Aarhus Stift skal have en biskop, der vil besøge menighederne

Spørgsmålet om visitatser er dukket op som et vigtigt emne i forbindelse med bispevalget i Aarhus Stift. Den ene kandidat, Thomas Frank, har gjort visitter i stiftets sogne til én af sine mærkesager

Carl Thomsen, "Middag efter bispevisitatsen", 1888. Med menighedsrådslovens indførelse i 1903 blev menighedsrådene en vigtig samtalepartner ved visitatserne, som i stadig højere grad kom til at handle om præsternes og menighedernes trivsel.
Carl Thomsen, "Middag efter bispevisitatsen", 1888. Med menighedsrådslovens indførelse i 1903 blev menighedsrådene en vigtig samtalepartner ved visitatserne, som i stadig højere grad kom til at handle om præsternes og menighedernes trivsel.

Det er efter vores mening helt afgørende, at Aarhus Stift får en biskop, der vil prioritere den direkte kontakt til de enkelte menigheder, præster, ansatte og menighedsråd. 

Derfor opfordrer vi alle til at stemme på Thomas Frank, som Aarhus Stifts kommende biskop. Hans mærkesag er at lede stiftet gennem samtale med mennesker på alle niveauer i den folkekirkelige organisation.

Visitats-tradition går tilbage til Luther

Det har gennem århundreder været en vigtig del af en biskops arbejde, at biskoppen kom på besøg i sognene. I de lutherske kirker går traditionen tilbage til Luther selv. 

I den danske lutherske kirke blev traditionen cementeret af Sjællands biskop Peder Palladius (1503-1560), der tog på visitatser i stiftet i årene 1538-1543. Det er beskrevet i hans berømte visitatsbøger.

For Peder Palladius som for de følgende århundreders danske biskopper var hensigten med visitterne – eller visitatserne, som de kaldes – at holde styr på præster og menigheder. Biskopperne tjekkede, at præsterne forkyndte den rette lutherske lære, at børnene blev undervist i luthersk kristendom, at moralen blev holdt i hævd, at der blev draget ordentlig omsorg for syge og gamle og så videre.

Denne artikel er en del af dette tema:
Bispevalg i Aarhus Stift 2026
Bispevalg i Aarhus Stift 2026

Visitatser i dag: Samtale fremfor kontrol

Efterhånden som tiden gik, skiftede hensigten med biskoppernes visitatser til mere og mere at handle om samtale med præsterne om præsternes og menighedernes trivsel. Grundtvig var med til at befordre denne udvikling, der byggede på større frihed for præster og menigheder. 

Med menighedsrådslovens indførelse i 1903 blev menighedsrådene en vigtig samtalepartner ved visitatserne, som i stadig højere grad kom til at handle om præsternes og menighedernes trivsel.

I vores tid er der forskellig praksis i stifterne, når det gælder biskoppernes visitatser. Ikke alle biskopper tager længere på systematisk organiserede visitter i sognene. Der hvor det sker, har visitatserne oftest karakter af netværksarbejde, hvor biskoppen møder menigheden til gudstjeneste og har samtaler med sognets præst(er), andre ansatte og menighedsrådet.

Gensidig inspiration mellem biskop og sogn

Spørgsmålet om visitatser er dukket op som et vigtigt emne i forbindelse med bispevalget i Aarhus Stift. Den ene kandidat, Thomas Frank, har gjort visitter i stiftets sogne til én af sine mærkesager.

Vi mener, at en biskop også i 2026 skal besøge stiftets sogne for at samtale med menighed, menighedsråd, præster og andre ansatte om sognets kirkeliv. Biskoppen skal ikke som i gamle dage tage på visitats for at kontrollere præsternes forkyndelse eller menighedernes moral, men for gennem samtaler at opnå et godt kendskab til kirkelivet i alle dele af stiftet. 

Dette kendskab gør biskoppen i stand til at inspirere og blive inspireret af det lokale kirkeliv, så biskoppens arbejde i stiftet bliver af højere kvalitet til gavn for de enkelte sogne, de ansatte, menighedsrådene og alle folkekirkens medlemmer i sognene.

Biskoppens besøg i de enkelte sogne kan med fordel ske i samarbejde med provster og provstiudvalg, som varetager den daglige ledelse i de enkelte provstier.

I Aarhus Stift kan man i fremtiden få biskoppen på visit i sognet – men kun, hvis Thomas Frank vælges til biskop. Derfor sæt X ved Thomas Frank.

 
 
Vibeke Høggaard Sommer, sognepræst, Norddjurs Midt Pastorat
Karin Andersen, Formand, Ørridslev menighedsråd
Bent Aaglund, menigt medlem, Ørridslev menighedsråd
Anders-Christian Jacobsen, Professor I teologi, Aarhus universitet
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning