Bispekandidat: Valgte menighedsrådsmedlemmer er hovedkraften i folkekirken

DEBAT: Det er ikke, fordi jeg ikke ønsker at have præster til at støtte mit kandidatur, men valgte medlemmer udgør flertallet og er som frivillige og ulønnede hovedkraften i folkekirken, skriver bispekandidat Asser Skude

Det er frivillige, jeg har størst erfaring med at lede, skriver sognepræst og bispekandidat Asser Skude. En analyse af bispekandidaternes stillerlister viser, at Asser Skude har procentuelt færrest præster blandt sine stillere.
Det er frivillige, jeg har størst erfaring med at lede, skriver sognepræst og bispekandidat Asser Skude. En analyse af bispekandidaternes stillerlister viser, at Asser Skude har procentuelt færrest præster blandt sine stillere. Foto: Kåre Gade

Jeg takker for artiklen i Kirke.dk (om stillerne bag bispekandidaterne i Helsingør, red.). Mine stillere er primært menige medlemmer fra rådene i stiftet. Det er naturligvis ikke, fordi jeg ikke ønsker at have præster til at støtte mit kandidatur, bestemt ikke.

Jeg har i valgdebatterne forsøgt at tage udgangspunkt i teologi, hver gang jeg er blevet spurgt om et emne eller holdning eller ledelsesinstrument, så mine ytringer altid tager afsæt i min teologi, der er funderet i Luthers ”et kristent menneskes frihed” – at troen på Jesus Kristus frelser den enkelte, men også sætter den enkelte fri til at være den person, han eller hun er, naturligvis i respekt for næsten.

Af flere grunde har jeg ikke målrettet min kampagne til præsterne i stiftet, men derimod til de valgbare medlemmer af rådene i stiftet. De valgte medlemmer i stiftet udgør flertallet, når det kommer til afstemningen om, hvem Helsingørs næste biskop skal være. De valgte medlemmer interesserer mig også, fordi de med deres baggrund, som frivillige og ulønnede, er hovedkraften i folkekirken, dens organisation og styrelse, lokalt og decentralt.

Det er også frivillige, jeg har størst erfaring med at lede, idet jeg fra 2003-2013 stiftede og var leder af Gjaestebud, et kristent fællesskab med over hundrede frivillige. Vi forsøgte at hjælpe udsatte danskere; først havde vi til huse i min lokale sognekirke og siden i missionshuset Bethesda.

For det arbejde høstede jeg stor anerkendelse: Bispebjerg Bydelspris 2005, lykønskning fra Københavns biskop på folkekirkens vegne, Roskildefondens lille humanitære pris 2011 og Roskildefondens store humanitære pris 2012 - og samme år repræsenterede jeg Københavns kommune til regentparrets havefest på Fredensborg Slot for "Det Frivillige Danmark".

Om mine stillere så også repræsenterer en form for ”oprør”, som Lisbeth Christoffersen siger til Kirke.dk, må være op til læserne selv at afgøre.

Det er rigtigt, at jeg er beskæmmet af den forfølgelse af kristne, der finder sted i udlandet, men også herhjemme, hvor kristne og kristne værdier i stigende omfang presses i værdidebatten. Her vil jeg som biskop søge indflydelse i debatten om kristne som verdens mest forfulgte og slå til lyd for, at det er begrædeligt og må stoppe. Det kan ikke passe at kristne skal være verdens mest forfulgte.

Som biskop vil jeg ellers føre en tilbagetrukken rolle i samfundsdebatten, men i en ”tung” sag som kristenforfølgelser, mener jeg, det er en biskops opgave at italesætte denne ulykkelige sag.
 

Missing indholdselement.