Nyt konfirmandmateriale tager genfortællingen alvorligt

Bibelens personer bliver relaterbare, når forfatterne giver dem følelser og tanker. Det fortælleteknisk greb bygger bro mellem læseren og Bibelen, men faren er, at man kommer for langt væk fra den oprindelige historie

Materialet forsøger ikke at skabe en samlet teologisk fremstilling af Bibelen, men at beskrive livet på godt og ondt. De svære og mørke følelser bliver bragt frem i lyset til fælles samtale. Det er ikke bare modigt, men nødvendigt at møde konfirmanderne der, hvor livet er svært.
Materialet forsøger ikke at skabe en samlet teologisk fremstilling af Bibelen, men at beskrive livet på godt og ondt. De svære og mørke følelser bliver bragt frem i lyset til fælles samtale. Det er ikke bare modigt, men nødvendigt at møde konfirmanderne der, hvor livet er svært. Foto: Kåre Gade / Helsingør Stift

Jeg må indrømme, at jeg var begejstret, da jeg modtog materialet: "En bog for livet" med tilhørende dagbog for konfirmander påtrykt "mine noter". Materialet, der har en limegrøn farve, skriger på at blive læst. Farven til trods blev jeg en smule skuffet, da jeg begyndte læsningen, men glæden voksede alligevel frem, som jeg kom gennem materialet.

Materialet er skrevet af fire teologer: Sofie Bonde Eriksen, Mette Hvid-Olsen, Charlotte Locht og Inge Lindhardt Mikkelsen. De har lavet et materiale, der skal give perspektiver på menneskelivet, som konfirmanderne kan genkende dem selv i. Materialet skal inspirere præsten til at genfortælle Bibelens historier som udgangspunkt for en samtale om store eksistentielle emner, som for eksempel fristelse, næstekærlighed eller mod.

Materialet er bygget op over 30 fortællinger fra Bibelen. Der er 15 fortællinger fra henholdsvis Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente. Det er klassiske tekster, og således er det kun fortællingen om Ruth, der for alvor stikker ud som et anderledes valg.

Hvert kapitel rummer salmeforslag, en genfortælling af bibelteksten, tænkespørgsmål til selvrefleksion, forslag til fællesdrøftelse, forslag til aktiviteter og til slut en refleksion skrevet til præsten.

Sammenkæder store teologiske problemstillinger med menneskelivet 

Genfortællingerne er meget forskellige, og det er tydeligt, at der har været flere forfattere. Det er enten en af personerne i historien eller en fortællerstemme, der har ordet. Der bliver tilføjet både følelser, tanker og intentioner til de oprindelige historier, hvilket er et fortælleteknisk greb, der bygger bro mellem læseren og Bibelen, men faren er selvfølgelig, at man kan komme for langt væk fra den oprindelige historie.

Det sker i nogle af genfortællingerne, og det ændrer ved den teologiske forståelse. Det er især i et af materialets første kapitler om "Fristelse", at teologien for alvor bliver vredet rundt. Her hører vi, at Adam protesterer, inden Eva byder ham æblet (som i Bibelen beskrives som en frugt), hvilket giver Adam en etisk stemme, som han slet ikke bør have inden syndefaldet, og som han i øvrigt heller ikke har efter syndefaldet.

Det gør ondt på en feministisk teolog at læse, at Eva igen får skylden for syndefaldet, og det fastlåser kvinden som slangens medsammensvoren. Men den teologiske provokation til trods giver det lyst til, at man laver sin egen genfortælling, og da er forfatterne igen nået i mål med at ville inspirere. Som helhed er genfortællingerne et forfriskende pust over Bibelens mange narrativer.

Der er desværre små sproglige fejl i genfortællingen, der gør, at den indre logik i historien bliver brudt. Det er irriterende, når man som læser støder på følgende sætning: "Havene skulle også have liv, så søerne og floderne blev fyldt med alle mulige fisk og havdyr." Måske forfatterne har tænkt, at fisk og havdyr efterfølgende svømmer ud i havene. Irriterende er det også sprogligt, når der står om Noas Ark, at "Dyrene pilede ud". Måske er min fantasi begrænset, men jeg har aldrig set en elefant pile af sted.

Refleksionerne er et af materialets to højdepunkter. Genfortællingen bliver udlagt og perspektiveret. Refleksionen formår at tage store teologiske problemstillinger og sammenkæde dem med menneskelivet på en forståelig og brugbar måde.

Elevmateriale kalder på kreativitet, tilegnelse og selvforglemmelse

Dagbogen for konfirmander påtrykt "mine noter" er en fremragende lille bog, som man kan skrive, tegne og klistre i. Forfatterne har fanget trenden "journaling" [at notere tanker, refleksioner, erfaringer og følelser], der kalder på kreativitet, tilegnelse og selvforglemmelse.

Dagbogen er delt op, så den matcher hvert afsnit fra lærebogsmaterialet, og med god plads til både at doodle og tegne. Tænkespørgsmålene er desuden trykt i dagbogen, så konfirmanderne kan huske dem og svare på dem. Det er uden tvivl det bedste ved materialet, og det andet højdepunkt.

Materialet tager genfortællingen alvorligt som redskab til at åbne Bibelens univers for konfirmander. Bibelens personer bliver desuden relaterbare, når forfatterne giver dem følelser og tanker. Sammen med dagbogen til konfirmanderne har man et stærkt udgangspunkt for refleksion og samtale om livets store spørgsmål og udfordringer.

Materialet forsøger ikke at skabe en samlet teologisk fremstilling af Bibelen, men forsøger derimod at beskrive livet på godt og ondt. Derved skubbes de svære og mørke følelser ikke ind under gulvtæppet, men bliver bragt frem i lyset til fælles samtale.

Det er ikke bare modigt, men nødvendigt at møde konfirmanderne der, hvor livet er svært. Det er at tage både konfirmandens livsverden og Guds liv med os alvorligt.