Forestil dig et sted, hvor præsten kommer kørende langvejs fra hver gang, der er et møde eller en gudstjeneste. Et kæmpepastorat, med afstande så store, at det er en rejse at komme fra den ene ende til den anden ende.
Det er ikke nogen god ide. For kirken lever af, at præsten og skolelederen kender hinanden. At præsten har sin daglige gang i sognene. Kirken er tæt på, fordi den ligger lige der, hvor jeg bor; men også i kraft af alle de gode relationer, mennesker i sognet har til præst, graver og organist, når man kommer i kirken.
Småt har meget positivt for sig i kirkens sammenhæng. Fordi det nærer engagement, gode relationer og nærhed. Det skal vi værne om. Så et pastorat må ikke blive for stort.
Kirke.dk's spørgsmål til bispekandidaterne i Aalborg Stift
Den 31. august åbner afstemningen om, hvem der skal være den næste biskop over Aalborg Stift. Henover sommeren beder Kirke.dk de tre kandidater svare på tre spørgsmål. Det tredje og sidste spørgsmål lyder:
I hvilke situationer vil det efter din mening være hensigtsmæssigt at lægge sogne sammen til større enheder?
Når det ikke er til at opdrive en organist
Men et sted kan godt blive for lille. Det gør arbejdet slidsomt. På Thy hørte jeg om et pastorat, der i årevis har måttet klare sig uden en fast organist. Hver søndag måtte præsten på jagt efter en organist. Det er nemt at sætte sig ind i, hvor opslidende det er. Når man går sammen, er det nemmere at tiltrække dygtige folk.
Når der ikke er nogen menighed
Eller det kan være det sogn, jeg hørte om, hvor alle er glade for kirken. Der er bare ikke nogen, der kommer til gudstjeneste en ganske almindelig søndag. Der opleves det ikke meningsfyldt at holde faste gudstjenester. Det ville være en lise, om man blot kunne holde gudstjeneste på udvalgte dage, hvor der er god tradition for, at folk kommer.
Opbakning til at samarbejde
Jeg vil bakke op om de menighedsråd, der ønsker et udvidet samarbejde. Som det er i dag, skal man lave alverdens vedtægter, så snart man samarbejder med nabosognet. Jeg vil gerne gøre det lettere og mindre bureaukratisk at samarbejde. Det kræver tillid og tryghed at indgå i samarbejde med nabosognet. Det skal der være gode rammer for, og god hjælp til, så nye samarbejder fremmer både kirkeliv og arbejdsglæden.
Menighedsråd vil gennem samarbejde sætte gang i nye tiltag
Menighedsråd samarbejder allerede, fordi det gavner kirkens arbejde. En undersøgelse blandt menighedsråd i Aalborg Stift viser, at 78 procent gerne ser nye tiltag igangsat på tre områder:
- Unge og børnefamilier
- Diakoni (særligt mænd)
- Tilflyttere
Når man går sammen, får man kræfter til at løfte flere opgaver i fællesskab.
Strukturændringer vil komme – uanset hvem der bliver biskop
Demografiske ændringer betyder, at der løbende sker ændringer. Hvis nogen påstår det modsatte, er det løgn. Flere flytter til byerne, det kan en biskop ikke ændre på. Derfor er det vigtige ikke om, men hvordan, strukturændringer bliver til.
Jeg har erfaring med at invitere præster og menighedsråd med i en proces, så vi sammen finder de løsninger, der passer til de lokale forhold. For det er de lokale sogne, der kender de rigtige løsninger. Det er her man ved, hvordan verden vender. Hvem deler man skoledistrikt med? Hvor handler man ind? Hvor er det nærmeste plejehjem?
Strukturudvalget fortsat
Jeg har erfaring med organisatorisk arbejde. Jeg vil arbejde videre med Aalborg Stifts strukturudvalg, der har arbejdet de seneste 10 år. Udvalgets opgave lyder, ”at finde de positive udviklingsmuligheder for Folkekirken i hele stiftet”. Det arbejde vil jeg sætte mig i spidsen for, så de ændringer, der kommer til at ske, sker på baggrund af samtale, inddragelse og de lokale menighedsråds lokalkendskab.
Der er stor forskel på at være kirke i et bysogn med mange præster og at være kirke på landet. Det skal der tages hensyn til, når præsteressourcerne skal fordeles. For vi vil også i årene fremover være en kirke, der kendes på, at vi er tilstede i hvert eneste sogn i Danmark. De gode løsninger, når ændringer skal finde sted, finder vi kun sammen.
