Rekruttering til menighedsråd

Kirkeforskere: 280.000 danskere vil i menighedsrådet - hvis de bliver spurgt

Inviter kommende medlemmer af menighedsrådet inden for i menighedsrådets åbne udvalg for at integrere dem i arbejdet. Foto: Niels Aage Skovbo, FOKUS

Hvis danskerne bliver spurgt, vil mange af dem gerne i menighedsrådet. Men det er vigtigt at invitere mulige medlemmer allerede nu, to år før menighedsrådsvalget i 2020, siger Steen Marqvard Rasmussen og Birgitte Graakjær Hjort, Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter

De 152 menighedsråd i folkekirken, som benytter forsøgsordningen med toårige valgperioder, har netop holdt opstillingsmøder. Men selv om den kortere valgperiode skulle gøre det lettere at rekruttere, har nogle af sognene stadig svært ved at stille fuldtallige menighedsråd.

Det understreger, at der ikke findes nogen nem, teknisk løsning på udfordringerne med at rekruttere nye menighedsrådsmedlemmer. De kan kun løses ved, at det siddende menighedsråd arbejder langsigtet og strategisk med at knytte kommende kandidater tættere til arbejdet i sognet.

Menighedsrådsvalget 2020 begynder med andre ord nu.

Siden 1984 er det gået ned af bakke ved menighedsrådsvalgene. Den gang var der afstemning i over 20 procent af kredsene, og i disse boede knap 40 procent af folkekirkens medlemmer.

Blandt disse stod folk altså bogstavelig talt i kø for at blive valgt ind i menighedsrådet. Siden da har andelen af kredse med afstemning konsekvent været faldende, og nåede i 2016 et bundniveau på kun 3,2 procent.

Dette fald afspejler ikke alene, at de kirkelige retninger har mistet betydning for de fleste folkekirkemedlemmer. Man deler sig ikke længere efter anskuelser. Det mente ellers den radikale leder Viggo Hørup i 1880’erne var forudsætningen for et parlamentarisk demokrati.

Faldet i afstemningsvalg afspejler også, at det er meget vanskeligt at finde folk, der er villige til at sidde i et menighedsråd.

Dette har i de seneste 15 år især været tydeligt i landområderne, hvor man i stigende grad har sammenlagt menighedsråd med den begrundelse, at man ganske enkelt ikke var i stand til at skabe et fuldtalligt menighedsråd, til trods for at antallet af valgte medlemmer i de små sogne i den periode er blevet sat ned fra seks til kun fem personer.

Dette er baggrunden for, at regeringen nedsatte et udvalg under Kirkeministeriet til at gennemtænke reglerne for menighedsrådsvalg. Udvalget bad i 2016 Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter om at undersøge, hvor mange af folkekirkens medlemmer der reelt ville være parate til at være kandidat til menighedsrådet.

Undersøgelsen bygger på svar fra en repræsentativ stikprøve på 2719 valgbare folkekirkemedlemmer. Den viste, at kun 1,9 procent af egen drift havde overvejet at stille op. Det er naturligvis alvorligt.

Men den gode nyhed er, at hvis man personligt opfordrer medlemmerne til at stille op, så ser sagen helt anderledes ud. En opfordring betyder nemlig, at yderligere seks procent da vil være villig til at være kandidat til menighedsrådet.

Lægger vi tallene sammen på dem, der umiddelbart er villige til at stille op, og dem, der mener, at de ville sige ja, hvis de blev spurgt personligt, ville der være op mod 280.000 personer, som ville være villige til at stille op til et menighedsråd. Og da der skal kun bruges cirka 13.000 på landsplan, er det et bemærkelsesværdigt højt tal!

Det er imidlertid ikke ligegyldigt, hvem der kommer med opfordringen: Hvis den kommer fra en i lokalsamfundet, er der størst chance for at få en positiv respons. Dernæst følger opfordringen fra en ven, mens opfordringer fra sognepræsten har den laveste effekt. 

Analyserne viser også, at de forskellige opfordringsgivere har forskellig grad af succes afhængig af, hvem de henvender sig til. Det er således især dem, der aldrig har været medlemmer af et menighedsråd, der er modtagelige for en opfordring fra en i lokalområdet. Dette gælder også for dem, der betragter sig selv om ikke-religiøse. I modsætning hertil er det især de meget religiøse, der svarer positivt på en opfordring fra sognepræsten.

Læs om de om de fem mennesketyper, der gerne vil menighedsrådet, her

Undersøgelsen viser også, at jo tættere folkekirkemedlemmerne føler sig knyttet til menighedsrådet, des lettere vil det være at få succes med en opfordring. Derfor er det en god ide at invitere disse medlemmer inden for i menighedsrådets åbne udvalg for på den måde at integrere dem i arbejdet.

Denne invitation kan man passende komme med i god tid inden menighedsrådsvalget, altså allerede nu, så de har god tid til at opbygge de vigtige relationer til de nuværende rådsmedlemmer. Dette giver flere frivillige her og nu, og kan gøre det lettere for dem at tage det næste skridt til at stille op til menighedsrådet.

Undersøgelsen er offentliggjort i bogen ”Kandidatvillighed – at være eller ikke være kandidat til menighedsrådet”, som kan hentes gratis på www.fkuv.dk.

Analysen kort forklaret:

Sognet skal allerede nu forberede menighedsrådsvalget i 2020 for at nå at finde kandidater. Mennesker, som får en personlig opfordring og bliver knyttet til menighedsrådsarbejdet, vil nemlig gerne være med.