"Præstekontor i Folketinget byttet ud med telefonnummer."
Denne overskrift stod at læse her på Kirke.dk den 25. august. Et mere præcist koncentrat af hele balladen om en præst i Folketinget kan ikke tænkes.
Overskriften på Kirke.dk udledes af en pressemeddelelse fra noget, der kaldes Folketingets Pressetjeneste. Folketingets formand, Søren Gade, er den ansvarlige. Tonen i den aktuelle pressemeddelelse fra Folketinget er naturligvis langt mere selvhøjtidelig end tonen i overskriften på kirke.dk.
Selvom præstesagen er reduceret til udlevering af telefonnumre til Holmens Kirke, omtales telefonnumrene som en "ordning."
Denne "ordning" indebærer ifølge pressemeddelelsen, at et folketingsmedlem kan henvende sig direkte til en præst.
Jamen, er det ikke fantastisk? Jeg ved ikke, om jeg skal le eller græde. I bedste fald er pressemeddelelsens indhold komisk. Enhver kan jo henvende sig direkte til en præst.
Således er den såkaldte ordning uden indhold, da det må formodes, at ethvert folketingsmedlem, der er omgivet af rådgivere, spindoktorer, sekretærer med videre, uden hjælp fra præsidiet kan finde de telefonnumre, der er brug for.
I værste fald kan pressemeddelelsen opfattes som misinformation.
Ordningen fremstilles, som om der er tale om positiv særbehandling med særlig betjening fra folkekirken i Københavns Stift.
Særbehandling er der naturligvis ikke tale om. Det ville da også være ægte upassende.
I Danmark kan alle kontakte en præst direkte. Jeg gad nok se den præst, der ville afvise en lidende sjæl, uanset om vedkommende er medlem af folkekirken.
Selvom der i pressemeddelelsen i overskriften benyttes begrebet "præstelig betjening til rådighed for Folketingets medlemmer", er kendsgerningen, at intet er sket. Heldigvis.
Pinligt forløb
Når den lille fjer i løbet af sommeren blev til fem høns, skyldes det, at Søren Gade den 30. juni lod udsende en pressemeddelelse om, at Folketinget i det nye folketingsår ville få "tilknyttet en præst."
Det havde formanden ikke opbakning til, men diskussionen steg til uanede højder.
Befolkningen dumpede i en meningsmåling idéen. Kirkeminister Ida Aukens indstuderede video, hvor hun jubler over udsigten til en præst i Folketinget, vakte afsky og splittede Socialdemokratiet.
Selvom SF's præsidiemedlem, Karsten Hønge, højrøstet sagde fra og anfægtede pressemeddelelsen, fortsatte flere medier diskussionen, som om der var truffet en beslutning i Folketingets Præsidium.
Først da modstanden blev for massiv, udsendte Søren Gade den omtalte pressemeddelelse om telefonnumrene.
Om fire uger tvinges Søren Gade til at afstå formandsposten og overlade den til Moderaternes Henrik Frandsen. Dermed får regeringen flertal i Folketingets Præsidium.
Andagter, der har fundet sted i årtier, er ikke involveret i telefonnummerordningen.
Hvem regerer andagterne?
Bortset fra et naturligt krav om hensyntagen til sikkerhed og orden og overholdelse af Folketingets sikkerhedsregler med videre kan folketingsmedlemmer naturligvis invitere, hvem de vil, på deres kontor og foretage omvisninger og efter aftale afholde større møder i Folketingets fælleslokaler.
Hver trosretning kan holde de andagter, de vil. At nogle MF'ere i debatten har talt for forbud imod bederum på uddannelsesinstitutionerne, er ingen moralsk hindring for, at folketingsmedlemmerne selv benytter bederum på Christiansborg.
Folketingsmedlemmer skammer sig ikke ved at være som vejskilte og vise vejen uden selv at gå den.
Men som vælger vil jeg imidlertid gerne vide, hvad der egentlig foregår ved andagterne, der genoptages i næste måned.
Enhver har frihed til at tro og gøre, som han eller hun vil. Men som vælger vil jeg have gennemsigtighed.
I den forløbne diskussion har der været kontakt fra Folketinget til folkekirken, Københavns Stift. Jeg går derfor ud fra, at andagterne, der i årtier har stået på luthersk grund, fortsætter på dette grundlag.
Søndag den 6. september bragte Politiken imidlertid en større artikel om andagterne og deres historie.
Det blev oplyst, at der til andagterne er tilknyttet en pinsepræst.
Præsten, Mikael Wandt Laursen, var en del af dåbshandlingen, da komikeren Casper Christensen blev gendøbt. Dermed har Laursen, der betegnes som tovholder for andagterne og selv optræder som præst ved andagterne, sat sig uden for folkekirken.
Gendåb er efter min mening en fornægtelse af barnedåben. Medlemskabsloven nævner, at gendøbere selv har sat sig uden for folkekirken.
Det er naturligvis op til den enkelte, om han vil deltage i økumenisk fællesskab med barnedåbsfornægtere, men så skal det deklareres højt og tydeligt, at andagterne har fået et helt andet grundlag.
Hvis grundlaget er fraveget, og den uofficielle leder er barnedåbsfornægter, bør det også stå klart for de præster fra folkekirken, der efter det oplyste deltager.
Folkekirkens præster lover i præsteløftet at forkynde evangeliet efter de gamle bekendelsesskrifter og bekæmpe enhver vranglære.
Barnedåben er hele vor indgang til livet. I dåben loves vi barnekår hos Gud. Vi har intet at stille med. Alt er alene Guds værk.
Derfor blev det for mange år siden præciseret i medlemskabsloven, at gendåb ikke er foreneligt med medlemskab af folkekirken.
Hvem og hvilken tro og teologi regerer egentlig disse morgenandagter?