Redaktør: Er folkekirken klar til coronapasset?

Nye restriktioner, indført af et snævert politik flertal, risikerer at genoplive de interne konflikter i kirken. Det kan blive kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensens første møde med det folkekirkelige coronakaos, der var med til at knække hendes forgænger, skriver Kåre Gade

Kirker og trossamfund vil givetvis være omfattet, hvis coronapasset genindføres. Med 2020’s juleballade in mente vil regeringen være optaget af at signalere, at der gælder lige vilkår for kirken som for andre sektorer, skriver redaktør Kåre Gade. Foto: Iben Gad

Det er med stor ulyst, at jeg for første gang i lang tid bruger c-ordet, men jeg bliver nødt til det.

For præcis et år siden skrev jeg på dette sted en analyse med titlen “Vil det lykkes at redde julen i kirken? Følg med i næste afsnit af coronakalenderen”.

Da jeg med en vis gysen genlæste analysen, var det en påmindelse om, at vi gik ind i efteråret 2020 med en forhåbning om, at vi havde lagt det værste af pandemien bag os. Så kom nedlukningerne i Nordjylland, aflivningen af minkene – og halvanden måned senere panikaflysningen af julens gudstjenester i de fleste af landets kirker.

Skal vi være bekymrede for julen i kirkerne i 2021?

Nok er situationen en anden i dag: Medicinsk, fordi størstedelen af befolkningen er vaccineret. Politisk, fordi covid-19 er ophørt med at være en samfundskritisk sygdom, og fordi mange partier på Christiansborg er stærkt imod at genindføre restriktioner.

Men smittetallene har før vist deres magt. Nu bliver kviktest-teltene stillet op igen, skolebørn på den københavnske vestegn hjemsendes, og virologer og sundhedschefer er tilbage i sendefladen iført betænkelige miner. I facebooktråde har jeg allerede set de første ansatte i folkekirken efterlyse coronapas, mundbind og forsamlingsloft.

Samfundskritisk sygdom med snævert mandat

Det skaber forståelig bekymring blandt præster, ansatte og menighedsråd. For hvilke scenarier risikerer kirkerne at stå overfor, hvis smitte- og indlæggelsestallene fortsætter med at stige?

Søndag aften bebudede statsminister Mette Frederiksen – på de sociale medier, naturligvis – at det vil blive "nødvendigt med initiativer, der kan bryde smittekæder:" Alt tyder på, at regeringen til en begyndelse arbejder på en genindførelse af coronapasset. Det vil kræve, at covid-19 igen kategoriseres som en samfundskritisk sygdom. Det har sundhedsminister Magnus Heunicke allerede bedt Epidemikommissionen vurdere.

Dernæst skal regeringen have et flertal med sig i Epidemiudvalget. SF er allerede ombord, Enhedslisten og De Radikale afventer en sundhedsfaglig vurdering. Den har de allerede fået: Både Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut anbefalede i sidste uge en genindførelse af coronapasset. Det tegner til, at regeringen får opbakning fra alle tre støttepartier.

Til gengæld vil blå blok være imod, så coronapasset og eventuelle andre tiltag vil bygge på et langt snævrere politisk mandat end tidligere restriktioner.

Coronapas i kirken som den pragmatiske løsning

Coronapasset blev i foråret 2021 aldrig et adgangskrav til kirkerne (bortset fra til større koncerter og lignende). Det skyldtes, at gudstjenester og kirkelige handlinger var undtaget det generelle forsamlingsloft, men til gengæld underlagt restriktioner med hensyn til areal- og afstandskrav.

Denne gang vil kirker og trossamfund givetvis være omfattet, hvis coronapasset genindføres. Med 2020’s juleballade in mente vil regeringen være optaget af at signalere, at der gælder lige vilkår for kirken som for andre sektorer.

Men hvor for eksempel restaurationsbranchen ser coronapasset som et mindre onde, der kan forhindre nedlukninger, er det knap så enkelt for kirken at skille de urene fra de rene.

Det er kontroversielt nok, når en privat arbejdsgiver som Mærsk kræver, at medarbejdere lader sig vaccinere. Hvis kirkerne pålægges at afvise mennesker uden coronapas fra at deltage i en julegudstjeneste – for slet ikke at tale om en begravelse – vil det vække stærke følelser, som kirkens personale skal håndtere.

På den anden side har kirkerne under hele krisen måttet afvise deltagere på grund af areal og afstandskravene. I det lys vil mange synes, at coronapasset er en mindre vilkårlig og mere fair løsning: Hvis man hverken vil vaccineres eller testes, ved man, at man ikke kan komme i kirke.

Og det eventuelle alternativ – at der igen stilles krav til areal og afstand i kirkerne – vil blot bringe kirkelivet i samme situation som i sommeren 2021, hvor der ofte kunne være færre bryllupsgæster i kirken end til festen på kroen. Det fik dengang tidligere modstandere af coronapas i kirken til ændre holdning og se passet som en 'pragmatisk løsning'.

Latent splittelse i folkekirken

I 2020 var det ikke mindst pres i form af underskriftsindsamlinger blandt folkekirkens præster og funktionærer, der banede vejen for det store mediefokus på julens gudstjenester og regeringens sidste-øjeblik-stramning af kirkernes retningslinjer.

Det vakte vrede hos mange andre i folkekirken, og det er en splittelse, der stadig ligger latent, både ude i sognene og mellem de folkekirkelige fagforeninger og arbejdsgivere.

Det kan godt være, at julen endnu ikke er i farezonen. Og det kan godt være, at coronapasset vil være et tåleligt kompromis for et flertal i folkekirken, i hvert fald så længe pcr- og kviktest stilles gratis til rådighed.

Men indføres der betaling, som det er tilfældet i mange andre lande, eller følges coronapasset op med flere nye restriktioner, så kan det at genoplive de interne konflikter i kirken. Især, hvis kun et snævert politik flertal står bag. Det kan blive kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensens første møde med det folkekirkelige coronakaos, der var med til at knække hendes forgænger.