I februar 2021 udkom biskoppernes store gudstjenesterapport, og for tre år siden, den 10. januar 2022, gjorde biskopperne status over liturgiprojektet i rapporten “Beslutning om folkekirkens liturgiarbejde”.
Det er en meget detaljeret rapport, som lægger op til et omfattende revisions- og fornyelsesarbejde, der kræver oprettelse af intet mindre end seks forskellige arbejdsgrupper plus et såkaldt Liturgisk Forum, en dåbskommission og en nadverkommission.
Indtil videre er endnu ingen af de seks bebudede arbejdsgrupper blevet til noget, kun en dåbskommission er nedsat og Liturgisk Forum er blevet etableret. Herfra har man udsendt det detaljerede "Forslag til ny højmessevejledning". De mange kritiske kommentarer i Præsteforeningens høringssvar tyder på, at forslagets forfattere ikke helt har gjort sig klart, at det er flere og meget forskellige grupper af kirkeligt ansatte og menighedsrådsmedlemmer, de adresserer.
Intet er sket
Det allerførste punkt i rapporten "Beslutning om folkekirkens liturgiarbejde" drejer sig om nedsættelsen af en arbejdsgruppe, "der skal forberede en revision af 2. tekstrække." Først og fremmest, hedder det, "med henblik på epistler og gammeltestamentlige læsninger."
Arbejdsgruppen "tænkes nedsat i 2023", står der, og det har vi i den såkaldte Epistelgruppe, som står bag debatbogen "Sæt teksterne fri", naturligvis set frem til. Men intet er sket.
At planen er opgivet og åbenbart heller ikke tænkes realiseret foreløbigt, fremgår af punkt syv om "Ordet" i "Forslaget til ny højmessevejledning", hvor det detaljeret præciseres, at højmessen har tre læsninger: Den første fra Det Gamle Testamente, den anden fra Det Nye Testamentes brevlitteratur eller fra Apostlenes Gerninger eller Johannes' Åbenbaring, mens den tredje læsning, prædiketeksten, "dagens evangelium", stammer fra et af de fire evangelier.
Altså fastholdes fortsat en meget teksttung højmesse med et tekstvalg, som kun sjældent hænger tematisk sammen, og hvor især den gammeltestamentlige tekst kan være svær at håndtere.
At få præster føler sig forpligtede til at inddrage de to læsninger i formessen, bekræftes af skiftende prædikenvejledninger i Præsteforeningens Blad "Præsten" og af Jesper Tang Nielsens meget velkomne gennemgange af evangelieteksterne til første tekstrække "Om teksten", der, alle sine fortræffeligheder ufortalt, alene fokuserer på gennemgang af evangelieteksten.
Hvorfor er planen om en revision opgivet? Synes man ikke, det er så vigtigt med gudstjenestens tekster? Når man må spørge sådan, er det, fordi det allerede af biskoppernes gudstjenesterapport fra 2021 fremgik, at betydningen af tekster, tekstfortolkning og prædiken ikke blev set som det centrale element i en højmesse. Højmessen skulle først og fremmest være liturgisk stemningsfuld og positivt livs- og fællesskabsbekræftende.
Men hvad skal hele tre læsninger så gøre godt for?
Vi håber, at den påtænkte arbejdsgruppe, der skal forberede en revision af 2. tekstrække, nedsættes.