Biskop emeritus: Det er kristent at lægge penge i kirkebøssen

Er de manglende indsamlinger dybest set udtryk for en åndelig fattigdom, som hænger sammen med, at vi ikke ønsker at dele ud af vores materielle rigdom? spørger Steen Skovsgaard

Min holdning er, at der bør være indsamling i alle kirker hver eneste søndag. Man støtter med sit bidrag et projekt i eller udenfor menigheden, og det er der velsignelse i, skriver Steen Skovsgaard.
Min holdning er, at der bør være indsamling i alle kirker hver eneste søndag. Man støtter med sit bidrag et projekt i eller udenfor menigheden, og det er der velsignelse i, skriver Steen Skovsgaard. Foto: Rikke Kjær Poulsen/Ritzau Scanpix

Anders Skaanning Andersen har helt ret, når han på Kirke.dk den 10. marts skriver, at kirken bør sætte langt mere fokus på kollekten under gudstjenesten.

Som biskop forsøgte jeg selv at sætte emnet til debat i et lille hæfte med titlen "Hvad mener I? Oplæg til samtaler om menighedens liv og vækst" (2012). I al beskedenhed synes jeg stadig, at de seks punkter til overvejelse og drøftelse er værd at tage op i menighedsrådet.

Og her følger så, hvad jeg skrev i 2012:

Mange – især små sogne – mener ikke, at man bør eller kan tillade sig at samle penge ind til hver eneste gudstjeneste. Det vil være for meget, siger man. I stedet nøjes mange kirker med at lave indsamling én til to gange om året. Oftest ved høst-, jul-, nytårs-, og påsketid – og så eventuelt hvis der dukker et vigtigt indsamlingsprojekt op undervejs.

Der er dog også sogne, som prioriterer indsamlingen højt. Et enkelt sted har man oprettet et indsamlingsudvalg under menighedsrådet, som står for at udvælge de projekter, der skal samles ind til.

Min holdning er, at der bør være indsamling i alle kirker hver eneste søndag. Indsamlingen kan man godt kalde for menighedens sidste salme. Man synger sin glæde og taknemlighed ud ved at give af sin overflod. Man støtter med sit bidrag et projekt i eller udenfor menigheden, og det er der velsignelse i. 

"Saligere er det at give end at modtage," siger Jesus i følge Apostlenes Gerninger kap 20, vers 35. Så hvis man føler sig fattig, og oplever, at menighedslivet smuldrer lidt i sognet, så kan man jo spørge, om det mon kan have noget at gøre med, at der ikke er indsamlinger ved gudstjenesterne?

Er de manglende indsamlinger dybest set udtryk for en åndelig fattigdom, som hænger sammen med, at vi ikke ønsker at dele ud af vores materielle rigdom?

Jeg ved godt, at mange vil sige, at de i stedet benytter girokort, eller at de betaler deres skat; men når vi har indsamling i forbindelse med gudstjenesten, så er det netop en vigtig påmindelse om, at det at give også har noget med kristendom og kristentro at gøre. Det er en del af gudstjenesten, at vi giver til andre og tjener hinanden.

Til overvejelse og drøftelse

1. Hvor ofte har I indsamlinger hos jer?

2. Hvad mener I om at have indsamlinger til hver gudstjeneste?

3. Kunne I tænke jer at samle ind på andre måder?

4. Hvad mener I om at prioritere indsamlingerne ved at lave et udvalg?

5. Deltager jeres sogn i Folkekirkens Nødhjælps fasteindsamling og lignende?

6. Er der noget i drøftelserne, som kan omsættes i praksis? I så fald: Hvad kan og skal der gøres?