Bispekandidat: Jeg vil bringe humor ind i stiftsadministrationen

Anders Kjærsig vil som biskop på Fyn "fastfryse" højmessen og afskaffe folkekirkens mange konsulenter. Forfatteren og præsten trak sig fra bispevalget i 2012, men er nu klar igen

"Jeg vil bringe min humor med ind i embedet og i stiftsadministrationen. I sidste instans handler det om at have karisma, og det er jeg god til. Jeg har altid fået folk med mig med det samme – jeg har selvtilliden," siger Anders Kjærsig, der i weekenden annoncerede sit kandidatur til at blive biskop over Fyens Stift.
"Jeg vil bringe min humor med ind i embedet og i stiftsadministrationen. I sidste instans handler det om at have karisma, og det er jeg god til. Jeg har altid fået folk med mig med det samme – jeg har selvtilliden," siger Anders Kjærsig, der i weekenden annoncerede sit kandidatur til at blive biskop over Fyens Stift. Foto: Dalhoff Casper/Ritzau Scanpix.

Sognepræst Anders Kjærsig havde "slet ikke regnet med", at han igen skulle blive kandidat til et bispeembede. For ti år siden trak han sig – opsigtsvækkende  som fynsk bispekandidat midt i valgkampen. 

Dengang var han glad for sin beslutning.

Denne artikel er en del af dette tema:
Bispevalg i Fyens Stift 2023
Bispevalg i Fyens Stift 2023

"I dag har jeg det fantastisk med at have truffet valget mellem bispeembedet og så den kirkelige kulturkritiker, jeg i virkeligheden helst vil være," sagde han til Kristeligt Dagblad efter valgkampen, som Tine Lindhardt vandt. 

Men nu er Anders Kjærsig tilbage. Med erfaring fra de forgange ti år som vikarpræst på Fyn, forfatter og freelanceskribent i diverse blade prøver han nu igen.

"Jeg havde slet ikke regnet med at skulle stille op. Jeg trak mit kandidatur tilbage for ti år siden, fordi jeg blev klar over, at jeg ikke skulle være biskop og havde svært ved at se mig selv i en administrativ stilling," siger Anders Kjærsig i dag.

Vil bringe humor ind i stiftsadministrationen

I 2012 begrundede han sin beslutning med, at jobbet som biskop består af "bøvl og selvjustits." En udtalelse han står ved.

"Jeg tror, det er blevet værre. Når jeg nu gerne vil være biskop, er det, fordi jeg er blevet 10 år ældre og har mere erfaring. Det handler om, at jeg er seniorpræst. Det giver noget selvtillid."

"Jeg har lært, at den som tjener skal blive herre, og jeg vil bringe min humor med ind i embedet og i stiftsadministrationen. I sidste instans handler det om at have karisma, og det er jeg god til. Jeg har altid fået folk med mig med det samme – jeg har selvtilliden."

Anders Kjærsig har de sidste seks år, efter han stoppede som sognepræst i 2016, været freelanceskribent og vikarpræst på Fyn.

"Og dermed lærte jeg det fynske landskab at kende. Jeg lærte også at håndtere personalegrupper i travlere perioder. Derefter fik jeg stillingen som sognepræst i Skårup. Jeg har desuden skrevet bøger om gastronomi, rockpoesi og folkekirkens struktur. Der er meget god personalepolitik i de erfaringer, for man lærer at have opmærksomhed på medarbejderne."

Væk med den tjenstlige samtale

Anders Kjærsig var efter bispevalget i 2012 fortsat sognepræst i de sogne, han havde været i siden 1998.

Men han og den nye biskop, Tine Lindhardt, kom ifølge Anders Kjærsig ikke godt ud af det med hinanden. 

Han blev indkaldt til tjenstlige samtaler, som blandt andet handlede om, at han havde aflyst en julegudstjeneste i et fængsel. Men Anders Kjærsigs påstand (som Kirke.dk ikke har set dokumenteret, red.), er, at biskoppen var misundelig på ham.

"Jeg blev indkaldt til tjenstlige samtaler, fordi Tine Lindhardt var misundelig. Der var ingen sag. Det handlede kun om, at hun skulle disciplinere mig, fordi min tone ikke var god nok, som det blev formuleret."

