Efteråret banker på, og det gør en ny kirkepolitisk sæson også.
Her kommer et overblik over tre kirkepolitiske begivenheder, som frivillige og ansatte i dansk kirkeliv bør holde øje med eller deltage i.
Ny minister?
Allerede denne uge skal Danmark beslutte, hvem der skal overtage posten som EU-kommissær efter Margrethe Vestager.
De fleste politiske iagttagere er enige om, at posten vil gå til udviklingsminister Dan Jørgensen (S), som i forvejen har erfaring med EU-systemet. Det vil i så fald medføre en rokade i regeringen.
Benytter regeringen anledningen til at gennemføre en stor rokade, kan det medføre, at kirkeminister Morten Dahlin (V) rykker ind i et andet ministerium (eller helt ud af ministerkontorerne).
Som kirkeminister har Morten Dahlin iværksat to store projekter, som først afsluttes i 2025: En forenkling af menighedsrådsarbejdet og en refokusering af fællesfondens økonomi.
Det er store projekter, der skal løse de udfordringer med urbanisering og affolkning, vedligeholdelse af middelalderkirker og bureaukrati, som folkekirken står med.
Er Morten Dahlin kirkeminister i første halvdel af 2025, hvor projekterne skal færdiggøres?
Finanslovens kirkepolitiske aftryk
Finansloven skal præsenteres senest med udgangen af august, og med den ventes også en række bevillinger til kirken og kirkelige organisationer.
Det er helt efter den politiske drejebog, at flere velkendte størrelser som Kirkens Korshær, Danmission og Caritas rutinemæssigt modtager økonomisk støtte fra staten.
Finansloven udstikker budgettet for flere år frem i tiden, og derfor er der sjældent overraskelser forbundet med den.
Ikke desto mindre forhandler politikerne om at uddele en lille portion af pengene hvert år, hvilket kan give positive overraskelser.
Det skete eksempelvis sidste år, hvor Danske Sømands- og Udlandskirker uventet fik fem millioner kroner ekstra til driften. Penge, som Dansk Folkeparti havde ønsket, og som faldt på et tørt sted.
Hvilke overraskelser gemmer finansloven på i år?
Menighedsrådsvalg
17. september skal landets menighedsråd skal vælges på ny. Det er fire år siden sidst, og det er anden gang man benytter sig af den nye valgform med valgforsamlinger, en form for generalforsamlinger.
Valgforsamlingerne erstattede de gamle listevalg i 2020 med den begrundelse, at der sjældent var reelle kampvalg mellem konkurrerende lister.
Det kræver meget forberedelsesarbejde for kirkerne at finde nye kandidater til pladserne. Det er nemlig forbundet med prikke- og spørgearbejde at finde nye, egnede kandidater til et valg, hvor valgprocenten i øvrigt sjældent sniger sig sjældent op på mere end én procent.
Samlet set er der godt 12.000 pladser i alle landets menighedsråd tilsammen, og det bliver i første omgang spændende, hvor mange ubesatte pladser, der står tilbage.
I 2020 måtte 411 menighedsråd holde ekstraordinære valgforsamlinger for at få pladserne fyldt helt op. Det svarede til 27 procent af menighedsrådene.
Bliver den statistik forbedret i år?