Birthe Rønn Hornbech: Et entydigt kirkeråd kan ændre folkekirken totalt

Hvis der virkelig er et udbredt ønske om centralisering og et centralt entydigt råd i folkekirken, beder folkekirken selv om at komme i søgelyset som spareobjekt og blive underlagt princippet, om at den, der selv vil bestemme musikken, også selv må betale, skriver Birthe Rønn Hornbech

"Hvordan vil Jens Rasmussen danne et kirkeråd med medlemmer, der entydigt udtaler sig på folkekirkens vegne? Kirkefolkets spidskompetence er da heldigvis ikke at gå i takt," skriver Birthe Rønn Hornbech i et svar til Jens Rasmussen.
"Hvordan vil Jens Rasmussen danne et kirkeråd med medlemmer, der entydigt udtaler sig på folkekirkens vegne? Kirkefolkets spidskompetence er da heldigvis ikke at gå i takt," skriver Birthe Rønn Hornbech i et svar til Jens Rasmussen. Foto: Leif Tuxen

Entydige svar fra folkekirken er nødvendige, skriver tidligere hospitalspræst Jens Rasmussen på Kirke.dk i et svar til domprovst i Ribe, Morten Fester Thaysen, som har argumenteret for den bestående magtspredning og flertydighed i folkekirken.

Jens Rasmussen vil realisere sit ønske om entydighed ved at oprette et centralt kirkeråd, men forklarer ikke nærmere, hvordan et kirkeråd kan opfylde ønsket om entydighed. Dog forstår jeg, at JR mener, at et sådant kirkeråd kan forhindre gentagelser af statsligt indgreb som afskaffelsen af bededag.

Denne artikel er en del af dette tema:
Kirkesyn
Kirkesyn

Fem spørgsmål til Jens Rasmussen

For det første: Hvordan vil Jens Rasmussen danne et kirkeråd med medlemmer, der entydigt udtaler sig på folkekirkens vegne? Kirkefolkets spidskompetence er da heldigvis ikke at gå i takt.

For det andet: Hvordan kan et centralt råd opnå demokratisk legitimitet, medmindre der med jævne mellemrum afholdes urafstemning, som vil gøre entydighed umulig?

For det tredje: Hvordan kan det påtænkte råd forhindre, at røsten fra mangfoldigheden bliver mere højlydt og underminerer enhver mulig autoritet hos det centrale råd?

For det fjerde: Hvad og hvem forhindrer samtlige præster i at gå på prædikestolen ved en gudstjeneste fredag den 16. maj 2025 og anvende de tekster, som fremgår af Præsteforeningens årskalender?

For det femte: Nævn tre problemer, som kun et kirkeråd kan løse, vel at mærke inden for rammerne af Folketingets love.

Lad ikke folkekirken blive regeringens store spareobjekt

Et forsøg på at etablere et entydigt kirkeråd med større magt kan give en regering, der mangler penge til oprustning blik for folkekirken som spareobjekt.

Der er ingen grund til at give regeringen ideer til at slæbe de gamle krikker ud af stalden: Forslag om en grundlovsændring, så stat og kirke adskilles, bloktilskud, folkekirken ud af cpr-registreringen og fredningsmyndighederne ind i tilsynet med folkekirkens bygninger. Alt sammen forslag, der tidligere har været drøftet mellem folketingspolitikerne.

Bloktilskud til folkekirken var med i regeringsgrundlaget i Fogh Rasmussen III-regeringen. Gennemførelsen blev kun forhindret, fordi jeg blev kirkeminister og begravede forslaget sammen med Dansk Folkeparti. Vi forudså, at det med en sådan ordning ville være let at underminere de bestående ordninger om tilskud til gejstliges lønninger og pensioner og anden støtte fra staten. Siden er medlemsprocenten i folkekirken faldet med ti procent samtidig med, at regeringens og Folketingets fremmedhed over for folkekirken er vokset dramatisk.

Bloktilskud vil give en ønsket afbureaukratisering i staten. Folkekirken må så selv fordele præstelønninger og etablere udligningsordning med det entydige kirkeråd for bordenden. Følgerne bliver helt uoverskuelige, når folkekirken selv skal opkræve medlemsbidrag.

Med etablering af et entydigt råd med mere selvbestemmelse følger ansvar.

Grundlovens § 4 sikrer ikke folkekirken i videre omfang

Grundloven er ikke mejslet i sten. Men selv uden en grundlovsændring giver Grundloven ikke nogen sikkerhed for mere end en beskeden understøttelse af Folkekirken.

§ 4 har ikke samme vægt, som dengang 99 procent af befolkningen var medlemmer af folkekirken, og præsten var medlem af skolekommissionen, og folkeskolens undervisning var forkyndende. Og som Jens Rasmussen selv anfører, så er der jo lang sædvane for, at staten blander sig i indre anliggender. 

Men dermed har JR netop givet ammunition til en modpart i en grundlovssag. Højesteret skruer ikke udviklingen tilbage og slet ikke for en folkekirke, hvor medlemstallet på 40 år er faldet med cirke 20 procent.

En mere selvbestemmende folkekirke får nok at bestille. Det bliver spændende at se, hvordan det entydige råd vil skabe enighed om de gejstliges lønninger og pensioner, og hvordan rådet vil skabe enighed om udligningsordning mellem fattige og rige stifter. De fattige vil sikkert blive mødt med sparekrav fra de stifter, der hidtil har betalt. 

Vi har regeringens ord for, at bededag skulle finansiere krigen i Ukraine. Nu er der brug for hundreder af milliarder til oprustning.

Hvis der virkelig er et udbredt ønske om centralisering og et centralt entydigt råd i folkekirken, beder folkekirken selv om at komme i søgelyset som spareobjekt og blive underlagt princippet, om at den, der selv vil bestemme musikken, også selv må betale.

 

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning