Ansøgningsfrist 28. oktober: Bliv universitetspraktikant på Kirke.dk

Har du lyst til at få indblik i arbejdslivet på et seriøst medie og mulighed for at tilegne dig praktiske færdigheder inden for digital journalistik? Kristeligt Dagblad og Kirke.dk søger universitetspraktikanter

Som praktikant på Kirke.dk får du arbejdsplads på redaktionen i Kristeligt Dagblads domicil på Vimmelskaftet i København. Tidligere praktikanter på Kirke.dk har studeret journalistik, religionsvidenskab, teologi eller gået på 3K-uddannelsen.
Som praktikant på Kirke.dk får du arbejdsplads på redaktionen i Kristeligt Dagblads domicil på Vimmelskaftet i København. Tidligere praktikanter på Kirke.dk har studeret journalistik, religionsvidenskab, teologi eller gået på 3K-uddannelsen. Foto: Kåre Gade

Er du en stærk formidler, og ved du meget om teologi og dansk kirkeliv? Så er det måske dig, Kristeligt Dagblad søger som praktikant på det digitale fagmedie Kirke.dk i forårssemesteret 2021.

Kirke.dk er et digitalt specialmedie til beslutningstagere, ansatte og folkevalgte i dansk kirkeliv. Fagmediet, som blev lanceret i 2018, har et stort brugertal og læses af ledelsen i kirkelige organisationer og fagforeninger, folkekirkens stifter, Kirkeministeriet og de teologiske og folkekirkelige uddannelser.

Til Kirke.dk søger Kristeligt Dagblad en universitetspraktikant, der kan indgå i redaktionen bag det digitale fagmedie. Universitetspraktikanten kommer til at arbejde tæt sammen med redaktør Kåre Gade, Kirke.dk’s journalister samt flere studenter inden for avisens afdeling for digitale medier. 

Der er også er også mulighed for at komme i praktik på Kristeligt Dagblads øvrige digitale platforme.

Læs mere og søg inden den 28. oktober 2020.