Biskop på Lolland-Falster: Coronakrisen suspenderede folkekirkens autonomi

Inden for folkekirken opleves det ikke uden grund, som om staten under coronakrisen har overtaget styringen af kirken – men det samme gælder også andre dele af samfundet, siger Marianne Gaarden

"Soldater kan heller ikke sidde i rundkreds og forhandle om, hvordan de skal agere i krig," siger Lolland-Falsters biskop Marianne Gaarden, som mener, at coronakrisen skabte et behov for topstyring af den normalt meget lidt topstyrede folkekirke. Foto: Heiner Lützen Ank

Har den folkekirkelige ledelse været gode nok til at håndtere coronakrisen?

"Ledelse og kommunikation kan ikke adskilles. Det er ledelsens opgave at analysere, træffe beslutninger og kommunikere beslutningerne. Folkekirkens kommunikation har været kritiseret, og jeg forstår utilfredsheden, men som det øvrige samfund har vi været underlagt den topstyring, der fulgte i kølvandet på pandemien."

"Uanset om man er offentligt ansat eller selvstændig erhvervsdrivende, så er vigtig information om arbejdsforhold blevet formidlet på regeringens pressemøder, uden at vi kendte til det inden."

Hvis du skal pege på én ting, folkekirken burde have håndteret bedre det seneste år, hvad er det så?

"Når man spørger til, hvad der burde have været håndteret bedre, så berører det implicit spørgsmålet om skyld. Jeg syntes ikke, spørgsmålet om skyld er så konstruktiv en tilgang som spørgsmålet om, hvad vi kan lære af coronakrisen."

"Folkekirken har under normale omstændigheder en flad struktur, hvor magten ikke organisatorisk er centreret et enkelt sted. Det er en af folkekirkens store styrker, at menighedsråd og præst har stor indflydelse på, hvordan man vil være kirke lokalt, samtidig med at sognene er underlagt offentlig myndigheds lovgivning og tilsyn." 

"Da coronakrisen brød ud, opstod der et akut behov for topstyring. Soldater kan heller ikke sidde i rundkreds og forhandle om, hvordan de skal agere i krig. Så selvom folkekirken ikke normalt er en topstyret organisation og heller ikke skal være det, så har coronakrisen vist os, at vi med fordel kan udarbejde en beredskabsplan til krisesituationer med en klar kommunikationsgang."

Hvad har coronatiden betydet for dit syn på forholdet mellem kirke og stat?

"Inden for folkekirken opleves det ikke uden grund, som om staten har overtaget styringen af kirken. Når beslutningskompetencen for folkekirkens rammer ligger i Folketinget, der via lovgivning styrer folkekirken, så er det nærliggende at rette fokus mod stat-kirke ægteskabet under coronapandemien, men igen er det vigtigt at gøre sig klart, at det samme også gør sig gældende for alle andre fagområder. Det er ikke kun i folkekirken, at autonomien er suspenderet – det gælder alle dele af samfundet."

Flere debattører mener, at coronakrisen har vist, at tiden er inde til at genoverveje en ændring af folkekirkens styre. Hvad mener du?

"Coronakrisen har som så mange andre steder i samfundet sat nogle forhold under lup, så både det dysfunktionelle og det velfungerende bliver forstørret. Det gælder også i folkekirken."

"Jeg er imponeret over, hvor hurtigt menighedsråd og præster har indrettet sig efter ændrede retningslinjer, og hvor stor kreativitet der er blevet udfoldet for at kunne være kirke under pandemien. Udfordringen består i, at samtidens uvidenhed om kirke og kristendom er rykket ind i de politiske partier, således at de er ved at miste deres kirkepolitiske interesse. Følgelig synes der at mangle den nødvendige forståelse for folkekirken i Folketinget."

"Afhængigt af om de gamle partierne fremover påtager sig den historiske forpligtelse, som de tidligere har haft over for folkekirken, og som har begrænset indfrielsen af Grundlovens § 66, der aldrig er blevet ført ud i livet, så kan der blive behov for at tage Betænkning 1544 ned af hylden og genoverveje en ændring af folkekirkens styre."

Hvad er det vigtigste, du som leder har lært af det seneste års krise?

"At folkekirken lever og har det godt, ikke mindst takket være præster, menighedsråd, kirkefunktionærer og de frivilliges indsats. Coronakrisen har sat fokus på de centrale forudsætninger for den decentrale folkekirke. Det er vigtigt, at ledelsen fortsat værner om den lokalt forankrede folkekirke med den udprægede grad af selvstændighed og samtidig arbejder for at styrke en fælles kommunikationsstrategi, for pandemien har vist os, hvor vigtig klar, tydelig og hurtig krisekommunikation er."