DBI: Vores fag indgår allerede i folkekirkepræsters uddannelse. Hvorfor så ikke også i ny præsteuddannelse?

DEBAT: Alle de fag, vi vil byde ind med til den nye særuddannelse, udgør allerede en del af uddannelsen for flere folkekirkepræster – oven i købet med Det Teologiske Fakultets godkendelse i form af meritoverførsel, skriver Finn Aa. Rønne i et svar til dekan

Studerende på Dansk Bibel-Institut. Selv om DBI's og Menighedsfakultetets teologiske bachelor ikke er akkrediteret i Danmark, får bachelorerne ofte meritoverført deres fag, så de kan fortsætte på kandidatuddannelsen på universitetet.
Studerende på Dansk Bibel-Institut. Selv om DBI's og Menighedsfakultetets teologiske bachelor ikke er akkrediteret i Danmark, får bachelorerne ofte meritoverført deres fag, så de kan fortsætte på kandidatuddannelsen på universitetet. Foto: Leif Tuxen

Tak til dekan Carsten Selch Jensen for hans respons på mit forslag til en udvidelse af mulighederne for efteruddannelse til personer, som med en ikke-teologisk kandidatgrad ønsker at søge præsteembede i folkekirken.

Det er altid godt med modspil – også fordi det giver anledning til at præcisere nogle ting, hvilket jeg her vil gøre på vegne af den københavnske afdeling af Fjellhaug International University College:

Carsten Selch Jensen siger, at jeg glemmer at fortælle, at vores bachelor i teologi ikke er en dansk uddannelse. Jeg må indrømme, at jeg regnede det for indlysende, at en uddannelse på Fjellhaug International University College ikke er dansk – der er tale om en norsk uddannelse.

Vores fag kan bruges i en individuelt sammensat uddannelsesplan

Det teologiske efteruddannelsesforløb for ikke-teologiske kandidater, der ønsker at søge embede i folkekirken, skal imidlertid ikke lede frem til en bachelorgrad, men være en individuelt sammensat uddannelsesplan med teologiske kernefag på i alt 150 ECTS, svarende til 2½ års fuldtidsstudier.

Det teologiske Fakultet er kommet med et rigtigt godt bud på en sådan uddannelsesplan sammensat af fag, som udbydes der. Den indeholder dog meget lidt undervisning i Det Gamle Testamente, og det påpeges fra flere sider som problematisk.

Problemet er imidlertid, at efteruddannelsen udelukkende må bestå af kurser, som udbydes i forvejen. Og der bliver ikke på universitetet udbudt nogen egentlige gammeltestamentlige fag, som kan bruges til denne efteruddannelse, fordi de alle forudsætter hebraisk.

Undervisning i Det Gamle Testamente uden hebraiskkundskaber

Her er det så, at jeg gør opmærksom på, at vi på Fjellhaug International University College i København faktisk udbyder et sådant fag, der både giver den nødvendige undervisning i Det gamle Testamente samt ECTS-points, som også godkendes på Det Teologiske Fakultet. Og hvor man ovenikøbet kan vælge at læse teksterne på dansk eller lære hebraisk og læse dem på grundsproget.

Så hvorfor ikke bare tage det med i pakken? Så vidt jeg forstår formuleringerne i lovteksten og den efterfølgende bekendtgørelse, skulle der vel være mulighed for det, hvis viljen er der fra ministerens side. Ellers vil Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter heller ikke kunne bidrage med en løsning af problemet, fordi de heller ikke er nævnt direkte i bekendtgørelsen.

I forlængelse heraf peger vi så endvidere på, at der også skulle kunne være mulighed for at tage de andre fag i efteruddannelsen hos os – og for eksempel få latin med.

En norsk bachelorgrad med i købet

Og at man på den måde, med kun et halvt års ekstra studier, kan få en norsk bachelorgrad med i købet – som i kraft af Bologna-samarbejdet er anerkendt i en europæisk sammenhæng, sådan at hvert fag giver godkendte ECTS-points, som kan meritoverføres til offentlige universitetsuddannelser, også i Danmark.

Samtidig har Uddannelses- og Forskningsstyrelsen ifølge databasen over vurderinger af udenlandske uddannelser vurderet bacheloruddannelsen fra Fjellhaug ”som svarende til en dansk bacheloruddannelse inden for det teologiske område.” I niveau – men ikke altid i indhold, hvorfor den ikke nødvendigvis uden videre giver adgang til en kandidatuddannelse i teologi på et dansk universitet, sådan som Carsten Selch Jensen påpeger.

Så man slækker altså ikke på de faglige krav og “lader fem og syv være lige”, hvis man lader disse fag indgå i den pågældende efteruddannelse. Alle de fag, vi vil byde ind med, bruges allerede som noget af uddannelsen for en del af folkekirkens præster – ovenikøbet med Det Teologiske Fakultets godkendelse i forbindelse med den meritoverførsel, som har fundet sted, når de studerende er gået videre på kandidatuddannelsen.