Det har fået ham til at ønske et opgør med biskoppens magt til at indkalde præster til tjenstlige samtaler.

"Tjenstlig samtale er en nødvendighed, man ikke skal gøre brug af. Den er dræbende og drænende og ødelæggende. Jeg blev svinet til af biskoppen, og det var menneskeligt ødelæggende. Hvis man kører over for rødt, ved man godt, at man har gjort noget forkert. Det skal enten være juridisk eller dogmatisk begrundet at indkalde til samtaler."

Der er for mange konsulenter

Derudover handler Anders Kjærsigs valgprogram om at ansætte flere præster og færre konsulenter, løfte ledelsesbyrden for provster og at bevare højmessens liturgi og struktur. 

"Folkekirkens væsentligste opgave er at forkynde Guds frelse. Udgangspunktet er: Kirke, kend din besøgelsestid – og det er at forkynde evangeliet. Der skal ansættes flere præster, og jeg ved godt, at hvis jeg spørger Kirkeministeriet, så får jeg et nej. Men så må man få nogle flere lokaltansatte præster i stiftet eller nogle flere af de helt unge teologer."

"Hvis ikke Kirkeministeriet vil give penge til flere præster, så må vi finde pengene inden for stiftets egne grænser. Der er flere steder, man kan spare. Vi har for mange konsulenter, eksempelvis ledelseskonsulenter til menighedsrådene og kulturmedarbejdere. Det er alt sammen meget, meget dyrt," siger Anders Kjærsig.

Han peger på, at de mange konsulenter også er udtryk for en professionalisering af kirken, hvilket går udover menighedsrådenes muligheder for at leve op til det, der forventes af dem i den moderne kirke.

"Det er også paradoksalt, fordi vi har folkevalgte, og deres arbejdsfelt er blevet så super-professionaliseret, at de ikke kan varetage opgaverne."

Stress er en trend

Når han bliver bedt om at forklare sit teologiske ståsted, siger Anders Kjærsig, at han ikke vil kalde sig selv for 'grundtvigsk midtbane'. 

"For det er det samme som ingenting i bevægelse. Man kan ikke definere noget ud fra den platform. Jeg vil i stedet definere mig selv som debattør, skribent og præst med fagligheden i orden. Jeg har genopfundet aforismen som genre. Jeg er tættere på Johannes Møllehave. Faglig og folkelig. Jeg har en blid tidehvervsk form, men jeg er ikke indremissionsk – jeg er ikke dogmatiker. Jeg vil kalde mig poetisk teolog."

Når det kommer til et af de helt store debatemner i medierne det seneste års tid, arbejdsmiljøproblematikken, mener Anders Kjærsig, at blandt andet stressrelaterede sygdomme også er udtryk for en kulturel trend.

"Der skal gøres op med langtidssygemeldingerne. Hernede i Svendborg Provsti er det eksempelvis særligt slemt, og jeg har selv passet næsten to embeder i næsten et halvt år. Det ville en ung præst ikke kunne holde til."

"Årsagen til stress kan dog også være en kulturel trend – der var jo ingen, der var stressede for 25 år siden. Med andre ord: Ordet skaber det, det nævner," siger Anders Kjærsig.

Klimakatastrofen er en fiktion

Anders Kjærsigs program vil af nogle blive opfattet som konservativt. Hvad angår liturgidebatten har han da også et klart standpunkt: Fastfrys højmessen, som den er. 

Han kan ikke se, at de nye liturgikommissioner, der blandt andet skal inddrage lægfolket i udviklingen af dåb og nadver, vil have en effekt.

"Højmessen skal fastfryses, som den er. Med mig som biskop må man holde alle de typer af gudstjenester man vil, så længe man holder sin højmesse," siger Anders Kjærsig.

Heller ikke folkekirkens fokus på grøn omstilling giver han meget for.

"Klimaet findes ikke – der findes skyer, regn, træer, buske, tigre og myg. Klima er et akademisk-politisk abstrakt ord, der anvendes til at føre politik. Klimaforandringerne har nok altid været der, og klimakatastrofen er en fiktion."

"Sognene må selv afgøre om de vil være grøn kirke. Kirken er kristendom og ikke klima. Biskopperne skal ikke diskutere klimaforandringer, så den aktuelle trend vil jeg gå imod."