirkeskat i byen.