En ny generalsekretær kan ikke løfte Danmission alene – bestyrelsen har også en mission

ANALYSE: En bestyrelse skal være sig sine valg bevidst og bakke sin generalsekretær op - også når modvinden blæser. Danmissions bestyrelse kan med fordel hente inspiration andre steder i civilsamfundet, skriver Morten Bangsgaard

Danmissions bestyrelse kan med fordel hente inspiration andre steder i civilsamfundet, for Danmission er ikke den eneste frivillige organisation, der skal tilpasse sig en ny tid, mener Morten Bangsgaard.
Danmissions bestyrelse kan med fordel hente inspiration andre steder i civilsamfundet, for Danmission er ikke den eneste frivillige organisation, der skal tilpasse sig en ny tid, mener Morten Bangsgaard. Foto: Emil Kastrup Andersen

I denne uge finder de afsluttende samtaler med kandidater til posten som ny generalsekretær i Danmission sted, og snart kender vi navnet på den person, som efter sommerferien skal stå i spidsen for missionsselskabet. 

Dermed bliver der sat punktum for et næsten otte måneder langt ledelsesvakuum i organisationen, efter at Jørgen Skov Sørensen lige før jul blev fyret på grund af uenighed med bestyrelsen. 

Denne artikel er en del af dette tema:
Bangsgaard
Bangsgaard

Men udover at finde en ny generalsekretær, har bestyrelsen så brugt de mange måneder på at kigge indad? Hvis ikke, kan Danmission igen komme i en situation, hvor bestyrelsen skal kigge efter en ny leder til organisationen.

En bestyrelses opgaver er grundlæggende tre ting: at lægge den rigtige strategi, ansætte den rigtige CEO til at udmønte den, og sikre, at der styr på økonomien. Det er de samme tre opgaver, uanset om det er et stort børsnoteret selskab eller en frivillig organisation. 

Ansvaret er det samme, men tilgangen til opgaven er forskellig. En organisation med mange frivillige og en demokratisk opbygning med til tider mange lag er en kompleks ledelsesopgave, og det kræver sin mand eller kvinde at stå i spidsen for sådan en organisation.

Peter Fischer-Møller udtalte ved årsskiftet, at ilden for missionsarbejdet er ved at dø ud.

- Morten Bangsgaard

Men det kræver også en stærk bestyrelse. Årsagen til bruddet var, forklarede bestyrelsesformand og biskop, Peter Fischer-Møller, dengang, faldende indtægter og uenighed om forholdet til samarbejdspartnere og frivillige. Især genbrugsbutikkernes økonomi halter, men også på det strategiske plan skal bestyrelsen træffe afgørende valg. 

Den mangeårige diskussion om klassisk mission versus statsfinansieret fattigdomsbekæmpelse er uundgåelig, men må finde et nyt balancepunkt, hvis ikke det skal ødelægge organisationens fremtid. Den konsekvens ønsker hverken bestyrelse eller de frivillige, og derfor skal Danmissions grundfortælling tilpasses virkelighedens vilkår anno 2019.

Arbejdet med denne grundfortælling bør være en kærkommen opgave for den nye generalsekretær og bestyrelse. 

Peter Fischer-Møller udtalte ved årsskiftet, at ilden for missionsarbejdet er ved at dø ud. Det aktualiserer behovet for et strategisk valg. Tilgangen bliver afgørende, men der er håb forude, hvis det gribes rigtigt an. 

Til sammenligning: Aviserne har på mindre end et par årti undergået en kolossal transformationsproces og kæmper fortsat hårdt for sorte tal på bundlinjen. Men digitale abonnementer og annoncer på nettet kompenserer for noget af nedgangen i salget af papiraviserne, og ingen tror vel reelt på en fremtid, hvor der slet findes dagblade. 

På samme måde er der vel ingen, der for alvor tror på, at missionsarbejdet ikke har en fremtid. Det er en vigtig erkendelse og forudsætning for en ny grundfortælling.
  
Sammen med Jørgen Skov Sørensen igangsatte bestyrelsen en fokuseringsproces, som vel var den egentlige årsag til samarbejdets ophør. Den betød væsentlige ændringer i partnerskaberne i visse lande. Det kræver mandsmod at fokusere, men ikke at fokusere vil næppe gavne Danmissions fremtid.  

I det lys er er opgaven indlysende, men i praksis både vanskelig, kompleks og forudsætter særdeles strategiske og kommunikationsmæssige evner. Ikke mindst hos både hos bestyrelsesformand og generalsekretær. 

Bestyrelsen bør også igangsætte et arbejde med hele organisationens governance. Den daglige drift af de frivillige organisationer har længe været lagt i hænderne på professionelle, men bestemt ikke alle organisationer har professionaliseret bestyrelsen eller ansat en lønnet bestyrelsesformand. 

Danmarks Naturfredningsforening (DN) har netop ansat en ny direktør pr. 1. september. Han skal sammen med den fuldtidsansatte præsident, tidligere MF’er for Enhedslisten, Maria Reumert Gjerding, være foreningens ledelsesduo. 

Dansk Boldspil Union (DBU) valgte samtidig med Danmission at afskedige sin daglige leder og har også siden jul brugt tiden på at finde den rigtige direktør til at udmønte DBU’s stragtegi. Undervejs er det lykkedes at få vedtaget – enstemmigt - en ny struktur for DBU’s valgte organisation, hvor for eksempel bestyrelsen skæres ned fra 16 til syv medlemmer. Det skete på et møde i marts. 

Danmissions bestyrelse kan altså med fordel hente inspiration andre steder i civilsamfundet, for Danmission er ikke den eneste frivillige organisation, der skal tilpasse sig en ny tid.

Nok er en kirkelig organisation med et frivilligt bagland noget særligt. Men det ændrer ikke på bestyrelsens ansvar og opgaver. Den skal være sig sine valg bevidst og stå ved dem, have gennemtænkte svar på veje ud ad organisationens udfordringer og bakke sin nye generalsekretær op - også når modvinden blæser. Mislykkes den mission, har bestyrelsen fejlet. 

Morten Bangsgaard skriver kirkepolitiske analyser til Kirke.dk. Han er tidligere generalsekretær i Det Konservative Folkeparti og adm. direktør i IT-Branchen. Han er uddannet fra Kbh. Universitet og CBS, og læser til daglig teologi på KU.