Birthe Rønn Hornbech: Kirkeministeriet er i store problemer

Kravene om god forvaltningsskik er tilsidesat i facebooksagen, mener tidligere kirkeminister Birthe Rønn Hornbech. Faktisk balancerer Kirkeministeriet på kanten af Grundloven 

Ifølge tidligere kirkeminister Birthe Rønn Hornbech er yderst problematisk, at Kirkeministeriet ikke vil begrunde med hvilket lovgrundlag, der skal føres tilsyn med præsterens færden på Facebook
Ifølge tidligere kirkeminister Birthe Rønn Hornbech er yderst problematisk, at Kirkeministeriet ikke vil begrunde med hvilket lovgrundlag, der skal føres tilsyn med præsterens færden på Facebook Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kirke.dks spørgsmål til Kirkeministeriet i facebooksagen, afslører Kirkeministeriets manglende vilje og evne til at begrunde sine afgørelser.

Kirke.dk har bedt Kirkeministeriet henvise til lovgrundlaget for pålægget til biskopper og provster om at føre tilsyn med præsternes private ageren på facebook. Det har Kirkeministeriet afvist, ligesom ministeriet heller ikke i afgørelsen, der er meddelt skriftligt til præster, provster og biskopper, har henvist til noget retsgrundlag. Kirkeministeriet har altså i det mindste tilsidesat helt elementære og grundlæggende principper for god forvaltningsskik.  

Allerede en førsteårs jurastuderende ved, at en offentlig myndighed har pligt til at begrunde sine afgørelser og henvise til det retsgrundlag, som afgørelsen er truffet på.

Da der er tale om en ordre, der griber ind i præsternes privatkorrespondance, gør ministeriets manglende vilje til at opfylde almindelige forvaltningsprincipper, blot sagen mere alvorlig.

Tvangsindgreb henhører under politiet

Da Kirke.dk ikke kan få svar hos den myndighed, Kirkeministeriet, der har truffet afgørelsen om det gejstlige tilsynets pligt til at kontrollere præsternes Facebook, har Kirke.dk spurgt en juridisk professor. 

Således siger professor ved SDU, Sten Schaumborg Müller, til Kirke.dk fredag den 2. december:

”Men provsterne har heller ingen myndighed til at kontrollere præsternes opslag i facebookgruppen. Det har kun politiet lovhjemmel og ressourcer til, og det kræver en politianmeldelse. Et skridt, der dog kan virke voldsomt.”

Efter en menneskealder i embede som vicepolitimester, kan jeg ikke være mere enig med professoren. Hans svar er virkelig alvorligt for Kirkeministeriet.

Professoren giver udtryk for, at provster og biskopper ikke lovligt kan udøve det tilsyn, som Kirkeministeriet har beordret dem til. Der er nemlig ingen hjemmel, påpeger professoren. Nej, netop. Hermed har Kirke.dks læsere fået svar på det spørgsmål, som Kirkeministeriet nægtede at besvare. 
Men hvad nu hvis præsterne virkelig begår noget alvorligt strafbart?  Ja, så er det en sag for politiet, svarer professoren. 

Det drejer sig om retssikkerhed

Lad mig forklare nærmere. Hvis en provst formår en præst til at åbne sin private Facebook, er der tale om ulovlig ransagning og måske også overtrædelse af persondataloven og eventuelt andre bestemmelser. 
Brevhemmeligheden er en grundlovssikret og konventionssikret borgerret i Danmark.

Betingelserne for at foretage ransagning af computere er detaljeret reguleret i retsplejeloven. Det er politiet, der udfører ransagning, og som regel er der krav om forudgående dommerkendelse. Der skal foreligge en konkret mistanke om et strafbart forhold og som regel krav om en formuleret sigtelse over for den mistænkte.

Skal der foretages ransagning, kræver det naturligvis, at en række betingelser, der tilgodeser borgernes retssikkerhed, er opfyldt. 

Kirkeministeriet bevæger sig altså ind på et område, der som hovedregel er beskyttet af Grundloven og menneskerettighedskonventionen. Ransagning reguleres af strafferetsplejen og ikke af løsagtige og uhjemlede ordrer fra Kirkeministeriet.

Det er derfor fatalt, at Kirkeministeriet beordrer tilsynsmyndigheden til at handle ulovligt og i strid med grundlæggende borgerrettigheder. 

Er det ikke en sag for ombudsmanden?

Da Kirkeministeriet imidlertid nægter at svare, har ministeriet afskåret sig selv fra at imødegå professorens beskrivelse af gældende ret om borgernes retssikkerhed.

Efter min mening bør enhver provst og biskop, der har sit embede kært, respektere brevhemmeligheden og holde fingrene fra præsternes private korrespondance. 

Ingen præst skal naturligvis åbne sin private mailboks for andre myndigheder end politiet, og kun hvor der foreligger en klokkeklar sigtelse og en dommerkendelse. Jeg forventer ikke, at det bliver aktuelt, da præsterne forhåbentlig for længst har ændret praksis.

Men tilbage står den skuffende kendsgerning, at Kirkeministeriet har mistet juridisk autoritet og står i store problemer, der kunne have været undgået. 

Nogen burde sørge for, at Folketingets Ombudsmand ser på sagen.

Kirke.dk har givet Kirkeministeriet mulighed for at kommentere klummen. Det har Kirkeministeriet takket nej tak til.