Musikpædagogiske greb aktiverer konfirmanderne, men glemmer salmernes indhold

Undervisningsmaterialet "Syng med konfirmander" introducerer metoder og lege, der er velegnede til at skabe fokus og energi. Men det sker desværre på bekostning af det essentielle – af selve salmen, mener Kirke.dk's anmelder

"Min erfaring er, at når konfirmanderne begynder at forstå indholdet, tager de salmerne til sig og kaster sig ud i fællessangen," skriver Peter Navarro-Alonso, som mener, at den musikpædagogiske metode i "Syng med konfirmander" sker på bekostning af salmens udtryk, melodi og indhold. Foto: Kåre Gade / Helsingør Stift

En af kirkens grundopgaver har gennem alle tider været den pædagogiske: At udlægge evangeliet, at forklare og perspektivere de kristne grundbegreber, den kristne dogmatik, at oplære menigheden i kristen praksis, indføring i højmessen med mere Det er derfor helt naturligt at konfirmandundervisningen står centralt i ethvert sogns arbejde.

Højmessen, som den praktiseres i dag, er udviklet i en tid, hvor alle var fortrolige med fællessang, og hvor alle kendte snesevis af salmer – ofte udenad. Sådan er det ikke længere. Mange er ikke vant til fællessang, og fællesmængden af sange, som alle kender og kan synge med på, begrænser sig i realiteten til en lille håndfuld børnesange, et par julesange og to-tre fødselsdagssange.

Hvordan gør man 13-14 årige interesserede i fællessang og salmer?

I den evangelisk-lutherske højmesse står fællessangen centralt. Der er derfor en direkte sammenhæng mellem at være fortrolig med højmessen og at være fortrolig med fællessangen og salmerne. Hvis ikke dette opnås, forbliver man tilskuer til en kristen praksis.

I forhold til konfirmandundervisningen bliver udfordringen således: Hvordan gør man 13-14 årige interesserede i fællessang og i salmer, der er skrevet over flere årtusinder og som undertiden har et fremmed sprog og en uvant begrebsverden? Denne udfordring tager organist Christine Toft Kristensen og sognepræst Mads Djernes modigt på sig med udgivelsen “Syng med konfirmander”.

Forfatterne er kendte i kirkemusikalske kredse, hvor deres indsats for salmesangen har opnået velfortjent anerkendelse. Toft Kristensen har tidligere udgivet bøger om babysalmesang og om salmesang med demensramte, mens Djernes blandet andet var medlem af redaktionsgruppen bag salmebogstillæget “100 Salmer”.

Med denne udgivelse præsenterer forfatterne en række metoder og lege til at gøre konfirmander interesserede i salmesangen. Udgivelsen består af 168 sider trykt på lækkert groft papir med en praktisk spiralryg (den kan stå af sig selv på klaveret!) hvortil hører 32 Youtube-videoer, der meget tydeligt eksemplificerer en række af metoderne.

Bodypercussion og klappelege

Centralt i udgivelsen står et udvalg af 15 salmer (fra Luther til Grotrian), der hver gennemgås med baggrundsinformation om salmen, dens tilblivelse, dens betydning, om forfatteren med mere. Salmeudvalget og den tilhørende information er kompetent og gennemarbejdet, omend det dog ikke bringer noget decideret nyt frem i forhold til andre tilsvarende udgivelser.

Det særlige ved netop denne udgivelse er derimod de metoder og lege, forfatterne introducerer og herefter applicerer på hver af de 15 salmer. Det er først og fremmest metoder og lege, der inddrager fysisk aktivitet. Der er for eksempel:

  • bodypercussion, hvor man gennem fodtramp, fingerknips, klap på lår med mere etablerer et rytmisk mønster (et ostinat), der tjener som akkompagnement til en given salme.
  • rimlege, hvor man rejser og sætter sig i forhold til salmens rim-mønster.
  • klappelege, hvor man hhv. klapper, knipser eller tramper i forhold til nogle udvalgte bogstavsrim med mere i salmen.
  • og så videre.


Det er metoder og lege, der for mange vil være velkendte fra skolernes musikundervisning, fra musikskolen og fra børne- og ungdomskorene. Når forfatterne introducerer sådan fysisk aktivitet i konfirmandernes salmearbejde, er det ud fra den betragtning, at konfirmander ofte er fysiologisk trætte, og at fysisk aktivitet skaber vågenhed, koncentration og opmærksomhed, skubber rastløsheden væk og skaber fællesskab.

Det kan synes at være en rigtig god idé at benytte velkendte effektive musikpædagogiske redskaber til at introducere konfirmander for salmer og fællessang. De metoder og lege, der introduceres, er velegnede til at skabe fokus og energi. Men det sker på bekostning af det essentielle – af selve salmen. Og dermed skyder udgivelsen forbi målet.

Når “Se nu stiger solen af havets skød” tilføres et rytmisk akkompagnement med fodtramp, fingerknips og klap-på-lår ødelægges både salmens udtryk og salmens melodi. Og i det kropslige  virvar levnes ikke megen plads til at reflektere over salmens bevægelse fra “verdens kyst” til “livets kyst” (i første henholdsvis sidste vers) eller til at reflektere over opstandelseshåbet i vers 6: “Livets Gud mig skærmer, jeg er hans barn, / ud hans hånd mig river af dødens garn.”

Smider barnet ud med badevandet

Jeg tænker, det er forfatternes hensigt, at bodypercussion i dette tilfælde skal betragtes som en løftestang, det vil sige en metode til at lære melodien og teksten – uden at konfirmanderne falder i søvn! – og at man efterfølgende kan diskutere salmens indhold.

Hensigten er god, men resultatet er, at man kommer til at introducere en salme på bekostning af dens udtryk, dens melodi og dens indhold. Og det er at smide barnet ud med badevandet.

Noget andet er, at jeg personligt ikke kan genkende den erfaring, der står som en præmis for udgivelsen: at det er svært at fange og fastholde konfirmandernes interesse og opmærksomhed.

Den danske salmetradition er et skatkammer, der udfordrer, der indgyder tro og håb og mod. Det er salmer, der hjælper mennesket med at artikulere den kontinuerlige samtale med Vorherre og med det kristne fællesskab. Som organist i folkekirken har jeg fra klaveret i sognegården set, hvordan det igen og igen er lykkedes præster at føre interessante samtaler med konfirmander med udgangspunkt i salmernes indhold. Jeg har oplevet engagerede nysgerrige konfirmander, der er ivrige efter at indgå i samtaler om livet og døden og kærligheden og sorgen. Min erfaring er, at når konfirmanderne begynder at forstå indholdet, tager de salmerne til sig og kaster sig ud i fællessangen.

Jeg har oplevet utallige trætte, ukoncentrerede konfirmander. Men jeg er aldrig løbet tør for salmemelodier, der har kunnet få konfirmander til at lytte. Og jeg har aldrig oplevet præster, der er løbet tør for salmer, når de skulle diskutere livet og døden med konfirmander.

Det er tænkeligt, at andres erfaringer adskiller sig markant fra mine. Men personligt kommer jeg ikke til at benytte “Syng med konfirmander”.