Ikke alt bliver som det plejer, når op imod 200 deltagere i dag mødes på Nyborg Strand til lands- og repræsentantskabsmøde i Danske Sømands- og Udlandskirker, DSUK. I år er der lagt kræfter i at tiltrække de mange frivillige i Danmark, som året i gennem lægger et stort stykke frivilligt arbejde i organisationen, til landsmødet.
Vurderingen er, at der er behov for at fejre den frivillige indsats, som udgør en del af rodnettet i organisationen, som for 15 år siden blev til ved en fusionering af Dansk Kirke i Udlandet og Dansk Sømandskirke i Fremmede Havne. Nok lover vejrudsigten en smuk sensommerweekend over Nyborg Strand, men i horisonten anes mørkere skyer. Derfor skal der nok siges tak til de uundværlige frivillige, men endnu vigtigere et det at få styrket den interne samhørighed og stolthed.
Fejringen af de frivillige er også et svar på debatten på sidste års repræsentantskabsmøde, hvor flere udtrykte bekymring for, at DSUK er ved at ændre sig fra at være en støtteorganisation for udlandsmenigheder til mere at være en slags paraplyorganisation for dem.
De folkekirkelige interessenter og samarbejdspartnerne kommer altså i rampelyset for at understrege samhørigheden mellem ude og hjemme, så DSUK udadtil kan stå med en tydeligere profil. Det er idéen bag det nye setup for weekendens møder, hvor deltagerne får den store identitetsfortælling i små videoklip og fotoshows undervejs.
Fuldmagtsspørgsmålet
Det tager tid at skabe en fælles kultur og identitet, og nok er de mørkeste skyer stadig i ude horisonten, men der vil være bølger på Nyborg Strand ved lørdagens repræsentantskabsmøde. Her skal forsamlingen i lighed med sidste år behandle et forslag fra en bred kreds af kirkeråd om, at det fremover skal være muligt at stemme per fuldmagt. Forslaget faldt sidste år, og selvom der er usikkerhed om det i år bliver vedtaget, så vil forslaget få flere støtter.
Modstanderen frygter, at fuldmagten vil det betyde, at båndet mellem ude og hjemme bliver tyndere, og noget afgørende ændres. Bekymringen er, at hvis det årlige fysiske møde og den levende samtale afløses af passive brevstemmer, så bliver DSUK til en skygge af sig selv hjemme i Danmark.
Bevæggrunden for at komme til Danmark og deltage i det indre liv falder i praksis bort, og så forsvinder den indenlandske støtte og opmærksomhed både politisk og i folkekirken hurtigt.
Omvendt må bestyrelsen nytænke både det formelle og uformelle samarbejde med udlandsmenighederne, og der er da også forståelse for de økonomiske omkostninger ved at deltage i års- og repræsentantskabsmødet.
Sydslesvigs tilhørsforhold
I det hele taget vil tilhørsforhold og tilknytning være et gennemgående tema både formelt og mere uformelt i Nyborg denne weekend. Om et par uger kommer DSUK’s protektor, Hendes Majestæt Dronningen, på officielt besøg i Sydslesvig forud for 100-årsjubilæet for Genforeningen næste år.
Dronningen har et særdeles tæt program, og for de danske interesser i Sydslesvig er der meget på spil. Det er en kærkommen anledning til at fejre mindretallet, sætte lys på det særligt danske og de dansk-tyske bånd lokalt og nationalt. Da statsminister Mette Frederiksen i juli besøgte forbundskansler Merkel, overbragte hun en invitation til at komme på officielt besøg i 2020 i anledning af genforeningsjubilæet.
Både dronningens kommende besøg og jubilæet næste år sker i en tid, hvor stadig færre bekender sig til det danske mindretal. Dansk Kirke i Sydslesvig er direkte på den danske finanslov og har sin egen selvstændige økonomi. DSUK har alene tilsynspligt med at midlerne forvaltes korrekt.
De 22 sogne i Sydslesvig oplever, som flere områder nord for grænsen, at det er vanskeligt at tiltrække præster til området. I marts blev Hasse Neldeberg Jørgensen indsat som ny provst i Sydslesvig.
Den nye provsts altoverskyggende opgave bliver at finde en model for, at Dansk Kirke i Sydslesvig også findes, når 150-året for genforeningen fejres. Med en menighed på 6000 medlemmer fordelt på hele 22 kirker har kirkerne i Sydslesvig en helt anden normering end sognekirkerne nord for grænsen – en normering, der næppe vil kunne opretholdes. Hasse Neldeberg Jørgensen har derfor en ikke helt let opgave foran sig. Som med DSUK handler det om stærk identitet og synlighed.
På Kirkedagen, sydslesvigkirkernes generalforsamling i april i år, deltog daværende kirkeminister Mette Bock i drøftelser om, hvordan Den Danske Kirke i Sydslesvig kan knyttes endnu tættere på Haderslev Stift, når der på et tidspunkt skal vælges ny biskop efter Marianne Christiansen. Det spørgsmål er ikke klart besvaret endnu.
I år er det 100 år siden etableringen af Dansk Kirke i Udlandet, mens Dansk Sømandskirke i Fremmede Havne blev til for mere end 150 år siden. Meget er sket i de forgangne hundrede år. Danmark er fortsat en stor søfartsnation, men på helt andre vilkår i en meget mere globaliseret verden, hvor der er markant færre danske søfolk, mens antallet af danskere ude i verden bliver stadigt større.
Mønstre ændrer sig, men behovet for DSUK er usvækket, måske endda stigende. Det er bestyrelsens og udlandsprovst Pia Sundbølls strategi, at der skal udvikles en stærk grundfortælling om, hvorfor DSUK har fortsat har sin berettigelse. Det kan kun lykkes, hvis organisationen tilpasser opgaverne til den nye virkelighed uden for kongerigets grænser.
Morten Bangsgaard læser til daglig teologi på Københavns Universitet, er medlem af Det Etiske Råd og Tænketanken Eksistensen