Præstepartiet mister to kirkelige medlemmer

ANALYSE: Folketingets eneste teolog, Ida Auken, meldte sig fredag ud af De Radikale og ind i Socialdemokratiet. Tidligere på ugen forlod Jens Rohde den radikale folketingsgruppe. Præsternes foretrukne parti mistede på en enkelt uge to markante politikere, der begge var medlemmer af Kirkeudvalget

Selv om hverken Jens Rohde eller Ida Auken i den brede offentlighed er kendt som markante kirkepolitikere, så spiller kirke- og værdipolitikken en rolle for de nu forhenværende radikale politikere, skriver Morten Bangsgaard.
Selv om hverken Jens Rohde eller Ida Auken i den brede offentlighed er kendt som markante kirkepolitikere, så spiller kirke- og værdipolitikken en rolle for de nu forhenværende radikale politikere, skriver Morten Bangsgaard. Foto: Claus Rasmussen/Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Når der op til et folketingsvalg laves undersøgelser af, hvad præsterne vil stemme, så bliver Det Radikale Venstre topscorer stærkt forfulgt af SF og S. De danske præster hælder mere til venstre end til højre.

Inden for en uge har partiets folketingsgruppe mistet to markante politikere, der begge var medlemmer af Folketingets Kirkeudvalg: Ida Auken og Jens Rohde. For begge politikere gælder, at tiden hos De Radikale snarere end en dyb, livslang kærlighed blev en kortere affære, hvor forelskelsen hurtigt gled over i hverdagens trummerum og sure sokker.

Denne artikel er en del af dette tema:
Bangsgaard
Bangsgaard

To politikere med værdipolitiske holdninger

Hverken Jens Rohde eller Ida Auken er i den brede offentlighed kendt som markante kirkepolitikere. Alligevel spiller kirke- og især værdipolitikken en rolle for de nu forhenværende radikale politikere.

Jens Rohde kom stormende ind i det radikale gruppeværelse på flugt fra Inger Støjbergs regime, som han udtalte i forbindelse med sit partiskifte fra Venstre i 2015. Han kunne ikke længere se sig selv i den stramme asyl- og udlændingepolitik, som han mente, Venstre førte.

Det var også udlændingepolitik, der i 2006 fik Jens Rohde til at melde sig ud et andet sted, nemlig af folkekirken. Det var i 2006, da biskopperne ikke ville fordømme det såkaldte præsteinitiativ i julen 2005, hvis formål netop var at kritisere den venstreledede regerings udlændingepolitik.

Jens Rohde: Ind og ud af folkekirken

Jens Rohde havde selv arbejdet fem år i som kirkesanger i sin hjem by Viborg. Endda i en kirke, hvor præsten hver anden søndag var missionsk.

Derfor gav det også kirkepolitiske dønninger, da Rohde udeblev fra den traditionsrige gudstjeneste i forbindelse med Folketingets åbning i 2003.  Prædikanten var den indremissionske præst Thomas Kristensen fra Hvide Sande. Men det var for sort for Rohde på demokratiets festdag. Han ville ikke gå foroverbøjet ud af kirken, som han dengang sagde.

Jens Rohde har forlængst meldt sig ind i folkekirken igen og går i kirke i Sortebrødre Kirke i hjembyen, hvor han også blev gift i 2007. I 2020 var det ham, der anbefalede kirkeminister Joy Mogensen (S), at lade kirkens sognepræst Eva-Maria Schulz prædike ved gudstjenesten i forbindelse med Folketingets åbning. Det blev den sidste åbning af Folketinget, Jens Rohde kom til at opleve som radikalt folketingsmedlem.

Magtkampen efter #metoo

Da De Radikale i efteråret 2020 blev ramt af  #metoo-bølgen, kæmpede Rohde på et højdramatisk gruppemøde sammen med blandt andre kirkeordfører Marianne Jelved for at gøre tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard som ny radikal frontfigur efter Morten Østergaard. Men forgæves: Sofie Carsten Nielsen blev valgt med et stort flertal.

I magtkampen deltog også den orlovsramte Ida Auken på Facebook med kritik af Sofie Carsten Nielsen. Auken blev valgt til Folketinget første gang i 2007. Dengang var hun SF’er og fik hurtigt en markant profil på miljøområdet – først som formand for Folketingets Miljøudvalg og siden som miljøminister for SF i trepartiregeringen med S, SF og De Radikale.

Da SF kollapsede og forlod regeringen i begyndelsen af 2014, forlod Ida Auken dagen efter SF og meldte sig under de radikale faner. Hun bedyrede ved sit første partiskifte, at hun aldrig havde kaldt sig socialist og var mere til højskolesangbogen end til den røde af samme slags.

I den radikale folketingsgruppe kunne Ida Aukens ambitioner og drømme på klimaområdet bedre opfyldes. Hun blev hurtigt et højtprofileret radikalt folketingsmedlem og var den radikale politiker, der fik flest personlige stemmer ved det seneste valg.

Bekendelse til nationale og kristne værdier

Men det var ikke kun klimapolitikken, Ida Auken markerede sig på. I 2018 udgav hun bogen ”Dansk”. Allerede i bogens forord slår hun fast: ”Jeg er dansk. Det er derfra min verden går. Jeg elsker vores sprog, vores land og vores fælleskab.”

I en blindtest havde de fleste næppe gættet, at det var skrevet af en radikal. Slet ikke, når der senere i bogen står: ”Jeg er kristen og ved, hvor stor en rolle kristendommen har spillet i danmarkshistorien.”

Måske var det et forsøg på at få De Radikal tilbage i værdidebatten om national og kulturel identitet. Mere sikkert er det, at forsøget ikke bar frugt. Det Radikale Venstre linje blev mere og mere konfrontatorisk over for den regering partiet ellers pegede på efter folketingsvalget i 2019. Partiet bevægede sig stadig længere væk fra den indflydelsesrige midte, som det tidligere definerede sig som værende indehaver af.

Lettere af få opfyldt ministerambitioner i Socialdemokratiet

Nu har Ida Auken gjort sin stilling op og meldt sign ind i Socialdemokratiet. Der har klimapolitikken en større chance, lader hun forstå. Om hendes onkel, mangeårig miljøminister Svend Auken, ville dele den analyse, er nok tvivlsomt. Foreløbigt har regeringen ifølge De Radikale skullet trækkes til truget for at føre bare en smule ambitiøs og mere grøn klimapolitik.

Socialdemokratiet  har med meget åbne arme taget imod den radikale stemmesluger. Partiet kunne gøre klogt i at bruge Aukens baggrund som teolog til at skærpe partiets manglende kirkepolitiske profil.

Den nyslåede socialdemokrat har nok selv skævet mere til sine to tidligere SF-kolleger, der undlod omvejen til radikale og gik den lige vej fra SF til Socialdemokratiet:

Ældre- og socialminister Astrid Krag og udlændinge- on integrationsminister Mathias Tesfaye forlod SF samtidig med Auken og er i dag begge regeringsmedlemmer. Den mulighed har ingen radikale udsigt til så langt øjet rækker. Medmindre man som Ida Auken lægger højskolesangbogen på hylden og igen får støvet arbejdersangbogen af.