Debatindlæg

Debat: Kirkelige tænketanke bør blive bedre til at nyhedsvinkle

Tænketanke udgør en af hovedvejene til at opnå politisk og samfundsmæssig indflydelse. Men positiv indflydelse kommer ikke af sig selv – og det er værd at overveje, hvilken rolle kirkelige tænketanke kan og skal spille, skriver leder af Menighedsfakultetet Thomas Bjerg Mikkelsen. Foto: Menighedsfakultetet

DEBATINDLÆG: Der dukker stadigt flere kirkelige tænketanke op. Men indtil de får opbygget flere ressourcer, vil det være mere undtagelsen end reglen, at de bliver dagsordenssættende, skriver Thomas Bjerg Mikkelsen

I disse år skyder mange nye kirkelige tænketanke og netværk frem af vidt forskellig karakter.

Tænketanken Eksistensen vil gøre danskerne mere "videbegærlige om kristendom” ved ”at afhjælpe fordomspræget uvidenhed”. Den tværreligiøse tænketank Resam vil ”skabe rammer, indsigt og motivation til, at alle troende vil deltage i debatten om fremtidens samfund.”

Tænketanken for forfulgte kristne, som jeg selv er medlem af, vil frembringe evidensbaseret viden, som kan understøtte politiske og kirkelige indsatser i kampen for kristne og andre religiøse mindretals ret til at praktisere deres tro. Andre initiativer kunne nævnes.                                           

Tænketanke kan være effektive redskaber til at præge samfundsudviklingen i en bestemt retning. Det viser sig også ved, at der i Danmark eksisterer 34 betydelige tænketanke med flere end 1400 ansatte (kilde: Toft Kommunikation). Tænketankene gennemregner og perspektiverer politiske forslag for både medier, organisationer og partier og har i det hele taget indtaget en central position i samfundsdebatten.

Når tænketanke i dag udgør en af hovedvejene til at opnå politisk og samfundsmæssig indflydelse, giver det god mening, at kirkelige aktører også satser på at etablere tænketanke. Men positiv indflydelse kommer ikke af sig selv – og det er værd at overveje, hvilken rolle kirkelige tænketanke kan og skal spille. I den forbindelse vil jeg anføre fire påstande:

En tænketanks udgivelser må hvile på klassiske akademiske værdier, som gennemsigtig argumentation, akademisk frihed, metodisk stringens, korrekt brug af kilder, mulighed for efterprøvning, det bedste arguments ret og så videre

1. Uden originale tanker har en tænketank ringe eksistensberettigelse

En tænketanks eksistensberettigelse ligger i, at den er i stand til at kvalificere debatten ved at bringe seriøse og gennemtænkte analyser og forslag i spil. Det er ikke tilstrækkeligt at indsamle eksisterende viden, som efterfølgende præsenteres med nye vinkler.

2. Uden en klar profil bliver tænketanke uinteressante

Tænketanke er partskilder – og det er netop fordi de tør repræsentere ideologiske standpunkter med udgangspunkt i seriøse faglige analyser, at medierne finder dem interessante. Vejen frem er derfor heller ikke at fremstille sig selv som en neutral partskilde, men at tildele sig selv en tydelig ideologisk profil.

3. Uden uafhængighed mister tænketanke deres legitimitet

Tænketanke er normalt baseret på faglig ekspertise frem for medlemsbaseret legitimitet. Derfor er det afgørende, at tænketanke kan vise, at de har en solid faglig basis. Det betyder ikke, at alle medlemmer skal være forskere, men en tænketanks udgivelser må hvile på klassiske akademiske værdier, som gennemsigtig argumentation, akademisk frihed, metodisk stringens, korrekt brug af kilder, mulighed for efterprøvning, det bedste arguments ret og så videre.

4. Uden nyhedsvinkling mister tænketanke deres pondus

Tænketanke må levere skarpe budskaber for at komme i medierne. Det indebærer, at analyser og rapporter formidles på mediernes præmisser. Det gælder også for policy-tænketanke, som ikke er sat i verden for at advokere, men for at arbejde med langsigtet samfundstænkning. Ellers bliver det svært for det omgivende samfund at få øje på relevansen.


De kirkelige tænketanke har pt. kun få økonomiske midler til rådighed til at producere ny viden. Derfor vil de få svært ved at hamle op med de store, veletablerede tænketanke med fonde i ryggen.

Desuden har ingen af dem endnu formået at skabe en tilstrækkelig klar og entydig profil til, at medierne for alvor kan gøre brug af dem. Endelig har tænketankene det problem, at mange politikere og meningsdannere i udgangspunktet har svært ved at se, at en kirkelig stemme er relevant.

De nye kirkelige tænketanke er fyldt op med kompetente mennesker, hvilket i sig selv rummer en vis gennemslagskraft. Desuden beskæftiger de sig med højaktuelle emner i tiden, som religionsfrihed, samfundsetik og sameksistens.

Indtil de får opbygget flere ressourcer, vil det nok være mere undtagelsen end reglen, at de bliver reelt dagsordenssættende. Men allerede nu har de mulighed for at indtage en vigtig korrigerende og oplysende og dermed vigtig rolle i samfundsdebatten.

Fremtiden må vise, hvad de kan udvikle sig til.
 

Thomas Bjerg Mikkelsen er leder af Menighedsfakultetet.

 

Redaktør: Lettere sagt end gjort at slå igennem som kristen tænketank
Analyse

Redaktør: Lettere sagt end gjort at slå igennem som kristen tænketank

Det er lettere sagt end gjort at etablere en tænketank med gennemslagskraft, skriver redaktør Kåre Gade. Årets tre initiativer er ikke kun oppe imod en instinktiv modstand fra såvel sekularister som to-regimente-fundamentalister. Gennemslagskraft handler også om økonomi, målsætning og kommunikation

Skriv et debatindlæg

Kirke.dk er dansk kirkelivs fagmedie. Har du en holdning, en reaktion eller en kommentar, så skriv til os. Debatindlæg må højst fylde 4500 tegn med mellemrum. Vi kan ikke garantere, at vi bringer alle indlæg, og vi forbeholder os retten til at redigere og forkorte. Kontakt os eventuelt, før du skriver.

Send en e-mail