I folkekirken er valget af en ny biskop noget af det mest sindsoprivende spændende, der kan foregå. Jeg ved ikke, hvad det fortæller om folkekirken. Men faktum er, at meget få artikler på Kirke.dk bliver læst så flittigt som dem, der handler om bispevalg.
I det lys kan vi tage hul på det nye år med at konstatere, at vi nu efter al sandsynlighed kender kandidaterne, der stiller op for at blive biskop over Aarhus Stift, når Henrik Wigh-Poulsen træder tilbage med udgangen af april måned i år.
Kl. 15 i dag, mandag den den 5. januar, er det nemlig sidste frist for kandidater at melde sig til bispevalget i Aarhus Stift og aflevere deres stillerlister. Intet tyder på, at de tre, der meldte deres kandidatur i løbet af efteråret, får yderligere konkurrence i sidste øjeblik.
Thusgård, Bennedsgaard eller Frank?
Når den nye biskop indsættes i Aarhus Domkirke den 1. juni, bliver det derfor i skikkelse af enten Esben Thusgård, Annette Brounbjerg Bennedsgaard eller Thomas Frank (her nævnt i den rækkefølge, de har annonceret deres kandidaturer).
Hvad ved vi om de tre kandidater? Vi ved, at de alle vil være fyldt 57 ved indsættelsen. Vi ved, at de alle har læst teologi på Aarhus Universitet i 1990'erne. Og vi ved, at de alle har over 10 års provsteerfaring i bagagen.
Det bliver altså, som nogle <u>forudså</u>, allerede da valget blev udskrevet, en tidligere provst, der skal være biskop i Aarhus. Det er den nuværende biskop også, ligesom flertallet af de siddende biskopper.
De, der måtte håbe på en markant, modig og medieflittig biskop i stil med den forrige Aarhus-biskop Kjeld Holm eller den tidligere Roskilde-biskop Jan Lindhardt, vil muligvis konstatere, at ingen af de to havde været provster. Omvendt vil andre mene, at ledelseserfaring er den vigtigste kompetence på en håbefuld biskops curriculum vitae
Provsteforeningen, Kirkefondet og feltpræst-udsendelser
Mere interessant og afgørende for valgets udfald er derfor, hvad der adskiller de tre konkurrenter. Ud over det åbenlyse, kønnet, kan man ved læsning af deres valghjemmesider konstatere visse nuancer.
Hvad uddannelse angår, er Thomas Frank den eneste, der – ligesom Aarhus' nuværende biskop – har en ph.d.-grad. Annette Bennedsgaard har til gengæld en diplomuddannelse i ledelse og en master "i læreprocesser – med specialisering i offentlig kapacitetsopbygning og samskabelse".
Ser man på deres erfaringer, har både Esben Thusgård og Annette Bennedsgaard været formand for Provsteforeningen (og i den forbindelse siddet med ved bordet, da den nye – og omdiskuterede – reform af menighedsrådsloven og økonomiloven blev udformet).
Thomas Frank har været feltpræst med udsendelser til Afghanistan, Kosovo og Sudan. Esben Thusgård har været projektleder for Kirken i Byen i Aarhus Stift. Og Annette Bennedsgaard (som i 2025 blev områdeleder for viden og udvikling i Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter) har tidligere været ansat i Kirkefondet.
Alle tre har eller har haft bestyrelsesposter og lignende i folkekirkelige organisationer og udvalg.
Og ja, så er der også afsnit om det private på kandidaternes hjemmesider. Annette Bennedsgaard kan "ikke overleve uden gode venner, en bog og et strikketøj". Esben Thusgård bager brød og holder bier, som gør ham "tankefuld" ("de lever som én organisme. Mange individer. Én opgave."). Mens Thomas Frank "ad vandveje" gennemfører "eksperimentale teologiske ekspeditioner" til blandt andet Rusland og Østeuropa.
Ingen missionsk eller grundtvigsk kandidat
Men når det kommer til holdningerne, skal man indtil videre have den eksegetiske lup frem for at finde nuancerne. Det er de teologiske og kirkepolitiske helgarderinger, der præger kandidaternes præsentationer – med velberådet hu, for man bliver kun biskop, hvis man får den brede midte af stemmeberettigede med sig.
Det er således længe siden, de missionske i stiftet har forsøgt at stille deres egen kandidat. På den fløj havde mange nok håbet på, at Birgitte Graakjær Hjort, nuværende domprovst i Aarhus og tidligere præst i den missionsk prægede Christianskirke, ville have taget imod opfordringerne til at stille op. Hun ville have været en bredt favnende kompromiskandidat for mange på den bibelkonservative fløj.
Mere overraskende er det imidlertid, at det fra stiftets grundtvigske bagland lyder, at de ikke har kunnet stille en kandidat. Det er ikke, forlyder det, fordi man ikke har forsøgt. Men ingen af dem, der er blevet spurgt, har ønsket at prøve kræfter med bispeembedet i det ellers traditionelt grundtvigsk prægede stift.
At alle tre kandidater formentlig vil vedkende sig arv og gæld til Grundtvig (den ene, Annette Bennedsgaard, skriver ligeud "jeg er grundtvigsk"), ændrer ikke ved, at det traditionelle retningspræg lader til at have udspillet sin rolle i kampen om bispesædet i Aarhus.
Godt det samme, vil nogle mene. Men desto mere interessant – hvis ikke sindsoprivende spændende – bliver det at se, om der i løbet af valgkampen viser sig nogle tydeligere forskelle i teologi og kirkesyn, end kandidaternes hjemmesider lader ane.