Biskop: Grib debatten om gudstjeneste, dåb og nadver - det angår os alle!

Folkekirkens liturgi skal diskuteres - og det skal ske i fællesskab, mener biskop Tine Lindhardt. Hun opfordrer derfor alle til at tage del i debatten frem mod bispemødet i 2020

"Håbet er med andre ord, at rigtig mange vil gribe bolden, læse rapporterne, deltage i debatten og drøftelserne og give deres besyv med, og at der vil komme en god og levende debat," siger biskop Tine Lindhardt om liturgidebatten.
"Håbet er med andre ord, at rigtig mange vil gribe bolden, læse rapporterne, deltage i debatten og drøftelserne og give deres besyv med, og at der vil komme en god og levende debat," siger biskop Tine Lindhardt om liturgidebatten. Foto: Ard Jongsma

Nogen går tit i kirke, andre kommer kun sjældent. Nogen går til alters hver gang, de er i kirke. Andre går ud af kirken, når altergangen begynder. 

Nogen kommer om søndagen, andre kommer til hverdagsgudstjenester. 

Nogen synes, at det er dejligt, når der bliver døbt mange børn til en søndagsgudstjeneste, andre synes at lørdagsgudstjenester med dåb er bedre, både for dåbsfamilierne - og de faste kirkegængere, der gerne vil have en rolig gudstjeneste. 

Nogen synes, at den traditionelle gudstjeneste, dåb og nadver er så fremmed og uforståelig, at man ligeså godt kunne tale latin. Så de bliver væk. Andre finder hvile og styrke i de fremmede, store ord, langsomheden og det anderledes. 

Nogen synes godt om tradition, andre vil hellere have fornyelse, og andre igen vil have begge dele. Men hvornår bliver nyt til pop og tradition traditionel? 

Nogen synes, at drop-in-dåb virker ualvorligt, for andre blev det et skub til at blive døbt. 

Nogen synes, at gudstjenesten handler alt for meget om synd og skyld, andre finder stor trøst netop i arvesynd. 

Og sådan kan man blive ved. Gudstjeneste, dåb og nadver er noget, de fleste af os på én eller anden måde kommer i berøring med i løbet af livet, og mange har en mening om det, der sker i kirken. 

Liturgi-udgivelser skal bruges som grundlag for kommende drøftelser

I det kommende års tid bliver der rig lejlighed til at drøfte, diskutere, overveje netop gudstjeneste, dåb og nadver. Hvordan holder vi gudstjeneste i dag, og hvordan skal vi holde den i fremtiden?

Missing indholdselement.

I slutningen af maj udkom to rapporter og pixihæfter, som handler om henholdsvis gudstjenesten og de to sakramenter, dåben og nadveren. Sidste forår kom der tilsvarende en rapport og et pixihæfte om autorisation, altså spørgsmålet om, hvem der skal bestemme, hvordan vi holder gudstjeneste - om det skal være autoriseret eller lægges (mere) frit op til de enkelte sogne og kirker. Rapporterne er udarbejdet af tre fagudvalg, som biskopperne nedsatte i slutningen af 2016. 

Biskopperne syntes, det var vigtigt med et godt grundlag for de kommende drøftelser. Derfor har formålet med fagudvalgenes arbejde og rapporterne været at træde et skridt tilbage for at overveje: Hvad er en gudstjeneste, dåb og nadver? Og hvorfor gør og siger vi, som vi gør, når vi holder gudstjeneste i dag? 

I rapporterne findes der ikke ret mange konkrete forslag eller færdige svar på, om noget skal ændres eller forblive som det er.  Derimod finder man opmærksomhedspunkter og overvejelser for og imod en række af de emner og forslag, der rejses for tiden. Opmærksomhedspunkter og overvejelser, som man kan tage udgangspunkt i, og som det kan være værd at have med i sine drøftelser. 

Og nu skal det så drøftes: Hvad er på færde i gudstjeneste, dåb og nadver? Hvad er vigtigt? Er der noget, der er uopgiveligt? Noget man kan ændre? – og hvad og hvorfor og hvordan? 

