Analyse: Man kan ikke fyre folkevalgte. Eller kan man?

Folkekirkens psykiske arbejdsmiljø er endnu engang i mediernes søgelys. Denne gang er det særligt menighedsrådenes manglende ledelsesevner, der kritiseres. Hvad kan beslutningstagerne gøre?

Selv om historien om arbejdsmiljøet i folkekirken er fortalt mange gange før, betyder det noget, at et indflydelsesrigt medie som DR tager sagen op. Derfor er det sandsynligt, at beslutningstagerne bliver nødt til at tage hul på den svære diskussion om konkrete ændringer i Menighedsrådsloven, skriver Kåre Gade. Foto: Mikkel Møller Jørgensen

Skrækhistorierne om folkekirkens psykiske arbejdsmiljøproblemer går på omgang mellem de lokale og landsdækkende medier. Denne gang er det DR, der har rullet det tunge skyts ud og giver folkekirkens ledelse en brat opvågning af sommerferiedvalen: 

“Folkekirken er for mange forbundet med næstekærlighed. Men bag murene…”

Kort fortalt

DR har spurgt folkekirkens ansatte om deres trivsel på jobbet (se grafikker nederst i artiklen).

82 procent svarer, at de enten er tilfredse eller meget tilfredse med jobbet. Men 31 procent har desuden svaret, at de indenfor de seneste fem år er blevet “udsat for nedgørelse” på deres arbejde, og det er det, DR vinkler deres indslag på. Fagforeningerne kræver handling, og Folketingets kirkeordførere kalder – igen –kirkeministeren i samråd om arbejdsmiljøproblemerne.

Hvad er det nye?

Hvad de overordnede tal angår, ikke så meget. Så sent som dette forår viste en rapport fra Arbejdstilsynet, at ansatte i “religiøse institutioner og begravelsesvæsen” (hvor folkekirken må antages at udgøre langt den største del) er den gruppe på arbejdsmarkedet, der giver deres ledere den dårligste karakter, og samtidig er dem, der er mest glade for deres job.

Men DR’s undersøgelse udpeger menighedsrådene som hovedårsag til problemerne for kirkefunktionærerne: Det er oftest er en fra menighedsrådet, der har udsat dem for “nedgørelsen”.

Ekspertkilder forklarer det med, at menighedsrådsmedlemmer er amatører, der ikke nødvendigvis har ledelsesevner, men alligevel har ledelsesansvar. Hvis problemerne skal løses, skal ledelsen professionaliseres.

Det siger de

De ansvarlige – menighedsrådsforeningen, biskopperne, folketingspolitikerne og kirkeministeren – er naturligvis enige om, at ansatte i folkekirken skal kunne “gå på arbejde uden at få ondt i maven”.

Men når det kommer til konkrete løsningsforslag, der rækker ud over ledelseskurser, dialog og rådgivning, bliver det mere uldent. Kirkeminister Ane Halboe-Jørgensen “afviser ikke løsninger på forhånd”, men ingen beslutningstager har indtil videre talt for at tage personaleledelsen fra menighedsrådet.

Fugleperspektivet

Forsigtigheden skyldes, at fratager man menighedsrådene ledelsesretten – og flytter den til for eksempel stiftet, som teolog og ledelsesforsker Camilla Sløk foreslår – så ændrer man også på magtbalancen mellem lægfolket og de gejstlige i folkekirken. Samtidig vil der være tale om en centralisering: Biskopperne og provsterne vil få mere magt på bekostning af de lokale menighedsråd.

Det er Landsforeningen af Menighedsråd selvklart imod, men også biskopper og kirkeminister tøver. Det folkevalgte, lokale selvstyre er et næsten helligt dogme i folkekirken, som roser sig af at være det sidste nærdemokrati i Danmark. Samtidig er de folkevalgte menighedsråd udtryk for en luthersk teologi, der ser menigheden – det myndige lægfolk – som bærende fundament under kirken, ikke de gejstlige.

Hvad sker der nu?

Selv om historien om arbejdsmiljøet i folkekirken er fortalt mange gange før, betyder det noget, at et indflydelsesrigt medie som DR tager sagen op. Derfor er det sandsynligt, at beslutningstagerne bliver nødt til at tage hul på den svære diskussion om konkrete ændringer i menighedsrådsloven.

Det kan handle om helt eller delvist at fratage menighedsrådene arbejdsgiveransvaret og flytte det til provsti eller stift. Men dels vil det møde hård modstand fra menighedsrådsforeningen, og dels vil det åbne en Pandoras æske af nye problemstillinger: Der vil skulle ansættes en række nye HR-konsulenter, som skal finansieres. Den daglige ledelse vil blive (endnu) mindre nærværende. Og incitamentet til at lade sig vælge til menighedsrådet mindskes.

En anden mulighed kan være at indføre sanktionsmuligheder mod menighedsråd eller menighedsrådsmedlemmer, der er kilde til psykiske arbejdsmiljøproblemer. Men hvem skal vurdere, hvornår det er tilfældet? Og nok så afgørende, hvad skal sanktionsmulighederne gå ud på?

For man kan jo ikke fyre en folkevalgt. Eller kan man?

Vil du læse mere?

Kirke.dk dækker løbende debatten om folkekirkens psykiske arbejdsmiljø. Her er en håndfuld artikler, analyser og debatindlæg, der handler om menighedsråd og personaledelse:

Overblik: Folkekirken har talt om arbejdsmiljø i 25 år

Camilla Sløk: Folkekirkens ledelsesstruktur fører til dårligt arbejdsmiljø

Redaktør: Er professionelle bedre ledere end pensionister?

Uddannelsesleder: Ændringer af folkekirkens struktur kan skabe nye ledelsesproblemer

Sognepræst: Man skal tænke sig godt om, før man sælger sin frihed til en HR-afdeling

Analyse: Ny rapport rokker ved myten om, at kirkernes ansatte ønsker mere ledelse

Lederuddannelse med succes: Wienerbrød, rammetid og ledelse på distancen

 

Rettelse, 16. august 2022 kl. 23.00:

I den oprindelige artikel stod, at for "både præster og kirkefunktionærer gælder, at det oftest er en fra menighedsrådet, der har udsat dem for “nedgørelsen”." I DR's undersøgelse udpeger præsterne imidlertid biskop, provst eller en kollega som de hyppigste 'nedgørere', mens menighedsrådsmedlemmer ikke var en svarmulighed. Vi beklager fejlen.