Hvad vil der ske, hvis man ændrer ord og begreber?

Én af de drøftelser jeg personligt håber, man vil tage, er, om og hvad sker der, når man ændrer ord og begreber, og måden man fejrer gudstjeneste på. Ændrer man så også indholdet og teologien? – Og hvad betyder så dét? 

Måske ønsker man netop bevidst at ændre på betydningen eller at få andre teologiske nuancer med, og derfor ændrer man ord og begreber. Måske ønsker man at ændre, fordi nogle af de ord, man i dag bruger i gudstjenesten, er gået ud af daglig tale, og derfor er så fremmede, at de bliver uforståelige for den, der ikke er meget fortrolig med kirke og kristendom. Så selv om man godt ved, at det måske vil komme til at betyde noget for indholdet, at man ændrer på ordene og musikken og liturgien, så synes man, det er nødvendigt for ikke at gøre gudstjenesten til ’en lukket klub’. 

Måske er der andre ord, der nok er gået ud af dagligsproget, men som man synes er alt for vigtige til at skifte ud, både af betydningsmæssige grunde, og fordi man synes, de er med til at sige, at kirken er et anderledes rum med store ord. Men hvor går så grænsen mellem det ’gode’ fremmede og det ’dårlige’, - det fremmedgørende, mellem tradition og fornyelse?

Nå, det er bare nogle af de mange overvejelser, debatter, drøftelser, der nu forhåbentligt vil komme til at foregå rundt om, både i det kirkelige og i det folkelige landskab.

Samtalekort skal sætte debatten i gang

Grundtvigsk Forum har på baggrund af fagudvalgenes arbejde udarbejdet nogle ’samtalekort’, som kan bruges til at sætte samtalen i gang. Rundt om i provstier, stifter og sogne vil der på forskellig måde blive lagt op til debat og møder, både lokalt og på stiftsplan. Der bliver en stor midtvejskonference til april næste år. Og så er der forhåbentligt en lang række både kirkelige og folkelige organisationer og foreninger, højskoler, faglige institutioner, musikkonservatorier, kirkemusikskoler, teologiske uddannelser og mange mange andre, der har lyst til at sætte en debat i gang. 

Håbet er med andre ord, at rigtig mange vil gribe bolden, læse rapporterne, deltage i debatten og drøftelserne og give deres besyv med, og at der vil komme en god og levende debat lokalt, måske offentligt, måske gennem udgivelser og på mange andre måder. 

På et bispemøde i oktober 2020 vil biskopperne samlet tage hul på overvejelser om, hvad der videre skal ske. Hvad de overvejelser vil munde ud i, kan man af gode grunde ikke sige noget om på nuværende tidspunkt. Der har indtil nu været nævnt for eksempel nedsættelse af en egentlig liturgikommission, etablering af et liturgiudvalg og udarbejdelse af enkelte vejledninger – men der kan også vise sig noget helt andet. 

Det man kan sige er, at den samlede debat, diverse input og kommentarer fra debatterne og drøftelserne vil indgå i biskoppernes overvejelser, så derfor er de vigtige. Der er oprettet en mailadresse, folkekirkensliturgi@km.dk, som man er meget velkommen til at sende sine kommentarer ind til. Det kan være alt lige fra ”Jeg synes, det hele skal ændres” til ”Jeg synes ikke, der skal ændres noget overhovedet”. Det kan være konkrete forslag eller måske ideer, man taler ind på et bånd - eller et billede af nogle labels fra et gruppearbejde, man har haft. 

Alt det, der bliver sendt ind, bliver hørt og læst og samlet op af de tre biskopper, der har været formænd for fagudvalgene (Elof Westergaard, Marianne Christiansen og undertegnede), ligesom vi vil forsøge at danne os overblik over debatten generelt. 

Tine Lindhardt er biskop over Fyens Stift

Missing indholdselement.